Isola Rossa er en populær ferieby beliggende ved en dejlig sandstrand på den nordlige kyst af Sardinien. Lejlighederne er en del af et nyopført lejlighedskompleks, beliggende på 1. sal ca. 120 meter fra stranden. Alle lejligheder råder badeværelse med toilet og brusebad, en møbleret balkon med grill og (en skøn udsigt over Middelhavet fra to af dem).
Her finder du bl.a. Casa Tanca della Torre, hvor In-Italia udlejer hyggelige lejligheder, beliggende i nærheden af restauranter, caféer og andre indkøbsmuligheder. Lejlighederne er enkelt og praktisk indrettet.
Læs mere om Casa Tanca della Torre
Lejligheden ligger på første sal og består af opholdsstue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med køjeseng, badeværelse / toilet samt overdækket terrasse med bord og stole og havudsigt. Lejligheden er udstyret med opvaskemaskine og fjernsyn.
Lejligheden ligger i forhøjet stueetage og består af opholdsstue med dobbeltsovesofa, separat køkken, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med fransk seng (halvanden soveplads), to badeværelser / toiletter samt overdækket terrasse med bord og stole. Lejligheden er udstyret med fjernsyn, der er ikke opvaskemaskine.
Lejligheden ligger i stueetage og består af opholdsstue med køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng, soveværelsemed to enkeltsenge, badeværelse / toilet og udgang til egen have med bord og stole samt grill og udendørs brus. Der er ikke opvaskemaskine i lejligheden, fjernsyn kan fås mod betaling.
Lejligheden ligger i forhøjet stueetage og består af opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med 2 enkeltsenge, badeværelse / toilet samt overdækket terrasse med bord og stole. Lejligheden er udstyret med fjernsyn, vaskemaskine og egen parkeringsplads, der er ikke opvaskemaskine.
Lejligheden ligger på første sal og og består af opholdsstue med køkkenhjørne og sovesofa, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med 2 enkeltsenge, badeværelse / toilet samt overdækket terrasse med bord og stole. Lejligheden er udstyret med fjernsyn, vaskemaskine og egen parkeringsplads, der er ikke opvaskemaskine.
Vores tur til Sardinien og Isola Rossa gik rigtig godt. Det var et dejligt sted at besøge.
Vores bestilling hos jer gik smertefrit og hurtigt og vi fik de fornødne anvisninger. I gjorde det rigtig let for os. Vi fik hurtigt kontakt med udlejningskontoret (der var sat en seddel på døren med et tlf.nr. vi skulle kontakte) og han kom til stede i løbet af få minutter. Herefter kørte han med os til lejligheden og viste os rundt – rigtig god service.
Selve lejligheden i Isola Rossa var rigtig god. Vi savnede nogle lidt bedre stole på terassen, så vi kunne sidde lidt længere over maden. Vi var nok lidt sent ude, for vi følte alting lukkede omkring ørene af os. Der var kun få restauranter åbne, så vi valgte at spise hjemme på terassen flere aftener.
Vi savnede også en kaffemaskine – men det er nok et dansk fænomen. Vi klarede os med en si og noget køkkenrulle, så vi fik vores kaffe.
Men et rigtig dejligt ophold – vi vil ikke tøve med at bestille gennem jer en anden gang.
Vi havde lejet en lejlighed gennem InItalia i den lille fiskerby Isola Rossa på Sardiniens nordvestlige kyst. Lejligheden var velindrettet, pæn, ren og beliggende så der var udsigt over havet fra begge sider af huset. Køkkenet har både ovn og fryser ud over det basale udstyr. Dog var der ikke meget køkkenværktøj, så madlavning krævede en smule kreativitet. Hele to balkoner med havudsigt, gav mulighed for skønne aftenstunder udendørs hver eneste aften i månens klare skin, ligesom morgenmåltidet kunne nydes i den opgående sols stråler her. Isola Rossa er en meget stille by, i hvert fald på denne tid af året. Så er man til fred og ro og ingen "ramasjang" er Isola Rossa det ideelle sted. I området ligger skønne strande som perler på en snor, så det kan være svært at nå dem alle inden for en uge. Husk endelig dykkerbriller og snorkel, da vandet er glasklart. Inde på øen kan et besøg i Valle della Luna anbefales. Dalen henligger med bemærkelsesværdige stenformationer spredt ud over området. Vi er ikke i tvivl om at vi vender tilbage en anden gang, og vil sikkert også leje feriebolig gennem InItalia.
Vores lejlighed i Isola Rossa var rigtig fin og vi var meget glade for at bo i byen, hvor der var en hyggelig havn og strand. Hvis vi skal påpege mangler ved lejligheden, så savnede vi lidt viskestykker, karklude, sæbe og opvaskemiddel til køkkenet og badeværelset.
Lejligheden var ok, fin lille terrasse med grill og smuk udsigt over bugten. Desuden havde vi også udsigt på bagsiden. Vi fandt nogle rigtig gode strande vest for byen, som ikke var overrendte. Boede her i 3 dage.
Restauranterne i byen bar præg af den store turisme, ikke et højt service niveau.
Denne del af Sardinien har markant højere priser end øvrige steder på øen.
En godt og velassorteret supermarked ligger ca 20 mins kørsel uden for byen.
En stor ærgelse ved stedet var at der manglede AIR CONDITION. Det var svært at sove i den høje varme, selvom vi sov med åbne døre og gennemtræk.