Kun ophold
+Fly & ophold
Kun billeje
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

I byens smalle gader og stræder møder man både barokbygninger fra 1700-tallet og flotte villaer fra 1800-tallet. Man kan også opleve den store sognekirke San Rocco og den betagende Villa Negri, som begge er meget betydningsfulde eksempler på arkitektur i landsbyen.

Ortasøen (Lago d’Orta), som omkranses af skove, er områdets naturskønne perle. Fra hovedbyen Orta San Giulio kan du tage den 10 minutters sejltur over til øen Isola di San Giulio, der er tæt bebygget med maleriske bygninger - heriblandt den flotte kirke Basilica di San Giulio.

Kort over Miasino

Klik på kortet herunder for at få et overblik over byen og områdets geografi, samt hvilke ferieboliger vi kan tilbyde her.

Toscana Sardinien Sicilien Abruzzo Aosta Apulien Basilicata Calabrien Campania Emilia-Romagna Friuli Lazio Ligurien Lombardiet Marche Molise Piemonte Sydtyrol Umbrien Veneto Kort over Italien

Hoteller og ferielejligheder i Miasino

Blandt de hundredvis af ferieboliger i Italien, som vores lokale rejsekonsulenter har håndplukket, finder du en bred vifte håndplukkede hoteller, ferielejligheder og villaer i Piemonte - blandt andet omkring Ortasøen. 

I søgemaskinen ovenfor kan du hurtigt få et overblik over tilgængelig ferieboliger i Miasino og samtidig vide, at vi her allerede har udvalgt de ferieboliger, der har den bedste standard - både hvad angår indlogering og service.

Miasino og de andre charmerende landsbyer omkring søen er for eksempel ideelle resemål for en romantisk ferie for to i rolige omgivelser, hvor tiden fordrives med slentreture i byens hyggelige smalle gader eller i den smukke natur. Skal du afsted med flere led af familien eller et andet større rejseselskab, kan vi også anbefale leje af en hel villa i Piemonte. Så får I alting for jer selv og kan nyde hinandens selskab uden at skulle tage hensyn til andre gæster.

Har du spørgsmål om de forskellige muligheder, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os. Vores rejsekonsulenter sidder klar til at sammensætte den helt rigtige ferie i Italien for dig.

Lufthavne og lokal transport

Det er oplagt at tage på kør-selv ferie i Piemonte, som ligger i overkommelige afstand fra Danmark. Foretrækker du at flyve, er der dog også gode muligheder for at finde flybilletter hertil til ganske fornuftige priser. Blandt områdets lufthavne er Milano Malpensa lufthavn nærmest, når du skal på ferie i Miasino, men for eksempel Bergamo Lufthavn er også inden for rækkevidde. Derfor kan du året rundt vælge mellem en bred vifte af flyselskaber, når du skal finde en flyrejse. 

Det letteste er at bruge søgemaskinen her hos In-Italia Rejser til at finde og bestille din flybillet. Her kan du nemlig søge efter de bedste priser og forbindelser fra de forskellige flyselskaber på én gang.

Togstationen Orta-Miasino ligger knap 2 km fra Miasinos bymidte. Stationen ligger på toglinjen mellem Domodossola og Novara. Med et enkelt skifte er det derfor muligt at komme med tog fra for eksempel Milano til Miasino. Vil du gerne slippe for at skulle rejse med offentlig transport for at komme frem til din feriebolig, er det naturligvis også muligt at leje en bil. Det mest praktiske er i de fleste tilfælde så at booke billeje med afhentning i lufthavnen allerede hjemmefra. 

Pakkerejser til Piemonte med fly, hotel og billeje

Ønsker du ikke selv at sammesætte din rejse, kan du hos In-italia Rejser nu også bestille en pakkerejse til Piemonte inkl. flyrejse, ophold og evt. leje af bil. Foruden at det er nemt og lige så billigt som hvis du selv sammensætter rejsen er du ved køb af en pakkerejse dækket af vores udviddet ansvarsforsikring og naturligvis rejsegaranti.

Læs mere om pakkerejser til Piemonte med In-italia Rejser

Restauranter og indkøb

I Miasino finder du både apotek, restaurant, købmand ("Margherita") og benzintank. Afstanden ned til Orta San Giulios karkterfulde bykerne med middelalderstemning og hyggelige torvepladser er blot ca. 5 km. I nabobyen Armeno (ca. 2 ½ km) finder man større supermarkeder og andre formødenheder.

Læs mere om Miasino

Udflugtsmål omkring Miasino

Det tager ikke langt tid at køre ned til Orta San Giulio, hvor du nok kommer til at tilbringe adskillige mindeværdige stunder på en eller flere af caféerne på Piazza Motta midt i byens middelalderkerne. Ønsker du dig en aktiv ferie, er der også gode muligheder for at tage på vandreture ad forskellig længde i den flotte natur omkring byen. Det kunne for eksempel være op til Det hellige bjerg af Orta, hvorfra der er en fantastisk udsigt over søen. Ligeledes er turen op på bjerget Mottarone, som adskiller Ortasøen fra Maggioresøen, alle anstrengelserne værd (man kan også tage en svævebane herop fra udkanten af Stresa). På en klar dag kan man fra toppen se Alpernes næsthøjeste bjerg, Monte Rosa, og en lang række af regionens andre søer.

Derudover er der dog også mange andre interessante udflugtsmål inden for kort afstand af Miasino såsom Verbania ved den vestlige bred af Maggioresøen og Valsesia-dalen, som er noget nær et paradis for sportsentusiasten og naturelskeren.

Skjul teksten
 
 

Populært i Piemonte

search map