Starhotel Majestic er den perfekte løsning til både ferie og forretning
Corso Vittorio Emanuele II, 54, 10123 Torino, Italien
Med en beliggenhed lige i centrum og tæt på Porta Nova metrostation er Starhotel Majestic et komfortabelt hotel med alle de bekvemmeligheder, du har behov for til den ultimative oplevelse i byen Torino.
Meget mere end bare en by
Alle ved, at Torino var byen, der huset de olympiske lege i vinteren 2016, men Torino er mere end bare vinterolympiader og kendes også for Fiat, chokolade, fodbold og et godt startskud til en skiferie i Alperne. Byen selv fortjener dog også mindst et par dages udforskning med sine mange piazzaer, palazzoer og andre historiske attraktioner. Piazza Castello udgør hjertet af Torino og huser prægtige paladser som Palazzo Reale, Savoy-dynastiets kongelige palads og Palazzo Madama, som før har været både slot, fængsel og senat. Piazzaen er kun et kvarters gang fra Starhotel Majestic. Rundt om Piazzaen og i resten af Torino finder du flere historiske caféer og serveringssteder - en vigtig del af livet i Torino. Generelt vil stemningen i Torino virke meget roligere end i mange andre italienske byer.
God service og faciliteter
Starhotel Majestic er et dejligt sted, især hvis du leder efter noget, der sætter komfort højt.
Restauranten Le Regine holder åben for aftensmad og serverer lækre retter fra det piemontesiske køkken. I lounge-baren får du serveret alt fra en kop kaffe om morgenen til en cocktail om aftenen. Morgenmadsbuffeten serveres på amerikansk manér med et stort udvalg af varme og kolde retter.
Hvis du ankommer i bil, tilbyder hotellet parkering i en nærliggende garage. WiFi finder du i hele hotellet, også på værelserne. Til den aktive type byder hotellet på et stort træningslokale, hvor du kan tage ned at svede.
Læs mere om Majestic Starhotel
Både traditionelle og mere moderne værelsestyper
Majestic Starhote er ikke noget lille hotel og har i alt 161 værelser og suiter. Alle værelser byder på god komfort og er rimeligt rummelige. Alle værelser er som minimum udstyret med: aircondition, satellit-tv, pudemenu, wifi, minibar, pengeskab, radio og eget badeværelse med bruser og hårtørrer. Værelser, som ligger ind mod den indre gårdhave er mere stille.
Læs om værelserne på Majestic Starhotel
Skjul teksten