Mottaronebjerget

Et yndet udflugtsmål i nærheden af Ortasøen er bjerget, som adskiller søen fra Maggioresøen, Mottarone, der med sine 1.491 meter sætter standarden for landskabets maleriske udtryk og områdets mange snoede veje. Fra toppen af Mottarone kan man på klare dage se Alpernes næsthøjeste bjerg Monte Rosa og hele 7 søer: Orta, Maggiore, Mergozzo, Varese, Comabbio, Monate og Biandronno.

Muligheder for de aktive

Om sommeren er det forfriskende at afprøve områdets mange vandreruter. Alternativ kan man køre, cykle eller gå rundt i Novara-bakkerne, som er et anerkendt vindistrikt med skønne landskaber og et rigt udbud af restauranter.