La Ciaccia er et lille, fredeligt lokalsamfund. Fordelene her er mange og så er der tilmed fri ankomstdag, hvilket er et stort plus, da ikke alle har mulighed for at flyve en lørdag. Så kan du nemlig planlægge ferien, som du vil.
Omdrejningspunktet her på stedet er utvivlsomt swimmingpoolen og børnepoolen, som er adskilt med et tov. Her er desuden en gangbro over poolen og masser af plads med liggestole og parasoller. Ud over poolen vil børn i alle aldre kunne fornøje sig i aktivitetsrummet, hvor tiden fordrives med flippermaskine, bordtennis og billard. Der er også et lille træningscenter og gratis parkeringsplads, som ikke skal forudbestilles.
Læs mere om Residence La Ciaccia
I den rummelige restaurant serveres der både klassiske italienske retter og lokale specialiteter - og så laver de tilmed fabelagtige pizzaer. I restauranten spiser man a la carte. Alt efter vejrforholdene kan man vælge at spise enten inde i restauranten eller ude på terrassen, som vender mod poolen. Restauranten er åben både til frokost og til aften - dog lukket om mandagen.
Man kan gå ned til stranden, som blot ligger ca. 400 m væk. Her finder man en strandbar og en smal strand med sand og klipper. Ønsker man større, klassiske sardiske sandstrande, så behøver man blot køre ca. 3 km til Valledoria. Nemt og bekvemt ligger der et supermarked lige ved siden af - og inden for 50 m finder man også isbar, bager, take away-bar og kiosk med egnsprodukter.
Læs om værelserne på Residence La Ciaccia
Dejligt lille feriested. Rigtig god service i receptionen - stor villighed til at hjælpe. Super god lejlighed. Restauranten er god - det kan dog være en del støj derfra, da de først lukker kl. 24 (vi havde lejlighed direkte ud til restauranten.
Lille hotel med venligt personale. På den anden side af gaden ligger et supermarked med gode åbningstider og inden for et kvarters kørsel er der flere gode strande.
Et godt sted til afslapning uden for mange turister.
Der er lidt langt til "resten" af Sardinien - 1.15 til Alghero lufthavn, 45 min. til shoppingcentrene i Sassari - men god hjælp at hente i receptionen.