Hotel i Arborea på Sardinien

Horse Country Resort

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Dette er et stort resort med i alt tre hoteller og flere såkaldte "cottages"; et sted, som er bygget op omkring aktiviteter og oplevelser i området. Resortet ligger lige ud til vandet med privat strand, hvilket indebærer, at det ikke bare handler om aktiviteter på land, men også til havs. Du bør vælge dette sted, hvis du ønsker en ferie, hvor du og din familie kan lave masser af sjove ting, de dage, hvor I ikke ligger og slikker sol i vandkanten. Derudover skal du have lyst til at bo på et stort feriested. Sidst, men ikke mindst har Horse Country Resort en stald med ikke færre end 80 heste... Og ridning, ja, det er der naturligvis mulighed for!

Her mangler du intet på din familieferie

På Horse Country Resort findes der alt, hvad du har brug for, for at få en både afslappede og dejlig ferie. Foruden de mange aktiviteter, finder du et fint udvalg af restauranter på resortet. Fasolare er hoved-restauranten, som serverer både italiensk og international mad. Paguro er en grillrestaurant på stranden, som tilbereder typiske, sardiske retter, grillet kød og fisk. Sammen med alle disse godter kan du nyde både behagelige toner og smukke solnedgange over havet.

Dernæst findes der et pizzeria som hedder Don Custer, hvor du med udsigt over poolen kan sætte tænderne i smagfulde pizzaer. Saloon Pub & Restaurant er i western-stil, og tilbyder Tex-Mex. Her kan du lytte til country, og børnene kan lege. Vær opmærksom på, at restauranternes åbningstider kan ændres i løbet af sæsonen, men hør med personalet, hvad der er gældende på det tidspunkt, hvor du tjekker ind.

Alt handler selvfølgelig ikke om mad, og der findes faktisk fire barer, hvoraf en ligger ved poolen og en ved stranden. I dem kan du bestille noget godt at drikke i dagens løb. På området findes også små butikker og bazaarer, som sælger typiske produkter, souvenirer, tobak og aviser. Resortet har 4 officielle stjerner, men vi har valgt at give det 3.

Læs mere om Horse Country Resort

Udforsk strandene og naturen omkring dig på hesteryg

At ride er en elsket aktivitet for mange, og at få lov til at ride ude i den fri luft, i Italien, på en smuk ø som Sardinien, er ganske eksotisk. Her på Horse Country Resort har man taget dette til sig, og du kan følge med på hesteture i pinjeskoven eller mærke havets salt, mens du rider langs med stranden. Hvis du har lyst til en lidt længere tur, kan du tage med til den gamle fiskeby Marceddi, som varer fem timer med frokost inkluderet. En anden mulighed er at ride med til flamingodammen; en tur, der varer to timer.

De mindste kan lære at ride på Horse Country Resort

Er du mere til at sidde og slappe af i en hestevogn, har du også mulighed for det, og på den måde kan hele familien nyde turen sammen, mens I udforsker resortet. Noget, som særligt de små feriegæster sætter stor pris på, er pony-skolen, hvor de yngste kan lære at ride og møde nye venner. Som gæst kan du besøge stalden, som har ca. 80 heste, og bare det er en oplevelse i sig selv.

Der er så meget at tage sig til under ferien

Hvordan dine dage skal se ud, bestemmer du naturligvis helt selv, men du kan næsten uden tvivl fylde en uge ud med lidt godt og blandet. Horse Country Resort har for eksempel to pools, som begge har en del, der tilegnet de små feriegæster, så de kan lege og plaske. Du kan spille tennis, bordtennis eller prøve at skyde med bue og pil.

Du kan også leje en cykel, og du har mere end 50 km. cykelrute til din rådighed. En anden mulighed er at tage på trekking og udforske omgivelserne på egen hånd. Nede ved stranden kan du leje en pedelbåd, sejle kano, windsurfe eller tage med på udflugter til havs. Resortet kan også tilbyde spændende udflugter med bus, og er du interesseret i det, så hør med receptionen om præcise tider og priser.

Kom helt ned i gear på resortets SPA

Men hvad er en ferie uden afslapning? Her du enten slappe af ved en af pools'ene, nede på den fine sandstrand eller besøge wellness-centret, Proseidonya SPA. Her kan du nyde massager, algeterapier, indendørs pool, tyrkisk bad, sauna, relax-områder - det er bare at vælge og vrage det som passer dig bedst.

Fordele som In-Italia-gæst på Horse Country Resort

Som In-Italias gæst har du et klubkort, som er inkluderet i prisen, hvilket giver dig adgang til en del aktiviteter på stedet, herunder pools'ene, strandservice, lektioner i tennis, bueskytteri, dans, miniklubben og juniorklubben, samt anvendelse af windsurfing-udstyr. Det samme gælder aftenshowene og temaaftenerne. Øvrige aktiviteter kan du deltage i mod ekstra betaling, og al information finder du i receptionen, eller du beder om den. Tænk på, at der er flest aktiviteter i perioden 10-6 - 8-9. Gratis Wi-Fi finder du ved receptionen. Hvis du rejser med børn, kan det være rart at vide, at der er høje barnestole i restauranterne, at du kan låne sutteflasker og at du kan bestille babysitter - altsammen efter tilgængelighed og på forespørgsel. Det tager en time fra køre fra Cagliari Lufthavn (87 km.) og to timer fra Alghero (164 km.) og Olbia (197 km.).

Du bor komfortabelt på din ferie

Der er 315 værelser på Horse Country Resort, som er fordelt på 3 forskellige hoteller, alle med 4 stjerner. Selvom de ligger spredt, har de alle samme stil og indretning, det vil sige den enkle og traditionelle, sardiske stil. Alle er udstyret med aircondition, telefon, tv, opbevaringsboks (enten på værelset eller i receptionen), minibar og badeværelse med hårtørrer.

De, som kaldes Cottage, har egen indgang og ligger i pinjeskoven ned mod vandet. Dem er der i alt 58 af, og de findes både med et og to værelser. Stilen er Old English eller Western. De er udstyret med tv, telefon, minibar, aircondition og badeværelse med hårtørrer.

Værelserne på Horse Country Resort

Cottage med 2 sovepladser

Disse huse, såkaldte cottages, ligger i pinjeskoven nærmere havet. Her finder du et værelse med en dobbeltseng samt et badeværelse. Du har også en lille udeplads med bord og stole.

Cottage med 4 sovepladser Cottage

Disse huse, som kaldes cottages, ligger i pinjeskoven nærmere havet. Her har du et værelse med en dobbeltseng, et værelse med en sovesofa til 2 personer samt et badeværelse. Du har også en lille udeplads med bord og stole.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Hotel Pedraladda

Castelsardo, Sardinien

Residence Gli Ontani

Orosei, Sardinien

Agriturismo Guparza

Posada, Sardinien

Anbefalinger til dig

Antica Taverna Casagrande

Figline Valdarno, Toscana

Ghiacci Vecchi

Campiglia Marittima, Toscana

Agriturismo Castiglioncello

Cantagallo, Toscana

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært på Sardinien

search map