Rejser til Cabras

Natur og kultur ved Sinis-halvøen på Sardinien

Cabras ligger få kilometer fra den større by Oristano på Sardiniens smukke vestkyst. Området omkring Cabras er rigt på vinmarker og spanske tårne.

Byen ligger i et frodigt lavlandsområde lige ud til Sinis-halvøen med dens laguner og hvide sandstrande. Talrige spændende ruiner vidner om, at forskellige folkeslag har beboet området siden det 8. århundrede f.v.t. Du kan blandt se adskillige eksempler på Sardiniens berømte nuragher - kegleformede tårn hvis arkæologiske betydning stadig ikke er fuldt belyst.

Cabras er kort sagt et godt rejsemål for dig, som ønsker en ferie med både kultur og natur. Byen og området tiltrækker også mange aktive ferierejsende på grund af de gode forhold for windsurfing og dykning i lagunen.

Kort over Cabras 

Klik på kortet over Sardinien og  få et overblik over byen, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde i området.

Kilden

Her har man fundet rester fra byens nuværende centrum dateret tilbage til 1600 tallet. Byen opstod i sin tid, da befolkningen fra byen Tharros flygtede under angrebet af moreæerne. De bosatte sig rundt om det slot, som man i dag kan finde ruiner fra ved én af byens kirker. I dette lille centrum finder man 3-4 restauranter, hvoraf to af dem er af høj standard, en café, en bar og nogle småbutikker. Værd at besøge er kirken San Salvatore, der blev bygget i 1800 tallet. Her er en kilde, hvis vand siges at have helende kræfter.

Rigt dyreliv

Lidt uden for byen kan man besøge et stort vandløb, der med sine 2000 hektar, går for at være et af Europas største. Dette område er desuden rigt på dyreliv og natur. Lagunen tiltrækker mange fugle på træk og kommer du her i foråret, kan du opleve et blomstrende landsskab. Befolkningen lever primært af landbrug, vindyrkning og fiskeri. Rogn fra den lokale multe, der er kendt som Sardiniens kaviar, finder  for eksempel vej til områdets bedste restauranter.



Håndplukkede ferieboliger i Cabras 

Brug søgemaskinen øverst på siden til at få et hurtigt overblik over tilgængelig ferieboliger i Cabras. Du får som udgangspunkt vist alle indkvarteringsmuligheder i byen og området. Det vil sige hoteller, ferielejligheder, villaer osv. Du kan efterfølgende klikke ind på de forskellige boliger i oversigten for at få en uddybende beskrivelse. Er du på udkig efter en bestemt type feriebolig, kan du bruge de udvidede søgemuligheder til at præcisere din søgning. Her kan du eventuelt også angive ønsker til faciliteter og beliggenhed. 

Fælles for alle vores ferieboliger i Cabras og på resten af Sardinien er, at de alle besøges løbende af vores rejsekonsulenter. Det giver os bedre mulighed for at give dig en retvisende beskrivelse af stedet og tips til oplevelser i området. Har du spørgsmål om de forskellige indlogeringsmuligheder, er du derfor meget velkommen til at kontakte os. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at svare på dine spørgsmål og hjælper gerne med at sammensætte den helt rigtige ferie.

Lufthavne og transport

Nærmeste lufthavn er Cagliari Lufthavn, som er øens vigtigste. Den benyttes således af en bred vifte af både rute- og charterflyselskaber som easyJet, Ryanair og Vueling, samt traditionsrige selskaber som SAS og British Airways. 

Udvalget af ruter til Sardinien kan variere fra år til år, og derfor anbefaler vi altid, at du selv tjekker de aktuelle forbindelser i søgemaskinen her hos Escapeaway Rejser. Vi har desuden gjort det nemt for dig at bestille din ferie som en samlet pakkerejse til Sardinien med både fly og feriebolig (og eventuelt billeje). Det er ligeså billig som selv at sammensætte en rejse og giver dig øget tryghed i form af dækning fra Rejsegarantifonden og pakkerejseloven. 

Der er busforbindelse til Cabras fra Oristano, hvor den nærmeste togstation ligger. Herfra er der togforbindelse til blandt andet Cagliari og Olbia. Der er generelt fornuftig offentlig transport på Sardinien, men du skal dog være forberedt på, at der kan være langt mellem afgangene. Som regel anbefaler vi derfor, at du lejer en bil. Det kan man gøre i de større byer og i lufthavnene. Det er normalt mest praktisk at booke sin lejebil i lufthavnen hjemmefra, så bilen står klar, når du ankommer. 

Udflugter

De fleste som rejser hertil ender med at bruge meget af ferien på blot at nyde de mange dejlige strande. Skal alle dagene ikke bruges ved vandet, er der dog også meget andet at tage sig til. For historisk interesserede er ruinerne af Tharros for eksempel et must at besøge. Her finder man de mest fascinerende spor efter fønikernes og romernes tid på øen. 

Vil du holde golfformen ved lige i ferien, ligger der en 18-huls bane få kilometer fra byen, Is Arenas Golf Club, hvor du spiller omgivet af smuk skov. 

Lokale links

Byens officielle hjemmeside (italiensk)

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Cabras

Hvad siger gæsterne i Cabras?

7,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 9 anmeldelser