Residence Casa & Vela

Escapeaways kategori

8,1 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Lige ud til vandet med privat strand

Solrigt lille lejlighedskompleks beliggende helt ud til Maggioresøen, blot ca. 10 km fra den større by Verbania. Huset har egen søstrand, hvor du har mulighed for at leje både, kajakker og vandcykler.

Residence Casa & Vela er et lille lejlighedskompleks med kun 14 lejligheder, som ligger i grønne omgivelser lige ud til Maggioresøen i Oggebbio. Nede ved søbredden ligger bar'en Risto Bar Hemingway, som serverer både morgenmad, frokost og middag. Her kan du også nyde en forfriskning på den store solterrasse (fra april til september), hvorfra du kan nyde udsigten over søen og landskabet.

Slap af på den dejlige fællesterrasse På taget af Residence Casa & Vela er der en stor fælles solterrasse med søudsigt, som du frit kan benytte. Terrassen er sjældent fuld, da alle lejlighederne har egen balkon/terrasse. Der er en Minitaly Shop, hvor du kan indkøbe gode vine, bl.a. de lokale mærker som "Il Mimo" og "Il Munaloss". Der er desuden parkeringsplads bag bygningen, og det er muligt at køre helt frem til bygningen, for at læsse bagagen af. Det er også muligt at komme rundt uden bil, da busholdepladsen ligger præcis ved Residece Casa & Vela. Herfra kan du tage bussen til Verbania, hvorfra du kan tage på udflugt med båd.

Der er en søstrand og strandbar Lige neden for lejlighederne (ca.100 m) findes der som sagt en privat søstrand, som består af blandet græs og sand. Der er 1 parasol og 2 solsenge pr. lejlighed inkluderet i prisen. På stranden er der livredder og brusemuligheder. Du skal blot ned ad indkørslen og krydse kystvejen - men her er heldigvis et fodgængerfelt. På søstranden er det i sommermånederne muligt at leje mountainbikes, 6 personers motorbåd (40 hk) uden krav om speedbådskørekort, kajakker, vandcykler, parasoller og liggestole (skal bestilles sammen med lejligheden). Der er også en bar, som serverer snacks, forfriskninger og lette måltider. Med andre ord, et perfekt sted som passer til dig, der søger en dejlig sol- og badeferie ved en af Italiensk smukkeste søer. Vi gør opmærksom på, at Residence Casa & Vela ligger ud mod kystvej, som fører rundt om søen, og trafikken kan i visse perioder opleves forstyrrende.

Lejlighederne har balkon eller terrasse Alle lejligheder vender mod øst, hvilket betyder, at de ligger ud mod søen. En af lejlighedstyperne har skrå søudsigt. De har alle enten balkon eller terrasse. Lejlighederne er komfortable, men deres største plus er balkonerne eller terrasserne med søudsigt.









Derfor skal du vælge Residence Casa & Vela

  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering

Residence Casa & Vela er ikke tilgængelig i øjeblikket

Residence Casa & Vela er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 75 km (1h 20m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 114 km (1h 50m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 132 km (1h 40m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 160 km (2h 0m)
  • Torino Lufthavn: ca. 169 km (2h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Residence Casa & Vela. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Martiri Oggebbiesi 21
28824 Oggebbio

Koordinater

Latitude: 45.9993
Longitude: 8.6560

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere