Agriturismo i Moncalvo d'Asti i Piemonte

Fattoria La Quercia Rossa

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Vingården Fattoria la Quercia Rossas historie går tilbage til 1700-tallet, skønt storfamilien, som består af tre generationer, kun har boet her de sidste 30 år.

Skøn beliggenhed og egen restaurant

Gården ligger tilbagetrukket fra vejen på en lille bakketop med en formidabel udsigt ud over markerne. På den charmerende gårdsplads er en overdækket terrasse omgivet af frodige bouganvillaer, hvor gæsterne samles i godt vejr. I hovedbygningen, hvor værelserne ligger på 1. sal, finder I også gårdens restaurant. Restauranten drives af venner til værtsfamilien og har som regel lukkedag om onsdagen.

Læs mere om Fattoria La Quercia Rossa

Prøv gårdens egne produkter

Selv om den omfattende familie består af både bedsteforældre, forældre, onkler, tanter og børn, er huset stadig så stort, at de har valgt at indrette hotelværelser i en sidebygning på gården. Familien producerer selv vin (i alt fire forskellige lavet på de lokale druer Barbera og Grignolino), grappa, marmelader, hasselnødder og andre søde sager. Gæsterne er velkomne til at få smagsprøver og guidede besøg i vinmarkerne samt i vinkælderen. Man kan naturligvis også købe gårdens produkter. Heldigvis taler enkelte familiemedlemmer både tysk og engelsk.

Nyd den flotte udsigt

Ud over udsigten over landskabet og vinmarkerne, en hjertelig velkomst og god vin, så byder gården på et svømmebassin på 8 x 4 meter (1,40 meter dybt), omgivet af liggestole og parasoller. Svømmebassinet ligger i den bagerste del af gården med et fantastisk sceneri ud over markerne. Stedet er meget børnevenligt, da det ligger isoleret fra vejen, og børnene kan også boltre sig på gårdspladsen. Her er selvfølgelig også parkeringsplads.

Mulighed for fysisk aktivitet

Vil man prøve andre vine, så ligger den søde lille by Moncalvo d'Asti kun en kilometer herfra, og man finder flere spisesteder inden for et par kilometer. Har man lyst til fysisk udfoldelse, så er der tennisbaner og rideskole ca. 3 kilometer væk.

Værelsernes indretning

Alle værelser er pæne og enkelt indrettede i pastelfarver. De har aircondition, TV, trådløst internet (dog skal man lige være opmærksom på, at man befinder sig på landet, så forbindelsen er ikke den hurtigste) samt badeværelse med bruser og hårtørrer. Superiorværelser har fladskærm samt et hjørne, der fungerer som opholdsstue. Gårdens eneste familieværelse ligger i stueetagen og indeholder en dobbeltseng samt to enkeltsenge - bemærk at den udlejes til familier med to voksne og to børn under 16 år.

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Fattoria San Giuliano

Neive, Piemonte

Collina San Michele

Vinchio, Piemonte

Anbefalinger til dig

L'Anfiteatro

Monforte d'Alba, Piemonte

Agriturismo Bevione

Farigliano, Piemonte

Populært i Piemonte

search map