Hotel i Montelupo Albese i Piemonte

Hotel Ca' del Lupo

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Ca’ del Lupo ligger på en bakketop i hjertet af Piemontes maleriske vinområde, som der er en enestående og fortræffelig udsigt over fra hotellet. Hotellet er moderne i form og farver og kan være et godt alternativ til de mange historiske overnatningssteder.

Skønne udeområder

Dette livsbekræftende sted fra 2005 i moderne arkitektoniske omgivelser ligger i udkanten af landsbyen Montelupo Albese. På hotellet er der rig mulighed for at tilbringe tiden udendørs i den pragtfulde have, ved poolen eller på terrassen med den panoramiske udsigt.

Læs mere om Hotel Ca' del Lupo

Nyd italiensk mad og vin i restauranten

I 1991 åbnede hotellet en restaurant. Her kan man nyde egnsretter og mere end 150 forskellige vine, mens man lader sig imponere af udsigten. På klare dage kan man se Alperne i det fjerne. Restauranten har lukket om onsdagen, så man spiser på den nærliggende restaurant i Montelupo Albese Trattoria in Piazza, hvis man har bestilt halvpension.

Veltilberedt morgenbord

Morgenmadsbuffeten er spændende og omsiggribende og byder blandt andet på hjemmebagt brød, ost og salami. Den indtages med udsigt ud over det bølgende landskab gennem de store glaspartier – om sommeren kan morgenmaden nydes på den store terrasse. På hotellet er der endvidere overdækket parkering i aflåst garage og to elevatorer, så adgangsforholdene er optimale.

Området opfordrer til udflugter

Hotellet hjælper også gerne med udflugtsbesøg til nærliggende vinkældre og borge. Områdets hovedby Alba, som bestemt er et besøg værd, ligger blot ca. 13 km væk.

Dobbeltværelse:
- Samtlige værelser har balkon og udsigt ud over det drømmevækkende piemontesiske landskab med spredte vinmarker og middelalderlandsbyer. Der er desuden fladskærm med satellit-tv på værelserne, minibar, værdiboks, skrivebord, hårtørrer og særdeles rummeligt klædeskab. Badeværelset er todelt med toilet og bad med kar. Aircondition skulle der efter sigende ikke være behov for, da hotellet ligger på en bakketop i 600 meters h.o.h.
Suite:
- De 2 suiter har naturligvis også balkon og udsigt over Langhe-vindistriktet. De råder endvidere over en separat opholdsafdeling og ADSL-forbindelse. Her er også fladskærm med satellit-tv, minibar, værdiboks, skrivebord, hårtørrer og særdeles rummeligt klædeskab. Badeværelset er todelt med toilet og bad med kar. Aircondition skulle der efter sigende ikke være behov for, da hotellet ligger på en bakketop i 600 meters h.o.h.
Familieværelse til 4 personer:
I laveste niveau mod swimmingpoolen ligger der tre familieværelser med privat terrasse. Der er tale om ét stort værelse med dobbeltseng og køjeseng (190 cm). Værelserne egner sig kun til familier, ikke par eller venner, der rejser sammen. Der er desuden fladskærm med satellit-tv på værelserne, minibar, værdiboks, skrivebord, hårtørrer og særdeles rummeligt klædeskab. Badeværelset er todelt med toilet og bad med kar. Aircondition skulle der efter sigende ikke være behov for, da hotellet ligger på en bakketop i 600 meters h.o.h.

Læs om værelserne på Hotel Ca' del Lupo

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af Hotel Ca' del Lupo

Læs personlige anmeldelser af Hotel Ca' del Lupo som ligger i Piemonte. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Hotel Ca' del Lupo. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 3 anmeldelser fra Hotel Ca' del Lupo

Fantastisk udsigt

Rigtig sødt og hjælpsomt personale, børnene fik gratis is og vand. God service..
Familieværelset som vi havde med terasse ud til poolen var meget pænt og nydeligt og med god plads. Der blev rengjort hver dag.

Morgenmad var vildt lækker og det var unikt at kunne sidde og nyde den med den vildeste udsigt ud over vinmarker og små byer fra terassen øverst på hotellet... Wauw!!!!

