Rejser til Abbasanta

Abbasanta ligger inde I landet, ca. 30 km fra Oristano og dens lagune. Det er en lille kommune med knap 3.000 indbyggere i omkring 400 meter højde, hvilket gør klimaet mildt.

Abbasanta er kendt især for Nuraghe Losa, som ligger langs landevejen SS 131 mellem km 123 og 124. Det er et stort kompleks med en nuraghe, den antikke forsvarsmur og ruiner fra den antikke bosættelse. Denne nuraghe blev bygget i det 15. og 16. århundrede f.Kr. og består af en stor central bygning og tre yderligere tårne, alle forbundet af en forsvarsmur. Indgangen sker fra siden mod syd, hvor en lang gang fører ind til den centrale bygning. Det er muligt at besøge stueetagen og etagen ovenover. Du kan også besøge to af de tre vagttårne, imens det sidste tårn kan besøges via en separat indgang fra nordøst. Oprindeligt var nuraghen højere end de 13 meter, den i dag hæver sig over jordniveauet. Foran indgangen er der endnu en hytte med to indgange og flere nicher: Denne hytte betragtes som et forsamlingshus. Rundt om hele bosættelsen er der yderligere en mur af eliptisk form, som er ca. 200 x 300 meter. Langs denne mur finder man ruinerne af tre tårne, som havde både en indgang udefra og en indefra. Inden for dette areal finder man også flere hytter, som blev bygget i det 13. århundrede f. Kr. Her boede de nuragiske folk op til det 7. århundrede f. Kr. og – efter en periode hvor bostedet blev forladt – fra det 4. århundrede f. Kr. til det 7. århundrede e.Kr. Urner fra den romanske tid findes ved indgangen til den arkæologiske park, hvor gravarbejdet begyndte i 1898. Efter årtiers undersøgelser og udgravninger blev det første konsolideringsarbejde udført mellem 1970 og 1976.

Ved Abbasanta finder du også Nuraghe Zuras, som blev bygget i den sidste nuragiske tid mellem det 14. og det 12. århundrede f.Kr. Denne nuraghe er en af Sardiniens mest besøgte seværdigheder, og den er særdeles velbevaret. Nuraghe Zuras er også interessant pga. dens nøjagtighed i bygningsteknikken. Ved indgangen til venstre er der en stentrappe til terrassen på etagen ovenpå, hvorfra det er muligt at se andre nuraghe i det samme område. I bygningen finder du flere nicher og det centrale ildsted. En nuraghe er dog kun en del af ,hvordan byerne var bygget af de nuragiske folk. Omkring denne store bygning, hvor byens magthaver sikkert boede, fandtes mange træhytter, hvor de andre indbyggerne boede.

Har du kun set billeder af en nuraghe, bliver du sikkert overrasket, når du kommer ind i sådan en bygning. Hvis du af billederne får du det indtryk, at der kun er tale om et almindeligt rundtårn, så skal du prøve at forestille dig, at det består af sten, der kan være så store som en bil, og som er fornemt skåret og placeret oven på hinanden.

De store sten er ikke cementeret sammen, men ligger blot oven på hinanden uden at bevæge sig takket være deres tunge vægt og den omhyggelige udhugning. Ydervæggene kan i nogle tilfælde være op til 4 eller 5 meter tykke, omkredsen er mellem 30 og 50 meter.

På hele Sardinien finder man i dag stadig mere end 7.000 nuraghe, men for ikke så lang tid siden fandtes der flere end 20.000. De første nuraghe blev bygget omkring 2.000 år f.Kr., men usikkerheden om deres datering er endnu forholdsvis stor, men de sidste stammer fra mellem år 1100 og 1000 f. Kr. Derefter er de kontinuerligt blevet benyttet, men mere som helligdomme til religiøse og magiske ritualer end til beboelse.

De mest velholdte nuraghe når op til 20 meter højde. I næsten alle tilfælde går man ind i bygningen gennem en lav dør til et lokale med flere nicher. En trappe mellem den ydre mur og den indre væg fører op til etagen ovenover. De mest enkle nuraghe har én indgang og er blevet brugt som fæstninger og vagttårn, stort set som de middelalderlige borge og fæstninger. I tilfælde af fare eller angreb forsvarede den lokale befolkning sig herfra.

Der findes også mere komplekse nuraghe, der virker som mere effektive forsvarssystemer. De er ældre og består af flere tårne placeret, således at man bedre kunne beskytte den centrale bygning. Derudover ved vi dog ikke meget om disse bygninger og endnu mindre om de mennesker, der byggede dem. Det faktum at nuraghe er blevet opført i forskellige geografiske forhold – dvs. både på sletten og i bakkerne, ved høje klipper og i bjerghuler – hjælper ikke med at identificere deres funktion. De nuraghe, der ligger på udsigtssteder, betragtes mest som forsvarsværker, imens de mere komplekse, der ligger bedre skjult, regnes med at være en slags centrum og fælles samlingssted for de folk, der byggede hytterne rundt om. Flere andre muligheder er blevet taget i betragtning uden at man er kommet til en endelig konklusion.

De mest kendte og besøgte nuraghe på Sardinien er bl.a. følgende:
- Nuraghe Losa og Nuraghe Zura ved Abbasanta
- Nuraghe Arrabiu ved Orroli
- Nuraghe Santu Antine mellem Torralba og Bonorva
- ”konge”-Nuraghe Sa Nuraxi ved Barumini
- Nuraghe Tiscali i Gennargentu-bjergparken, som kan nås efter ca. to timers gang i bjergene, og det usædvanlig velbevarede eksempel er hele turen værd.