Denne dejlige agriturismo ligger midt i det dejlige sardiske landskab ikke langt fra de fortryllende strande i Alghero. Som navnet "Fontana dei Desideri" allerede antyder (ønskefontæne), opfylder dette feriested langt mere end drømmen om en badeferie. Det er et godt valg hvis du rejser med børn, og ønsker at bo i grønne omgivelser lidt væk fra den mest udbredte turisme, men samtidig vil have mulighed for at nyde Sardiniens krystalklare vand og de gode strande.
Familien Nieddu, som driver det lille hyggelige sted i forbindelse med deres landbrug, tager sig godt af deres gæster, og er meget opmærksomme på ikke mindst børnefamiliernes behov. Lejlighederne er komfortabelt indrettet, så du og din familie kan koncentrere jer om at nyde ferien. Området har stor fokus på familiens yngste medlemmer, og efter en dag på stranden, kan de hygge sig på legepladsen eller i poolen med nye legekammerater, eller slappe af på den private terrasse. I kan naturligvis lave mad i jeres egen køkken præcis når det passer jer, og det kan være godt at vide, at der også er et fælles grill-område. Ankommer I i bil, og det anbefaler vi, er der også gratis parkering, ligesom der er gratis wi-fi i fællesområderne.
Du bor i et dejligt område, hvor der er mange muligheder for at tage på udflugt, og familien Nieddu kommer gerne med gode råd. Formiddagen kan I tilbringe i det tyrkisfarvede vand på de dejlige bountystrande, og en interessant eftermiddagsudflugt kunne evt. være at udforske den 4 km lange Neptun-grotte, som ligger nær Alghero. Det er en sand naturperle, som hvert år besøges af ca. 150.000 gæster fra hele verden. Hvis husets frue er til shopping, kunne det også være en idé at besøge den sardiske modeskaber Antonio Marras berømte butik i Alghero og måske slutte dagen af med en god middag på en sardisk restaurant.
Læs mere om La Fontana dei Desideri
Der er i alt 12 enkelt men komfortabelt indrettede lejligheder på stedet, og indretningen er holdt i sardisk stil. De findes i forskellige kategorier, så du kan vælge den, der passer bedst til dine behov. Hvis du rejser med børn, kan det måske være rart med en lejlighed, hvor der er et separat soveværelse. Under alle omstændigheder får du en hyggelig lejlighed, hvoraf flere har synlige loftbjælker, og alle har en privat terrasse eller veranda. Køkkenet er udstyret med fire gasblus, mikrobølgeovn og så er der aircondition, satellit TV samt badeværelse med bruser og hårtørrer.
Der er en fælles vaskemaskine på stedet (tillæg), og du har mulighed for at bestille ophold med morgenmad.
Hvis du og din familie drømmer om at holde jeres ferie på et hyggeligt lille sted på landet og ikke langt fra de dejlige sardiske strande, så er La Fontana dei Desideri tæt på Alghero et godt bud.
Lejligheden består af et opholdsrum med køkkenniche og sovesofa. Derudover er der en hems med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er aircondition samt badeværelse med bruser og hårtørrer. Der er en møbleret terrasse, og lejligheden kan benyttes af 2-3 personer, men anbefales ikke til gæster med begrænset mobilitet.
Rigtig fint sted, børnene var glade for poolen også at de kunne bade om aftenen. Stefania stedet ejer og personalet var søde og imødekommende. Tak for denne gang.