Le Dune Resort & SPA-Hotel Le Palme

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Besøgt af
Patricia Johansson

Paradis for dig som er aktiv

Hotel Le Palme er et af de fem hoteller på det store resort Le Dune Resort & SPA oppe på Sardiniens nordøstlige side. Og netop dette hotel passer godt, hvis du er ung, eller rejser med børn, og sætter pris på sjove aktiviteter.

Der hører to swimmingpools til Hotel Le Palme. Den ene er til de yngste gæster, og her kan de hygge sig med forskellige vandlege. Samtidig ligger resortet tæt på en 8 km lang sandstrand, hvilket betyder, at du kan veksle mellem dage ved poolen og Sardiniens krystalklare hav og bløde sand. Derudover er der flere bar'er og restauranter at vælge imellem, og flere forskellige sportsaktiviteter både til lands og til vands.

Vælg mellem et hav af restauranter

Hotel Le Palme ligger i hjertet af resortet, så derfor har du alt hvad du behøver inden for rækkevidde. Og der findes virkelig alt hvad du behøver til en behagelig ferie. Du har både butikker, barer og restauranter, så der er ingen fare for at du kommer til at sulte under din ferie. Der er som sagt flere forskellige restauranter, ja faktisk er der hele 10 forskellige at vælge imellem, så udvalget er rigeligt til at dække dagens forskellige måltider. Der er et restaurantområde til børnene som hedder Peter Pan, og det er også der, hvor der afholdes miniklub (alle dage undtagen lørdag). Har du lyst til en aperitif inden måltidet eller efter, - er der seks forskellige barer på området. Du skal være opmærksom på, at visse restauranter kræver bordbestilling, selv om de indgår i prisen, og at fire af dem, f.eks. Lo Scorfano, som serverer grillet fisk og Romantico med de levende lys, kræver et ekstra tillæg, som betales på stedet. Men uanset hvilken af restauranterne du vælger, vil du få serveret god og veltillavet mad. Din morgenmad kan du nyde i restauranten Pomodori, som har udsigt mod poolen. Du kan naturligvis også tage uden for området og prøve andre sardiske specialiteter både inde i landet og ude ved kysten, og hvis du er en romantisk sjæl, kan du tage til Castelsardo, som har en helt fantastisk beliggenhed og som ligger ca. 30 min. fra stedet med bil (26 km).

Du kommer ikke til at kede dig, tværtimod

Der er mange ting som gæsterne værdsætter på Hotel Le Palme, og en af dem er de to swimmingpools. Den ene er dedikeret til børnene, og eftersom den ligger tæt på den store pool, kan du let hold øje med de små. Når og hvis du bliver træt af poolen, kan du tage til stranden, som er hele 8 km lang. Her har du en strandplads med solsenge og parasol. Hvis du vil have plads i første eller anden række fra havet, skal du betale et tillæg på stedet. Badehåndklædet medbringer du fra dit værelse. Sardinien er jo kendt for sine fantastiske bademuligheder, så der er god mulighed for at udforske flere af øens vidunderlige strande. Du kan tage bilen og udforske den norlige kyststrækning mod Isola Rossa eller mod syd mod Castelsardo. Men bestemmer du dig for at "blive hjemme" kan du slå dig løs med alle de sjove aktiviteter som tilbydes. Du kan f.eks. få undervisning i windsurfing eller sejlads eller padle i kano, alt uden ekstra udgifter. På land kan du prøve bueskydning, tennis, fodbold, basketball, arobic eller tage med på vandre- og joggingture eller gå på danseskole. Foruden alle disse aktiviteter, babyklubber, miniklubber, juniorklubber, teenageklubber og filmrum, kan du også tage med på organiserede ture som hotellet tilbyder mod tillæg. Når det bliver tid til at skrue tempoet ned, kan du enten tage en ekstra tur i poolen, eller tage til Wellness Centre Le Sabine SPA, hvor du kan købe forskellige behandlinger. Som du sikkert allerede har forstået, er der ingen undskyldning for at kede sig her på Hotel Le Palme og Le Dune Resort & SPA, tværtimod, og det bedste ved det hele er, at der findes et godt udbud til alle aldersklasser.

Værelser i sardisk stil

Der findes i alt 153 værelser på Hotel Le Palme og alle er pænt indrettet i samme stil, den sardiske. Til hvert værelse hører en udeplads (veranda eller terrasse) hvor du kan slappe af med noget godt at drikke i de skønne sommeraftener, mens du nyder udsigten over haven. Værelserne har aircondition, satellit TV, minibar, værdiboks, telefon og badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. I standardværelserne kan du medbringe et ekstra barn op til 5 år inkl. Ekstrasengene er i sovesofa.

Derfor skal du vælge Le Dune Resort & SPA-Hotel Le Palme

  • Nærmeste lufthavn: 82 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Le Dune Resort & SPA-Hotel Le Palme er ikke tilgængelig i øjeblikket

Le Dune Resort & SPA-Hotel Le Palme er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Børnevenlige strande ved Isola Rossa: ca. 10 km
  • Kulturrige Sassari med gotisk og maurisk indflydelse: ca. 52 km
  • Vingårdsbesøg på "Sella & Mosca": ca. 79 km
  • Den "caribiske” strand ved Stintino: ca. 83 km
  • Alghero Lufthavn: ca. 82 km (1h 20m)
  • Olbia Lufthavn: ca. 88 km (1h 50m)
  • Cagliari Lufthavn: ca. 246 km (2h 50m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Le Dune Resort & SPA-Hotel Le Palme . Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Località Badesi Marina
07030 Badesi

Koordinater

Latitude: 40.9773
Longitude: 8.8616

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere