Rejser til Olmedo

Fredelig lille by med god placering

Olmedo er en velforsynet lille landsby med både spisesteder og forretninger, men ikke et absolut must på vejen. I landsbyen finder man både en kirke og en torveplads.

Olmedo ligger i det nordvestlige hjørne af Sardinien ca. 12 km nord for Alghero og med samme afstand til lufthavnen.  Byen som kun har omkring 4000 indbyggere, ligger dermed stategisk godt placeret med forholdvis kort køreafstand til mange gode strande, men samtidig i passende afstand fra det travle byliv. 

Den lille landsby er et oplagt valg for dig, som ønsker en afslappet ferie i rolige omgivelser på Sardinien med gode muligheder for at lave udflugter til både gode badestrande og spændende kulturelle seværdigheder.

Kort over Olmedo 

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Escapeaway kan tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien. Dette omfatter et bredt sortiment af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder på Sardinien. 

I søgemaskinen ovenfor kan du hurtigt få et overblik over de tilgængelig ferieboliger i og omkring Olmedo. Har du allerede en klar ide om, hvilken type bolig du søger, kan du med fordel bruge søgemaskinens filterfunktion. 
 
Udvalget inkluderer ofte både ferielejligheder og hoteller i flere prisklasser. Planlægger du en ferie med flere  generationer af familien eller en større gruppe venner, kan vi dog også varmt anbefale at leje en hel villa på Sardinien. Her får I masser af privatliv og skal ikke dele faciliteterne med andre feriegæster. Vil du prøve en anden form for ferie, kan vi ligeledes anbefale dig en ferie på et agriturismo på Sardinien. Det kan være en chance for opleve både øens traditionelle landbrug, naturen og små, autentiske lokalsamfund. 

Har du spørgsmål om de forskellige ferieformer, eller vil du bare gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe. Vores rejsekonsulenter sidder klar med gode råd og tips til din ferie.

Transport

Sardinien har flere internationale lufthavne, hvoraf flere har forbindelse til Danmark. Skal du holde ferie i Olmedo, er den nærmeste Alghero lufthavn, som ligger blot omkring 12 km mod vest. Lufthavnen betjenes i skrivende stund af flere lavprisflyselskaber såsom Ryanair, easyJet og Vueling. Der er derfor normalt gode chancer for at finde en billig flyrejse hertil - eventuelt med en enkelt mellemlanding.

Da flyselskaberne jævnligt ændrer ruter og  tider, bør du altid søge på aktuelle informationer om ruter og priser i søgemaskinen her på Escapeaway. Du kan sammenligne aktuelle priser på rejser fra alle flyselskaber der flyver til Sardinien, så du er sikker på at finde de flyafgange der passer bedst til din ferie.

Der kører tog mellem Alghero og Sassari, som stopper i Olmedo. Dertil kommer busforbindelser og en nærliggende motortrafikvej, hvilket også gør det nemt at komme til og fra resten af øen i bil. Foretrækker du trods mulighederne for offentlig transport at leje en bil til ferien, er det nemmeste som regel at bestille billeje i Alghero Lufthavn hjemmefra.

Restauranter og shopping

Trods byens beskedne størrelse findes her en håndfuld spisesteder, bager, gelateria, posthus, tankstation, enkelte butikker og et mini-marked. Har du brug for mere, tager det ikke mange minutter, at køre til for eksempel Alghero, som særligt i det gamle kvarter ved havnen har et stort udvalg af restauranter og barer. 

Udflugter

Det er næsten et must at besøge Alghero i løbet af ferien. Ikke blot hører den til blandt de smukkeste byer på Sardinien, men har udover sine charmerende, smalle gader og gamle monumenter også fine sandstrande nord for byen, et rigt handelsliv og ikke mindst mange gode caféer og restauranter, hvor du kan stifte bekendtskab med Sardiniens kulinariske herligheder.

Er det strandlivet, som trækker, er der mange muligheder udover strandene ved Alghero. Kør for eksempel også en tur til Capo Argentiera, som er et naturskønt område med flotte klipper og mindre strande med krystalklart havvand.

Ønsker du at udforske Sardinien seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, tilbyder vores samarbejdspartnere et væld af oplevelsesrige udflugter på Sardinien, som du med fordel kan bestille allerede hjemmefra. 

Lokale links

Byens egen hjemmeside

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Olmedo