Feriebolig i Porto Cervo på Sardinien

Bagaglino I Giardini di Porto Cervo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Resortet ligger i skønne grønne omgivelser i hjertet af Costa Smeralda, og kun få meter fra stranden med det krystalklare vand og Cala Pitrizza-bugten. Her har du mulighed for at nyde livet på den dejlige sandstrand bare få minutter efter at du er vågnet op i din hyggelige og velindrettede lejlighed med egen balkon eller terrasse, og hvor du også kan nyde godt af en egentlig hotelservice, som både omfatter reception, restaurant og bar.

Nyd tilværelsen på den private strand

Hvis du vælger at holde din ferie på Bagaglino I Giardino Di Porto Cervo er der kun mellem 50 og 300 meter til den private strand, som er udstyret med både solsenge, parasoller og brusere med varmt vand, og så er der naturligvis også en livredder, som holder øje med alle de badende, hvilket kan være en god tryghed, når du er på ferie med din familie. Foruden at slikke sol og bade i det krystalklare vand, er der også aktiviteter som beach volley, du kan leje vandcykler eller gummibåde, hvis du vil ud at dykke eller udforske de mange grotter i området. Du kan også få undervisning i windsurfing og kitesurfing, hvis du har lyst til at udfordre dig selv. Stranden ligger i selve Cala Pitrizza-bugten som på grund af beliggenheden er beskyttet mod den såkaldte Mistral-vind, og dermed et rigtig godt sted til børn. Får du lyst til en forfriskning i dagens løb, kan du benytte strandbaren, som både serverer snacks og noget koldt at drikke.

Læs mere om Bagaglino I Giardini di Porto Cervo

Gode aktiviteter både for voksne og børn

I højsæsonen fra juni til august er der også miniklub for børn i alle størrelser, ligesom der iblandt er underholdning for hele familien om aftenen. Har du lyst til at forkæle dig selv, er der mulighed for at benytte motionsrummet, bestille en god omgang massage eller forskellige behandlinger i den lille Spa. Hører du til de aktive, kan du vælge at arrangere en fodboldkamp, og holder du af at spille golf, er der kun ca. 5 km til golfklubben Pavero.

Her kan du spise dine måltider på stedets restaurant

Bagaglino I Giardino di Porto Cervo ligger i en smuk grøn park med små søer og fine broer, så bedre beliggenhed og skønnere omgivelser er svære at finde, ligesom selve området er præget af lavt byggeri i god standard og diskrete farver. Feriebyen består af i alt 120 lejligheder, som er fordelt ud over området. Alle lejligheder har adgang til en egentlig hotelservice, som bl.a. omfatter en reception med begrænsede åbningstider, og det er også her du kan benytte internettet, hvis du har tid til at være i kontakt med omverdenen. Der er også en god og meget stemningsfuld restaurant med udsigt over havet, og her kan du evt. vælge at tilkøbe morgenmad, frokost eller en romantisk middag, hvis ikke du foretrækker at kokkerere i dit eget køkken. Du har også mulighed for at tilkøbe halv- eller helpension i restauranten, og hvis du foretrækker at spise a la carte, kan du vælge mellem lokale specialiteter, internationale retter eller en god hjemmelavet pizza som naturligvis bages i en rigtig træovn. Får du lyst til en god italiensk is i dagens løb, kan du besøge isbaren på områdets centrale plads Piazzetta dei Delfini.

Gode og komfortable lejligheder

Lejlighederne på mellem 65 og 75 m2 er pænt indrettet med traditionelle sardiske møbler og findes i to forskellige udgaver med hhv. et eller to soveværelser. Alle lejligheder har tekøkken, opholdsstue med to sovesofaer, soveværelse med dobbeltseng og evt. et ekstra værelse med en enkeltseng eller køjesenge, TV, telefon samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer samt privat balkon eller terrasse. Lejlighederne rengøres ved afrejse og der bliver skiftet sengetøj midt på ugen.

NB! Da receptionen har begrænsede åbningstider er det vigtigt at du oplyser flynummer og forventet ankomsttid ved bestilling.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Il Colonna Hotel Country & Sporting

Porto Cervo, Sardinien

Grand Hotel Smeraldo Beach

Baja Sardinia, Sardinien

Cala di Falco Resort

Cannigione, Sardinien

Anbefalinger til dig

Hotel Flamingo

Santa Margherita di Pula, Sardinien

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Grande Baia Hotel Resort

San Teodoro, Sardinien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sardinien

Le Canne

San Teodoro

Terrazze Lu Fraili

San Teodoro

search map