Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Stresa ligger lige over for de Borromesiske Øer, midt på Maggioresøens vestkyst. I byen findes vidunderlige og skønne villaer - vi kan især anbefale besøg af Villa Pallavicino og dens park med zoologisk have samt Villa Ducale. Holder du af aktive ferier, er Stresa også et ideelt rejsemål med talrige flotte vandreruter, som starter lige uden for døren.

Kort over Stresa

Klikker du på kortet nedenfor, kan du få et hurtigt overblik over ferieboliger i byen og resten af området. Du kan også se andre rejsemål og seværdigheder i denne del af Italien.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Udsigt over 7 søer

Fra byen går en stor kabinebane op til bjerget Mottarone som man også kan komme til ved at køre ca. 30 minutter fra Stresa, af vejen kaldet via Borromea, kommer man op til toppen af Mottarone bjerget, hvorfra man har udsigt over 7 søer. Netop her på bjerget er der mange muligheder for forskellige sportsaktiviteter som eksempelvis trekking, mountainbike, vintersportsaktiviteter etc.

Læs mere om kabinebanen Funivia Stresa-Alpino-Mottarone

Læs mere om Stresa

Restauranter, butikker og klassisk musikfestival

I byen findes der adskillige restauranter, butikker, apoteker, og banker samt minigolf, squash, tennis, windsurfing, cykeludlejning, m.fl. Der ligger desuden et velforsynet supermarked, Carrefour, og et par bagerforretninger centralt i byen. Har du valgt at leje en ferielejlighed med eget køkken, eller vil du bare gerne udforske lokale delikatesser, bør du også besøge det ugentlige marked i byen. Italienske markeder er et rent skattekammer af friske grøntsager, frugt og lokale produkter i form af blandt andet spændende oste og kødpålæg. I Stresa er der marked fredag (morgen). 

Byen er også kendt for sin årlige tilbagevendene klassiske musikfestival, der afholdes både forår og sommer. Her har man mulighed for at høre klassiske koncerter i gamle villaer, kirker og på promenaden i Stresa.

Hvor skal jeg bo? Hotel, ferielejlighed .. 

Der er generelt en stort udvalg af hoteller, ferielejligheder og villaer i byerne omkring Maggioresøen. Det gælder også for Stresa, hvor vores lokale rejsekonsulenter har udvalgt de bedste, som du finder i søgemaskinen øverst her på siden. Du skal blot indtaste datoer for at få et overblik, hvilke som er tilgængelige i din ferie. Klik derefter ind på de enkelte ferieboliger for uddybende oplysninger om beliggenhed, faciliteter osv. Vi sætter en ære i sammen med vores italienske samarbejdspartnere at lave grundige og retvisende boligbeskrivelser, så du får de bedste betingelser for at finde den helt rigtige indkvartering til ferien i Italien.

Skal du på ferie med en større gruppe? Rejser du med en stor familie eller en flok venner, er det en oplagt mulighed for at leje en hel villa for jer selv i Piemonte. Her kan I være sammen under afslappede former uden at skulle tage hensyn til andre gæster. Det er en fryd at sidde på sin private terrasse med et godt glas lokal vin, mens børnene leger i poolen.

Lufthavne og transportmuligheder

Vil du ikke køre de omkring 1500 km fra Danmark, er der gode muligheder for at finde en direkte flyforbindelse hertil. Nærmeste lufthavn i forhold til Stresa er således Milano Malpensa Lufthavn, som er en af de vigtigste for den internationale flytrafik til Italien. I skrivende stund flyver SAS og easyJet direkte hertil fra Københavns Kastrup lufthavn.

Bestil en rejse som en samlet pakke med rejsegaranti

Du kan selv tjekke det aktuelle udvalg af flyruter til Milano Malpensa og de andre italienske lufthavne i søgemaskinen øverst på siden. Bestiller du din ferie hos In-Italia Rejser som en samlet pakkerejse med fly og hotel til Maggioresøen, vil rejsen være dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven. Det betyder ferie med ekstra tryghed og er en ligeså billig løsning, som selv at sammensætte rejsen.

>> Læs mere og se priser på rejser med fly til Maggioresøen

Der er gode transportforbindelser til Stresa, som har egen togstation på linjen mellem Domodossola og Milano med talrige afgange dagligt. Du kan således godt rejse hertil uden bil. Der sejler desuden færger fra Stresa til blandt andet de Borromesiske Øer (køb eventuelt en dagsbillet og tag på ø-hop), ligesom der i sommersæsonen er færger til byerne i nord- og sydenden af søen. Du kan naturligvis også vælge at leje en bil til ferien. Det kan være en fordel, hvis du også vil udforske nogle af seværdighederne inde i landet. I så fald er det mest praktiske som regel at booke den allerede hjemmefra med afhentning i lufthavnen.

Udflugter

Rundt om Maggioresøen ligger mange charmerende byer, villaer og klostre, som du nemt kan bruge det meste af ferien på at udforske. Kør for eksempel en tur til Verbania og besøg den botaniske have "Giardino Botanici di Villa Taranto", som rummer omkring 20.000 forskellige planterarter fra hele verden.

Mod vest er Ortasøen et andet tillokkende udflugtsmål med sit rene vand og landsbyen Orta San Giulio, som er kåret til en af Italiens ti smukkeste middelalderbyer. Ude i søen ligger desuden den smukke kloster-ø Isola di San Giulio.

Vil du gerne have mest mulig ud af ferien, kan vi anbefale guidede udflugter. Vores samarbejdspartnere tilbyder mange spændende udflugter i Piemonte, som du med fordel kan booke allerede før afrejsen.

Lokale links

Byens officielle hjemmeside (italiensk)

Skjul teksten
 
 

Populært i Piemonte

search map