Rejser til Capo Argentiera

Ferie i naturskønne omgivelser på Sardinien

Capo Argentiera er et naturskønt område, som besøges bedst i bil. Flotte klipper og små strande præger kystlinjen med dens krystalklare havvand.

Det naturskønne område kan varmt anbefales til alle, der er glade for havet - lystfiskere og dykkere vil her finde flere grunde til at komme igen, men området byder også på vandrestier som kan benyttes på cykel, hvis man har stærke ben.

Kort over Capo Argentiera

Klik på kortet over Sardinien herunder for at få et hurtigt overblik over området og ferieboligerne, vi kan tilbyde her.

Fønikkerne var de første der etablerede sig på disse kanter. De kom hertil for at grave bly og zink med sølv (argento på italiensk). I slutningen af 1800-tallet var der her en meget aktiv minedrift, og der blev etableret et hospital, vandforsyning med mere. På det tidspunkt var dette en af de største miner på Sardinien, hvor der blev gravet frem til midten af 1900-tallet.

Find en feriebolig ved Capo Argentiera

Brug søgemaskinen ovenfor til at få et komplet overblik over tilgængelig ferieboliger omkring Capo Argentiera i din ferie. Har du spørgsmål om de forskellige hoteller, ferielejligheder eller villaer, er du meget velkommen til at skrive eller ringe. Vores rejsekonsulenter er klar til at svare på dine spørgsmål og kommer gerne med tips og inspiration til din ferie på Sardinien.

Er du ved at planlægge en ferie som del af et større rejseselskab, for eksempel en familieferie med flere generationer eller gode venner, kan vi anbefale dig at benytte chancen for at leje en hel villa på Sardinien. Her får I det hele for jer selv, og er der "fuldt hus" vil det ofte ikke være dyrere per person end at bo på hotel.

Se priser på alle ferieboliger på Sardinien

Kom i bil - nærmeste lufthavn i Alghero

Capo Argentiera besøges bedst i bil. Der er ca. 40 km til Sassari, lidt mere til Stintino. Nærmeste lufthavn ligger ved Alghero og er ca. en halv times kørsel herfra. Denne lufthavn betjenes af adskillige lavprisflyselskaber, heriblandt Ryanair, som har mange ruter til lufthavnen fra resten af Europa. Vil du være sikker på, at der er en ledig lejebil i den ønskede størrelse, når du ankommer til Sardinien, bør du booke billeje i Alghero Lufthavn hjemmefra.

Restauranter og indkøb

Der er kun et par spisesteder ude ved Argentiera, hvilket sammen med manglen på supermarkeder er en af de vægtigste grunde til, at du bør have en bil til rådighed. 

Klipper og strande

For de fleste besøgende er Capo Argentiera's største attraktion kystlinjen med de flotte klipper og mindre strande, der har et krystalklart havvand og unikke farvekombinationer. Ud over stranden nær byen (Spiaggia Piccola og Spiaggia Grande) kan vi anbefale besøg af Porri-øen, Rugginosu-bjerget og strande La Frana, Porto Palmas, Rena Majore, samt søen Lago delle Vergini og la Banderetta kap.

Udflugtsmål

Strandene, vandre- og cykelruterne ved Capo Argentiera giver perfekte betingelser for at holde en aktiv ferie på Sardinien med mange nye indtryk. Vil du gerne kombinere med kulturelle oplevelser, er der dog også rig mulighed for dette. Kør for eksempel en tur til Alghero, hvor der er masser af hyggelige middelaldergader og historiske seværdigheder. Læg dertil et rigt forretningsliv og et væld af restauranter. 

Et andet charmerende udflugtsmål inden for din rækkevidde er Castelsardo. Denne middelalderby ligger malerisk på et klippefremspring ved kysten med kig mod Korsika. Til trods for sin mere beskedne størrelse finder du også her et rigt udbud af gode restauranter og trattoriaer, som er kendt for at serverer lækre fiske- og skaldyrsretter.



Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Capo Argentiera