Hotel i Stresa ved Maggioresøen

Den charmerende sø Maggiore - 5 dage

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

På denne rejse kommer du altså til at opleve meget af det som Maggioresøen og nærområdet kan tilbyde af vidunderlig natur og spændende seværdigheder.

Overnatningsstedet kan måske blive et andet end det opgivne, men hvis det er tilfældet, får du besked så hurtigt som muligt efter din bestilling. Standarden og betingelserne forbliver naturligvis de samme. Denne rejse kan du bestille i perioden 3/4-10/10.

Hoteller på rejsen
Dagsprogram
Galleri
Priser og afrejseinformation

Et af Italiens smukkeste steder

Norditalien og ikke mindst Maggioresøen anses for at være et af landets smukkeste områder. Landskabet er bedårende, og tillokker naturelskere året rundt. Du får udgangspunkt i byen Stresa, som er en af søens perler. Smukke villaer, dejlige bådture, gode vine og fantastiske udsigter er noget af det du kan forvente på denne rejse.

Kort dagsprogram

- Dag 1 - ankomst til dit hotel
- Dag 2 - oplev de Borromæiske øer
- Dag 3 - i dag skal du til vinsmagning
- Dag 4 - panoramaudsigt fra Mottarone
- Dag 5 - tid til at rejse videre

Du bor komfortabelt på 3-stjernet hotel

Du bor i dobbeltværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med bruser eller badekar. Der er faciliteter som satellit TV, minibar, værdiboks og hårtørrer.

Dagsprogram

Dag 1 - ankomst til dit hotel

Du ankommer til dit hotel, hvor du skal bo i fire nætter. Om aftenen spiser du middag på hotellet.

Dag 2 - oplev de Borromæiske øer

I dag efter morgenmaden, skal du ud at sejle, og turen går til de berømte Borromæiske øer. De ligger smukt ud for byen Stresa. Øerne har fået deres navn efter den ariostokratiske familie Borromean, som ejede området i 15 og 1600-tallet. Da familien udelukkende omgav sig med de bedste arkitekter og havearkitekter, er resultatet blevet derefter, med andre ord - imponerende. Som en lille kuriositet kan vi fortælle, at øerne Madre og Bella blev omdannet til luksus-steder, mens den tredje ø som hedder "dei Pascatori", fik lov til at fortsætte sin tilværelse som traditionelt fiskersamfund. På denne tur kommer du til at besøge det fantastiske Palazzo (slottet), Pinacoteca (kunstgalleri) og de smukke haver på Isola Madre. Du kan, hvis du har tid og lyst, også stoppe på Isola dei Pescatori (Isola Superiore) for at indsnuse den lokale atmosfære. Når først du er steget ombord på båden, kan du stå af og på som det passer dig. Båden sejler mellem øerne ca. hver halve time. Der er middag på hotellet.

Eksempel på, hvordan din dag kan se ud. Vi tager forbehold for tidsændringer. - Stresa afgang kl 10.30 - Isola Bella ankomst kl 10.35 - tid til at udforske øen - Isola Bella afgang kl 12.05 - Isola Pescatori ankomst kl 12.10 - frokoststop anbefales - Isola Pescatori afgang kl 14.15 - Isola Madre ankomst kl 14.35 - med tid til at udforske øen - Isola Madre afgang kl 17.14 - Stresa ankomst kl 17.45

Dag 3 - i dag skal du til vinsmagning

Efter morgenmaden har du tid til at nyde dine omgivelser. Vi vil dog foreslå, at du besøger haverne i Villa Taranto, som ligger ca. 15 km fra Stresa. Disse haver er kendt verden over for deres skønhed, og kan opvise et stort antal forskellige vækster. Haven er resultatet af en "kærlighedserklæring" fra den skotske kaptajn McEacharn i 1931. Så nyd mangfoldigheden af farver og dufte. Om eftermiddagen skal du besøge en lille vingård, som ligger i Piemontes nordøstlige del, og som producerer røde højkvalitetsvine. I området er det lokale druer som Nebbiolo og den antikke Vespolina, som er de fremherskende. Du får mulighed for at smage på både ost, charcuteri og andre lokale produkter. Vel hjemme igen er der middag på hotellet.

Dag 4 - panoramaudsigt fra Mottarone

Du begynder som sædvanlig dagen med morgenmad, og siden venter der dig nogle fantastiske udsigter. Du tager bilen til svævebanen Stresa-Mottarone, som ligger ved Piazzale Lido ved søen ud mod Isola Bella. Det tager dig ca. 20 minutter at nå op til en højde på 1.491 meter over havet. Du kan gøre stop halvvejs oppe på Alpino, hvis du har lyst, og her kan du nyde et kvarters spadseretur og besøge den botaniske have. Når du har lyst, fortsætter du til toppen med svævebanen. Her er der 360 graders panoramaudsigt over Po-dalen, Alperne og de syv søer. Mottarone anses for at være en af Italiens smukkeste natur-terrasser. På toppen finder du Alpyland - 1,2 km spændende bobslædekørsel på skinner. Denne aktivitet passer til både store og små, dog ikke børn under 4 år. Du kører et stykke ned, og for at komme helt tilbage til dit udgangspunkt, tager du svævebanen. Tilbage på hotellet venter middagen.

Dag 5 - tid til at rejse videre

Nu er rejsen slut for denne gang. Efter morgenmaden kan du beslutte, om du vil tage på flere oplevelser på egen hånd, besøge de andre søer eller rejse hjemad.

Priser og afrejseinformation

Du søger efter 4 nætters ophold, og du kan ankomme alle dage i ugen, forudsat at der er plads. Hvad totalprisen inkluderer kan du se under rubrikken. Denne rejse kan du bestille i perioden 3/4-10/10.

Prisen inkluderer:
- Fire nætter på Hotel Lido Perla Nera i Stresa eller lignende inkl halvpension
- Parkering på hotellet
- 1 vinsmagning og besøg på “Colline Novares" i DOC-området
- Båd til de Borromæiske øer med entré til Palazzo, Pinacoteca og haverne
- Returbillet til svævebanen Stresa-Alpino-Mottarone
- Tur med bobslæde, Alpyland
- Brochurer og billetter som behøves for at følge programmet

Prisen inkluderer ikke:
- Transport til og fra Italien og til hotellet
- Transport i området (du har egen bil eller lejebil)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Lokale skatter
- Andet som ikke er nævnt under inkluderet

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Anbefalinger til dig

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Piemonte

search map