Efterårsferie i Piemonte

Piemonte og efterårsferie er to uadskillelige størrelser. Den vinproducerende region med det uimodståelige Langhe-distrikt byder også på andre landskaber: nyd fx det behagelige efterårsklima ved søerne Ortasøen og Maggioresøen, i de charmerende byer langs søbredderne, hvor søpromenaderne og de lokale ishuse samt kaffebarer er de helt store trækplastre. Glem ej heller det overvældende udbud af kultur og shopping i Piemontes regionshovedstad Torino – om efteråret udskiftes Po-flodens grønne konturer nemlig med gule og ildrøde farvenuancer, som klæder byen.

Vinhøst og trøfler

Men Piemonte er som sagt for de fleste lig med vindistriktet Langhe, der er ophavsmand til rødvinskongerne Barolo og Barbaresco. Her er vinhøsten på sit højeste i september, men hvis efterårsferien først planlægges i oktober, så vil man bestemt heller ikke føle sig forbigået: vinhøsten afløses nemlig af trøffelsæsonen, som typisk løber fra oktober til december. Højdepunktet i oktober er trøffelfestivalen i den historiske kulturby Alba, og der er også mulighed for at deltage i simulerede trøffeljagter.

Efterårsferien tilbringes allerbedst på en landlig agriturismo med eget spisested og vinproduktion eller en B&B, hvor værtskabet er så hjertevarmt, som det overhovedet kan blive.