Læs mere

Børnefamile på tur

Hotellet virker, dejlige mennesker der er super venlige og hjælpsomme. Hotellet kan virke lidt koldt, specielt gangene, men dette er hurtigt glemt og forsvinder i alt det andet der bare er skønt.

Læs mere

Henrik og familie fra Frederiksberg boede på Hotel Ca' del Lupo i Montelupo Albese fra d. 23. til d. 26. august 2008.

Klart en af de bedste ferieoplevelser vi har haft og en der helt sikkert vil blive husket i mange år fremover. Vi har allerede selv gjort os klart at vi vil dertil næste år. Hotellet ligger med udsigt ud over Piemonte. Værelserne er store og moderne og alle med terasse hvorpå man kan sidde og hygge sig. Der er pool og lækker morgenmad på den store solrige terrasse i forlængelse af receptionen. De var ekstremt venlige og hjalp til med alt muligt forskelligt når vi havde spørgsmål. Der ligger en restaurant ved siden af som hører med til hotellet, og som bestemt også er en anbefaling værd, god mad til rimelige penge. Der skal bookes plads for restauranten er booket hver aften.
Begge dele ligger lidt uden for den meget lille by Montelupo Albese og hvis man er til storbyer er dette ikke noget for jer. Men hvis man er til vinsmagninger, fantastiske udsigter og lækker mad så er det bestemt et besøg værd. Desuden ligger Asti i nærheden og det tager ca. 20 min at køre dertil. Der kan bookes alle de vinsmagninger man kan orke og hotellet står gerne for dette og opbevaring af vin til man skal hjem. Alt i alt en fantastisk oplevelse vi vil anbefale alle. Vi havde selv et 5 mdr.'s barn med som personalet hyggede om og dette var med til at gøre opholdet uforglemmeligt.

Læs mere

Ulla og rejsepartner fra Sakskøbing boede på Hotel Ca' del Lupo i Montelupo Albese fra d. 21. til d. 23. juli 2008.

Montelupo Albese - Det var "bare" toppen. Fantastisk og super moderne værelse med en helt ubeskrivelig udsigt. Vi nøde vores aftensmad enten i restauranten (med venlig og kompetent betjening) eller på terrassen. Jeg tror at den flotte udsigt er blevet fotograferet utallige gange både af os og andre. Det var også meget spændende og store værelser. Og så var der jo morgenmaden ikke at forglemme. ALT i ALT en fantastisk oplevelse.

Læs mere

Anette og rejsefælle fra Rungsted Kyst boede på Hotel Ca' del Lupo i Montelupo Albese fra d. 20. til d. 23. juli 2008.

Vi havde nogle fantastiske dage i Montelupo med skønt vejr. Området er utrolig smukt og på en bakketop ligger det moderne og lækre hotel Ca´del Lupo med en fantastisk udsigt. Så går man ikke efter en gammel vingård eller lignende, er dette hotel rigtig dejligt og meget utraditionelt.

Værelset havde en terrasse, hvorfra vi havde den flotteste udsigt til flere små byer, til vinmarker og til de store områder med nøddetræer.

Vi spiste hver aften på restauranten, som laver den skønneste mad. Det var umuligt at spise sig igennem en hel menu, men man kan vælge, som man har lyst, og så er priserne yderst rimelige.

Byen Montelupo Albese er lille og ikke særlig spændende, men der er meget at se i området:
Vinmarkerne ved Barolo er fantastiske, proptrækkermuseet i Barolo var sjovt, det malede kapel ved La Morra og byen Alba var bestemt et besøg værd. Alba har en dejlig gågade med gode butikker og der dufter dejligt af nougat i området af den store Nutellafabrik.

Vi havde ikke været i Piemonte før, men det kan bestemt anbefales.

Læs mere

Bedømmelse af Hotel Ca' del Lupo

Jeg har blandede følelser omkring dette hotel. Beliggenheden er magisk, dog ville jeg gerne have gåafstand ind til en by med et udvalg af restauranter. Personalet er fantastisk! Samtidig tog jeg derfra i sikker overbevisning om at jeg sandsynligvis ikke kommer til at bo der igen.

Læs mere
 
search map