Ferieboliger og hoteller i Vesime

 
Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

I forhold til landets størrelse har Italien næsten 12 gange flere kommuner (ca. 8100) end Danmark. Til gengæld er de meget mindre. Vesime er da også navnet på både en lille by og kommune på knap 700 indbyggere beliggende i Astis provinsen i det berømte Langhe vindistrikt.

Byen som ligger nær en lille flod omgivet af vinemarker, skove og hasselnødplantager, har en historie, der strækker sig helt tilbage til romertiden. Gennem tiden har man her ernæret sig ved forskellige klassiske håndværk, og i dag er byen stadig kendt for produktionen af træmøbler. Dertil kommer naturligvis, at dette er et område med en anerkendt og blomstrende vinproduktion og talrige hasselnødsplantager, der leverer nødder til Ferrero"s Nutella-fabrik i Alba.

Kort over Vesime

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og områdets geografi, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Oplev Langhe

Det Langhe, der ligger i Asti-provinsen, adskiller sig markant fra Langhe omkring Alba, hvor vinmarkerne dominerer landskabet. Her er der i stedet en harmonisk blanding af skove og græsplaner samt vinmarker. Området er perfekt for dem, der ønsker at vandre og nyde de åbne udsigter fra det høje Langhe ud til marker, enge og middelaldertårne. Fra nogle udsigtssteder kan man både se havet og Liguriens kyst samt Po-sletten.

Læs mere om Vesime

Sjælden ost, turen værd

De mange og frodige enge gør området velegnet for får og geder, hvis mælk bruges til produktion af den velsmagende ost Robiola di Roccaverano, en sjælden ost som er turen værd. Det fås både i en frisk og en lagret udgave.

Hotel eller ferielejlighed i Vesime

Du kan vælge blandt hundredvis af ferieboliger i Italien her hos In-Italia Rejser. Det inkluderer en bred vifte hoteller og ferielejligheder, som vores lokalkendte rejsekonsulenter har håndplukket i Piemonte. 

Der er knap 1700 km fra Danmark til Vesime i Norditalien. Den forholdsvis korte afstand er en af grundene til, at det er populært at tage på kør-selv ferie i Piemonte. Dertil kommer, at man med en bil frit bevæge sig rundt mellem regionens mange seværdigheder og gode spisesteder. Men uanset om du vælger at køre eller flyve hertil (se nærmere nedenfor), kan du trygt vælge en af vores ferieboliger, når du vil sikre dig den perfekte ramme om din ferie. 

Udover traditionelle hoteller og ferielejligheder har du i de mindre landsbyer og ude på landet ofte også mulighed bo på agriturismo eller et hyggeligt bed & breakfast i Piemonte. En enestående chance for at holde ferie i en hyggelig og hjemlig atmosfære med god plads og ikke mindst for at opleve det autentiske Italien. 

Brug søgemaskinen ovenfor til at få et komplet overblik over tilgængelig ferieboliger i og omkring byen i din ferieperiode. Har du spørgsmål om de forskellige boligtyper, er du velkommen til at ringe eller skrive til os. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at svare på dine spørgsmål og eventuelt hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige ferie i Italien.

Lufthavne og lokal transport

Vil du helt flyve på ferie, er der adskillige internationale lufthavne inden for rækkevidde af Vesime. Nærmest er Genova lufthavn, men også forbindelser til lufthavnene ved Torino og Milano kan være interessante. I disse lufthavne finder du et stort udvalg af flyselskaber som easyJet, Ryanair, SAS og Norwegian. 

Brug også søgemaskinen her hos In-Italia Rejser til at søge efter priser og flyforbindelser til lufthavnene i Italien med alle flyselskaber. 

Der er hverken tog- og busforbindelse til Vesime, så det sidste stykke fra de nærmeste stationer må man eventuelt tage en taxi. Manglen på offentlig transport gør dog, at vi normalt anbefaler flyrejsende at leje en bil til ferien. Det mest praktiske er i de fleste til fælde at bestille sin bil med afhentning i lufthavnen.  Med en lejebil kommer man ikke blot nemt til og fra lufthavnen, men får også alle kør-selv feriens fordele i form af fleksibilitet og frihed til at tage på spontane udflugter uden for alfarvej.

Restauranter og indkøb

Mens Piemonte er berømt for sine gode gastronomi, er der dog i skrivende stund kun et par enkelte spisesteder i byen. Ligeledes rækker udvalget i det lille minimarked / kiosk nok kun til de mest basale behov. Du vil til gengæld opleve, at du på turene rundt i regionen selv i de mindre byer ofte finder gode, hyggelige madmarkeder, spisteder og udsalg af lokale delikatesser. Du behøver fx bare at køre en tur til Alba for at finde talrige restauranter og spændende butikker, samt ikke mindst hyggelige middelalderstemning.

Udflugter

Det er næsten et must at afsætte god tid til at udforske både Alba og Asti. Her kan man bruge lang tid på gåture i de gamle bydeles smalle gader, på markederne og eventuelt nyde godt af det rige kulturliv med festivaler året rundt.

I Piemonte er det naturligvis også oplagt at benytte chancen for at besøge nogle af de mange vingårde i Langhe vindistriktet eller besøg i charmerende landsbyer som Barolo. Skal du have en dag med ægte powershopping, kan du køre en tur til Serravalle Designer Outlets, som eftersigende er det største i Europa med 180 butikker.

Lokale links

Byen og kommunens egen hjemmeside

Skjul teksten
 
 

Populært i Piemonte

L'Anfiteatro

Monforte d'Alba

search map