Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0

Henter indhold

Pakkerejser til Olbia

Olbia ligger som en smørklat i bunden af en naturligt beskyttet bugt, og er knudepunktet for transport og handel på Costa Smeralda - "Smaragd-kysten" - både hvad angår flytransport og færgeforbindelser til både Civitavecchia, Genova og Livorno på fastlandet, samt til feriebyen Arbatax længere nede af kysten. Her er også mulighed for shopping og for kulinariske oplevelser fra Middelhavet og de frugtbare jorder på Sardinien.

Med In-Italia kan du nu booke attraktive pakkerejser til området omkring Olbia, med kort køreafstand fra Olbia Airport til feriesteder som Marinella, Pittulongu og San Teodoro - samt øvrige destinationer på det nordlige Sardinien. Når du booker hotel eller ferielejlighed samtidig med transport og evt. lejebil, er hele din rejse omfattet af den danske rejsegaranti.

Kort over Olbia og Sardinien

På vores interaktive kort kan du klikke dig videre og få et overblik over området omkring Olbia og det nordlige Sardinien, samt finde nemt frem til diverse overnatningsmuligheder, resorts, hoteller, villaer og feriehuse.

Fly til Olbia fra Billund, Aalborg, København og Hamburg

Du kan bruge vores søgemaskine til at sammensætte din helt egen rejse til Olbia. Det gør du ved at finde den rette feriebolig først, hvorefter du får mulighed for at finde flybilletter til Olbia fra hhv. Billund, Aalborg, København eller Hamburg - og altid til den bedste pris, som du også selv kan finde andre steder på nettet. Fordelen er, at du kombinerer din flybillet med feriebolig og derved gør din booking til en pakkerejse, som er sikret af danske regler om refusion og konkursdækning.

Du kan flyve enten direkte eller med mellemlanding til Olbia Airport (eller rettere Olbia - Costa Smeralda) til billige priser det meste af året.

Mest populært på omkring Olbia

Når man rejser til Olbia har man nem adgang til en række fantastiske destinationer på Costa Smeralda. Herunder har vi samlet en række af dem til inspiration.

Lej en bil i Olbia

Sardinien har sit eget togsystem, som fungerer udmærket, men vi anbefaler altid at man lejer en bil i Olbia Lufthavn, så man kan komme rundt på egen hånd. Det Sardiske landskab er utrolig smukt, og du får lyst til at holde ind hele tiden for at tage billeder og forsøge at overskue skønheden. Tempoet er langsomt og kringlet, hvilket er en umiskendelig del af charmen ved en rejse til Olbia.

Det er nemt at leje bil i lufthavnen, når du booker hjemmefra. Allerede i forbindelse med bestilling af din rejse og feriebolig, kan du nemt finde en lejebil som passer til dine behov, og få den med som en del af din pakkerejse.

Mere information til din rejse til Olbia 

Olbia ligger på den nordøstlige del af ferieøen Sardinien i den vestlige del af Middelhavet. Med sine omkring 60,000 indbyggere er det den fjerde-største by på Sardinien og det økonomiske, turistmæssige og kulturelle centrum på den nordøstlige del af øen. Byen udgør også et populært forbindelsesled mellem det italienske fastland og Sardinien med lufthavnen Olbia – Costa Smeralda og passager-havnen Olbia-Isola Bianca, der hvert år fragter tusindvis af ferie-gæster til og fra Sardinien.

Olbia blev - ifølge arkæologiske vidnesbyrd - oprindeligt grundlagt af fønikerne, men sit navn skylder den grækernes kolonisering af byen i det 7. århundrede f.Kr. På grund af dens beliggenhed tæt på fastlandet og dens havn har den været et attraktivt parti for mange antikke kulturer i Middelhavet, hvilket de mange forskellige ruiner i området - fra Nuragher-kulturen til det romerske imperium - er et vidnesbyrd om. I middelalderen var den hovedstad i Giudicato af Gallura, som var én af de fire uafhængige stater i middelalderens Sardinien.

Blandt byens seværdigheder er basilikaen Basilica di San Simplicio, der blev bygget i slutningen af det 11. århundrede på en lille bakke, som oprindeligt blev anvendt af fønikerne som begravelsesområde. Kirkens apsis, vægge og de fleste af de indre søjler blev færdiggjort i det 11. århundrede, mens sidevæggene blev bygget i begyndelsen af det 12. århundrede. Facaden blev først afsluttet i midten af dette århundrede. 

Blandt andre af byens seværdigheder kan nævnes Skt. Paul Apostle-kirken og det arkæologiske museum.

Byen ligger desuden tæt på én af de mest eksklusive ferie-destinationer på Sardinien, Costa Smeralda, der er en tyve kilometer lang kyststrækning med hvide sandstrande, golfbaner, klubber for det internationale jetset og eksklusive hoteller. Kyststrækningen har fået sit navn på grund af vandets smukke, smaragd-agtige farve, der indbyder til en rigtig badeferie.

>> Få mere information til en ferie i Olbia her

 

Anbefalinger til dig

Residence & Yachting Club La Cava

Pognana Lario, Lombardiet

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Hotel Pedraladda

Castelsardo, Sardinien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sardinien

search map