Hotel i Porto Cervo på Sardinien

Colonna Pevero Hotel

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hotellet ligger i frodelige omgivelser tæt på den smukke kyst og stranden oppe i det nordøstlige hjørne af Sardinien. Herfra har du et perfekt udgangspunkt for at besøge flere af de smukke strande og fantastiske skærgårdsøer. Colonna Pervero Hotel er et komfortabelt hotel, hvor du ikke behøver at forlade området for at spide og drikke godt, og du har et par restauranter og flere barer at vælge imellem. På dette hotel bliver du forkælet med god service, forrygende mad og en fantastisk udsigt.

Et perfekt hotel for dig, som er til sol- og badeferie

Hotellets smukke poolområde er det, som adskiller sig mest fra mange af de andre hoteller på Sardinien. Her har du nemlig ikke mindre end fem forskellige pools (flere af dem er velegnet for de mindre gæster med lave dybder - dog ikke adskilt). Derudover er der jacuzzi og en solterrasse på knap 3000m² - altså helt perfekt for dig, som er på udkig efter en sol- og baderferie. Særligt om aftenen, når solen er gået ned og mørket har lagt sig, så er poolområdet ekstra lækkert, og lyser omgivelserne op med sin intense blå farve. Slå dig gerne ned på en af terrasserne og nyd godt af de lune sommeraftenener under den flotte stjernehimmel.

Når du føler for at tage en kølig dukkert i det krystalklare azurblå hav, så kan du blot besøge strandene Piccolo og Grande Pevero, som ligger i nærheden, og hvor der er mulighed for at leje både solsenge og parasoller. Der findes utallige gode strande på Sardinien, så der er rig mulighed for at begive dig ud på eventyr, og finde netop din egen favorit. Et lille tip er at tage til Spiaggia del Principe og Liscia Ruja, som bare er 3-4 km væk. Hvis du har mod på det, så kan du leje din egen gummibåd og sejle lige derhen hvor du har lyst for at dykke og snorkle i "naturlige pools" hvor du har hele herligeheden for dig selv.

Læs mere om Colonna Pevero Hotel

Et traditionelt køkken med kærlighed og stor passion


En af de ting mange mennesker sætter pris på ved Sardinien, foruden havet og strandene, er den gode mad. Om det skyldes solen, den milde havbrise eller de fantastiske kokke vil vi lade dig afgøre, men ikke desto mindre smager maden guddommeligt på Sardinien. Og det ikke bare fisk og skaldyr som er på menukortet, man gør sig også i andre fantastiske retter med kød, ost og grønsager i forskellige variationer. Colonna Pevero Hotel er ingen undtagelse og her findes to restauranter at vælge imellem. Sofistikerede Xafferano er en a la carte restaurant med en fin terrasse, hvorfra du har udsigt over bugten. Antonio Erriu som er køkkenchef, er født på Sardinien og lægger stor passion og stolthed i det, han gør. Her kan du vælge mellem et stort udvalg af gode vine, og flere af dem kommer fra Sardinien. Du bør booke bord i god tid, hvis du en aften ønsker at spise på Zafferano.

Hotellets anden restaurant hedder Atmosphera og er den, som du spiser på, hvis du har valgt ophold med halvpension. Atmosfæren er elegant og på menuen finder du flere af de traditionelle retter fra øen. Selv fra Atmosphera har du en smuk udsigt over bugten og den oplyste have, og selv her er det Signor Erriru der overvåger det hele, så vi er helt trygge ved kvaliteten. Hvis du har nogen specielle ønsker vedrørende maden, så sig det gerne allerede, når du checker ind på hotellet.

En god frokst og skøn siesta i skyggen


Det er ikke bare middag, som serveres på hotellet, men også frokost. Så når du føler, at sulten er ved at melde sig, så kan du traske afsted til Le Piscine Grill Restaurant, og vælge mellem en superb buffet og grillretter. I løbet af dagen kan du i Le Arcate Bar, også refereret til som den "tropiske poolbar" købe kølige drinks, velsmagende cocktails, apertif, smoothies, sandwiches, salater, snack og tilbehør. Alternativt kan du vælge af koble af i Gerani Lobby Bar, som er en lille hyggelig bar med terrasse tæt på lobbyen. Om du vælger en drink før eller efter maden bestemmer du selvfølgelig selv, men uanset hvad du gør, så kan du nyde den gode drik i skyggen, hvis det er det du ønsker, og så nyde stilheden og de smukke udsigter.

