Ni kilometer øst for Carmagnola ligger Agriturismo La Margherita i forbindelse med golfklubben I Girasoli.
Her er en 18-hullers bane med par 71 (5900 meter), golfskole med professionel vejledning, såkaldt "proshop" (hvis man ikke skulle have fået hele udstyret med), og det er muligt at bestille værelse inklusiv halvpension og ubegrænset brug af banen. Her findes også en træningsområde og en 9-hullers "pitch & putt".
Læs mere om Agriturismo La Margherita
Men her er også meget at komme efter, selv om man ikke spiller golf. De 12 værelser og to lejligheder er indrettede i den gamle bondegårds bygninger, som er blevet grundigt istandsat. Mange af værelserne har hems, nogle har aircondition. Om sommeren betales der suitepris for værelser med aircondition. På stedet findes desuden svømmebassin (ca. 15 x 5 meter), et større svømmebassin i forbindelse med golfklubben (må kun benyttes af hotelgæsterne uden for weekenden), bar og restaurant (som holder lukket onsdag aften), som naturligvis har traditionel piemontesisk mad og tilsvarende vine på kortet.