Hotel i La Morra i Piemonte

B&B Fior di Farine

Økologisk og hjemmelavet morgenbuffet Gårdbutikken med egne produkter Stemningsbilleder fra møllen Stemningsbilleder fra møllen
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Ulempen ved dette skønne sted er, at man ikke ønsker at forlade det igen! Gæstfriheden og den helhjertede modtagelse får én til at føle sig som en ven af huset.

Få hjemmebagt brød til din morgenmad

Fior di Farina er en del af en gammel aktiv mølle Mulino Sobrino, hvor der males korn, som sælges til de lokale bagere. Desuden bruger de selv melet aktivt til bagning af brød til gæsternes morgenbuffet, hvor det meste (læs: det hele) er hjemmelavet og økologisk. I den lille gårdbutik er det muligt at købe nogle af deres specialiteter med hjem: prøv fx den fintmalede majsmel, som bruges til polenta - Norditaliens 'nationalret'. Gæsterne er velkomne til en rundvisning på møllen ledsaget af lidt historie omkring stedet.

Læs mere om B&B Fior di Farine

Spis ude og lad bilen stå

Når man skal ud at spise om aftenen, kan man nemt lade bilen stå (det skylder man næsten områdets gode rødvin), da der er flere restauranter i La Morra. Restauranten Il Laghetto ligger ca. 5 minutters gang væk (se separat beskrivelse under La Morra og "Udflugter og restauranter"). Man kan også nyde det behagelige klima på den solrige fællesterrasse, som vender ud mod den lettere trafikerede vej, der gennemløber byen.

Du bor centralt i rolige omgivelser

Afstanden til centrum af La Morra er blot ca. 400 m, da Fior di Farine ligger i udkanten af byen. Det betyder også, at der er kort afstand til de flotte landskaber uden for byen: for eksempel løber den kendte Barolovej Il Sentiero del Barolo lige forbi huset og fører blandt andet ned til det farverige og kunstfærdige kapel Cappella del Barolo.

Fælles solterrasse med pool

Fior di Farine kan det hele. Her er nemlig også en lille pool. Den er blevet anlagt på en terrasse på 1. sal, som nås via en gangbro fra hovedbygningen. På terrassen finder du liggestole, borde og stole, udendørsbruser og, et par trin oppe, poolen med vandmassage og mulighed for modstrøm for dem, som ikke blot vil svale sig. Terrassen med pool fungerer samtidig som delvis overdækning for parkeringspladsen nedenunder. Udsigten fra solterrassen er lidt bymæssig bebyggelse og hovedgaden nedenfor, som fører hen til La Morras udsigtspunkt Belvedere.

Værtskabets egne tips

Der er gratis parkering på stedet under terrassen med poolen. Personalet hjælper desuden med at anbefale restauranter og arrangere vinsmagning og slotsbesøg.

Historisk nummererede værelser

Værelserne er i særdeleshed smagfuldt indrettede med nærmest et magisk touch. De har fem værelser, der har så finurlige navne som 52, 62, 87, 94 og 2005 - det vil sige vigtige årstal i familien såsom fødselsdage, brullypsdage og andre mærkedage. Alle fem værelser sælges som enten enkeltværelser eller dobbeltværelser. Tre af værelserne har plads til tre personer, og et værelse kan rumme op til fem personer. Alle værelser har aircondition, lcd sat-tv, wi-fi, minibar og eget badeværelse med toilet, føntørrer og bruser. Nogle ligger på 1. sal - som den lille morgenmadssal og terrassen - mens andre ligger på 2. sal.

>>> Find andre Bed & Breakfast i Piemonte her
>>> Og læs om Bed & Breakfast i Italien her

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Gæstebedømmelser af B&B Fior di Farine

Læs personlige anmeldelser af B&B Fior di Farine som ligger i Piemonte. Bedømmelserne af hotellet er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af B&B Fior di Farine. Foruden vurdering af selve hotellet kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 12 anmeldelser fra B&B Fior di Farine

Super dejligt sted midt i vinland

Vi blev mødt af sødeste Lily, som tog venligt imod os og vores to små børn. Fik et dejligt værelse, der til trods for at vi var fire mennesker, var perfekt til os. Egen seng til den store og babyseng til den mindste.
Man mærker venligheden og gæstfriheden fra starten og vi kan varmt anbefale dette sted.
Ligger lige i midten(gåafstand) af byen, hvor gode restauranter og vinforhandlere holder til.
Lækker stor morgenmadsbuffet, hjemmelavet med råvarer fra egen have.
Skøn pool på ovenpå parkeringspladserne, en helt lille tagterrasse med udsigt til vejen og landskabet.
Vi kommer meget gerne igen en anden gang.

Læs mere

La´ Mora give dig en oplevelse

Kom sidst i september. Oplev vinhøsten og smag resultaterne. Piemonte er på alle måder vanedannende.

Læs mere

Skønt sted midt i La Morra

Dejligt lille sted med søde og imødekommende værter, fantastisk morgenmad

Læs mere

Bedømmelse af B&B Fior di Farine

Læs mere

En skøn uge i La Morra

Vi takker In-Italia for at vi fandt en sand perle. Opvartningen fra værterne var meget hjertelig og vores værelse var meget hyggeligt.
Vi fik ofte en lille snack på den herlige terrasse ved poolen. Morgenmaden var virkeligt lækker og indbydende med overvejende hjemmelavede produkter.
Denne indkvartering kan vi på det varmeste anbefale.
Det er også skønt med In-Italia at indkvarteringen klart beskrives og vi fandt alt som det står i beskrivelserne på hjemmesiden.

Læs mere

Super lækker B&B i La Morra by

Dette var vores andet besøg hos Fior di Farine - og denne gang var den lille pool og de nydelige omgivelser blevet færdige, hvilket var rigtig dejligt i den stegende juli-varme. Familien, der har stedet (og møllen) er utrolig venlige og hjælpsomme. Og så er morgenmaden et kapitel for sig med masser af velsmagende økologiske delikatesser inklusive brød, kager, frugt, skinke o.s.v. med flere forskellige slags juice til. Velfungerende internet og aircondition samt en fin "minibar" på værelset med plads til drikkevarer. Fine parkeringsforhold.

Læs mere
 
search map