Benyt lejligheden til at se de smukke omgivelser

Eftersom at du bor på øens nordlige halvdel, så er det oplagt at besøge Costa Smeralda og dens vidunderlige skærgård. Du kan f.eks. besøge Porto Cervo, som blot ligger et par kilometer fra dit hotel, og som er et velbesøgt sted, hvor berømthederne lægger til med deres luksus yachter. På en dejlig aften kan det være fint at gå en tur i den hyggelige havn med en is i hånden. Her er et godt udvalg af mærkevarebutikker af den mere luksuøse slags, og hvis du er leder efter traditionelt håndværk og lidt byliv, så bør du benytte lejligheden til at besøge markedet, som afholdes i San Pantaleo, på tirsdage (morgen og formiddag).

Hvis du har lyst til at drage ud på lidt længere dagsudflugter, så kan du lægge vej forbi halvøen Isola Rossa og den maleriske lille by Castelsardo (ca. 95 km). Selv en tur til den berømte by Alghero er populær hos mange. Fra Colonna Pevero Hotel tager det et par timer at køre dertil (ca. 159 km), men det er virkelig turen værd, og undervejs krydser du øens fascinerende bagland med sit barske landskab.

Ta' et spil golf eller et træningspas

Ca. 4 km fra hotellet ligger Golf Club Pevero med 18 huller 72 par (ca. 60 hektar), som giver specialrabatter til gæster på Colonna Pevero Hotel. I klubhuset kan du leje og købe udstyr, hvis du ikke har dit eget med. Hvis du er nybegynder, så kan du få privatundervisning eller deltage i de grupper som afholdes, og hvis du foretrækker at lade bilen stå, så kan du i stedet hoppe på den shuttlebus som tilbydes uden merberegning.

Hvis ikke golf er noget for dig, men du fortsat ønsker at være aktiv, så kan du tage et slag tennis (banen ligger blot et par kilometer fra hotellet) eller du kan besøge hotellets egen fitnessafdeling/techogym - du kan endda træne ude i den friske luft. Det er endda muligt at hyre sin egen personlige træner, hvis du virkelig vil have sved på panden. Foretrækker du lange vandreture, herlige cykelture eller at nyde dine omgivelser fra hesteryg, så kan det også arrangeres. Vel hjemme igen, kan du slappe af i hotellets Wellnesscenter med en god gang massage eller anden lækker kropsbehandling.

For flere tips og råd om, hvad du kan foretage sig, er det bare og henvende sig i receptionen, som gerne kommer med fif, og som desuden arrangerer hyggelige udflugter både til lands og til vands. De kan blandt andet hjælpe dig med at leje scootere, både, gummibåde og booke dig ind på oplevelser som dybhavsfiskeri, dykning og sejlture.

Alle værelser har balkon eller terrasse

Der findes 100 værelser på hotellet i flere forskellige kategorier. Alle har balkon eller terrasse, og selv de mindste har plads til et lille bord med to stole. Hvis du ønsker udsigt til havet, så bør du vælge enten Superior, Deluxe eller en Suite. Alle værelser er udstyret med aircondition, sat-tv, Wi-Fi, minibar, værdiboks, telefon og badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.

Der er vaskeservice på hotellet, internetpoint, parkering og helikopterlandingsplads - ja, hvis nu du skulle vælge at ankomme fra luften. Der kan arrangeres butlerservice på forespørgsel.

Læs om værelserne på Colonna Pevero Hotel

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

L'Ea Bianca Luxury Resort

Baja Sardinia, Sardinien

Hotel Petra Bianca

Porto Cervo, Sardinien

Hotel Marinedda Thalasso & SPA

Isola Rossa, Sardinien

Anbefalinger til dig

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

La Cecinella

Cecina Mare, Toscana

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sardinien

search map