Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Mest populære byer og områder

Hvis du vil rejse til Piemonte er du godt på vej mod oplevelser i "høj" klasse, både i praktisk og overført betydning. De piemontiske bjerge kan tage vejret fra de fleste, og med et glas Barolo i hånden og hovedet tilbage kan man kun blive godt tilpas her i Italiens nordvestlige hjørne. Der er desuden kun ganske kort afstand til strand og kyst i Ligurien, og til ypperlige skiområde på både den lokale, og den franske side af grænsen.

De fleste rejser til Piemonte for at nyde livet, og her er en region uden store armbevægelser, men med masser at byde på, som bare venter på at få besøg.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hvilken lufthavn flyver man til i Piemonte?

I Piemonte findes kun én, stor lufthavn, og det er naturligvis Caselle Airport ved Torino. Vil man opleve området nord for Torino er Caselle derfor et godt valg, hvis der kan findes gode forbindelser. For en rejse til den vestlige del af Piemonte kan man med fordel finde flybilletter til den franske lufthavn Nice, som ligger sydvest for Piemonte. For den sydøstlige del af Piemonte er det muligt at flyve ind til Liguriens hovedstad Genova, hvorfra der kun er en lille halv times kørsel til regionsgrænsen.

For mange danskere vil der dog kunne opnås bedre forbindelser til Milanos Malpensa-lufthavn, som ligger lige på grænsen til Piemonte og er den klart hurtigste indgang til den del af regionen som rækker op mod bl.a. Maggiore-søen og ind mod Schweiz.

Sådan finder du pris på din rejse til Piemonte

I søgemaskinen  her på siden kan du sammenligne priser på rejser med alle anderkendte flyselskaber - også lavprisfly. Skal du holde ferie i Piemonte er det at anbefale at du flyver til enten Milano eller Torino lufthavn. Du bestemmer selv afrejsedag og rejselængde og naturligvis også om du vil flyve direkte eller med en enkel mellemlandning. Bestiller du en pakkerejse til Piemonte, som både inkluderer flybillet og hotel eller anden feriebolig, er du dækket af rejsegarantien - og til samme, lave priser, som hvis du bestiller på de store, udenlandske portaler.

Siden 1999 har In-Italia sørget for håndplukkede ferieboliger og hoteller i Piemonte og resten af Italien, til danske rejsende, som ønsker sig et godt mix af kvalitet og pris. Her får du det største udvalg og de bedste forbindelser.

Hvor skal man bo i Piemonte?

Der er mange interesante destinationer i Piemonte, og alt afhænger af, hvad du gerne vil opleve på rejsen. Er du vin-kender, og vil du gerne på vingård, til prøvesmagning og gå i dybden med de bedste druer, kan det anbefales at kigge på området omkring byen Alba, som er et godt udgangspunkt for at undersøge vindistriktet Langhe.

Er du til storbyferie kan du tage nogle dage i hovedbyen Torino, som glimrer ved sin smukke beliggenhed for foden af Alperne, og med mulighed for at tage til topfodbold med Juventus og se olympiske byggerier. Nord herfor finder man den vestligste af Italiens store søer, den 66km lange, og kun 10km brede Lago Maggiore, som byder på mange flotte udsigter og hyggelige hoteller langs især den vestlige bred.

Hvis du vil på ski, byder det vestlige Piemonte på nogle helt fantastiske muligheder omkring Sauze d"Oulx og den legendariske skiby Sestriere, hvor der både køres World Cup og fra tid til andet VM i alpine skidiscipliner.

Mere information til din rejse til Piemonte

Piemonte, beliggende ved foden af Alperne i den nordvestlige del af landet, er Italiens næststørste region, kun overgået af Sicilien. Regionen har omkring 4,6 millioner indbyggere, hvoraf ca. 900.000 bor i regionshovedstaden Torino.

Piemonte er kendt for sine rige gastronomiske traditioner, der nærmest har givet regionen status af et madmekka, hvilket ikke siger så lidt, når det er Italien, der er tale om. Det er blandt andet her der produceres nogle af Italiens bedste vine. Én af regionens vin-specialiteter er den mousserende spumante-vin, som ofte serveres ved festlige lejligheder. Men de bedste af regionens vine kommer fra Langhe vindistrikt, som blev erklæret for verdensarv af Unesco i 2014 og hvor nogle af Italiens ypperste rødvine produceres. 

Af andre gastronomiske specialiteter i regionen kan blandt andet nævnes braiseret grydesteg med Barolo, ravioli med fyld af kanin af den lokale race coniglio grigio, diverse risotto-varianter - og vildt en masse. Særligt anbefalelsesværdigt er det at aflægge et besøg på én eller flere af regionens utallige vingårde, hvor du kan smage på lokalt producerede vine og landbrugsprodukter og ofte også få et indblik i, hvordan de bliver produceret.

Til at samle appetitten kan du besøge nogle af regionens mange charmerende byer, såsom Asti, Canelli, Barolo og Alba - og ikke mindst regionshovedstaden Torino. Kongebyen, som senere udviklede sig til at blive en vigtig industri - og kulturby, byder blandt andet på utallige neoklassiske palæer, det anerkendte ægyptiske museum, den kongelige residens, samt et væld af gode restauranter og cafeer. På disse cafeer kan du ofte få serveret den lokale specialitet kaldet “bicerin”, som består af varm mælk, kaffe og byens fremragende lokalt producerede mørke chokolade. 

Og hvis det ikke giver appetit nok, kan du altid overveje en lidt mere mere anstrengende aktivitet i regionen, såsom at stå på ski i Alperne, vandre i nogle af regionens mange smukke skove eller tage på sejltur i én af regionens floder.

Få mere information til en ferie i Piemonte her

 

Anbefalinger til dig

Collina San Michele

Vinchio, Piemonte

Agriturismo Le Querce del Vareglio

Canale d'Alba, Piemonte

Palazzo Boeri

Monforte d'Alba, Piemonte

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Piemonte

search map