Anmeldelser af Agriturismo Le Querce del Vareglio

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo Le Querce del Vareglio

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Le Querce del Vareglio som ligger i Piemonte. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Le Querce del Vareglio. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Thomas og familien fra Birkerød boede på Agriturismo Le Querce del Vareglio i Canale fra d. 23. til d. 30. juli 2009.

Vi har efterhånden rejst med jer nogle gange og som sædvanlig var standarden på boligen meget høj. Det var nogle dejlige lejligheder, placeret i meget smukke omgivelser og med en god pool. Det havde været rigtigt rart med et rigtigt køleskab i lejligheden i stedet for minibaren, men i beskriver det jo sådan set også som et "tekøkken".

Som andre af jeres rejsende har kommenteret er morgenmaden dog ikke af en standard svarende til boligen. Og langt under standard for hvad vi ellers har oplevet på andre agriturismo i Italien. Der er da noget brød (og en del kager), men brødet var både tørt og kedeligt for slet ikke at nævne tilbehøret. Og de var ikke gode til at få fyldt op. Vi rejste med 4 børn og vi spiste dem af i lejligheden, da de ikke kunne blive mætte af hotellets morgenmad.

Vi spiste middagsmad to gange på hotellet og det var ganske udmærket. Vinen var fantastisk. Personalet var søde og rare, men taler generelt meget lidt engelsk.

Canale er en hyggelig by og meget lidt turistet. Hele byen er lukket om mandagen (men er åben om søndagen), hvilket kan være rart for andre rejsende at vide på forhånd. Området er rigtig dejligt og utrolig smukt på sin egen måde. Vejret er jo svært at generalisere efter kun en uges ophold, men det virker til at være perfekt når man som vi rejser i juli måned. Varmere og mere stabilt end vi har oplevet det i det helt nordlige Italien, og samtidig ikke nær så varmt som i Toscana.

Safari parken I nævner under udflugter, var efter vores opfattelse ikke det helt store. Og sammenligningen med Knuthenborg er altså ikke helt retfærdig (for sidstnævnte).

Som sædvanlig har In-Italia ydet en utrolig god og personlig service, både før, under og efter bookning :-)

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 4 voksne, 4 børn
Navn
Britta og Ole fra Fredericia boede på Agriturismo Le Querce del Vareglio i Canale fra d. 9. til d. 14. juli 2009.

Jo tak turen gik godt og vi er kommet godt hjem igen.

Vi vil dog godt komme med nogle kommentarer til vor oplevelse af vort besøg på stedet.

Vi synes måske ikke lige billederne på Jeres hjemmeside af stedet helt lever op til de faktiske forhold - der er ikke så meget skøn udsigt fra stedet - og det ligger jo lidt langt ude - og det med gåture i området er nok ikke så tillokkende - det er vel ikke meningen at vi skal gå rundt i vinmarkerne.

Selve hotellet er ok ( rent og pænt holdt) - men en stor mangel var det at der på vort værelse kun var et spejl placeret på toilettet - Vi har været meget rundt i europa og har aldrig oplevet kun et spejl ! Vi syntes også at personalet har meget ringe sprogkundskaber ud over italiensk. Det er en mangel når man gerne vil markedsføre sig i Danmark og andre steder i Europa. Vi fik egentlig det indtryk at vi var lidt "til besvær" når vi nu ikke kunne gøre os forståelig på italiensk !! Og det familiære islæt var der ikke meget af og den daglige unge leder var som person ikke særligt imødekommende. - men nu er vi nok også forvendt med forholdene i f.eks. Østrig hvor vi er kommet meget gennem en del år.

Aftensmaden var for os OK - men 5 dage er nok det højeste man skal være på dette sted - for maden blev næsten det samme de sidste dage som det var de første dage.
Morgenmaden er ikke særligt fyldig og varieret.
Samlet set synes vi at prisen alt i alt er fornuftigt i forhold det vi fik - Ja maden incl vin var endda billigere end de fra Jer angivne 35 Euro - det blev kun til omkring 26 Euro.

Vi var i de 5 dage vi var på stedet i kontakt med 6 unge danske familier med to til tre børn. For dem var det lidt af et problem med morgenmaden til deres børn og aftensmaden indeholder ikke noget til børn. Vi oplevede den sidste aften at tre af disse familie slog sig sammen og selv købte maden ind til fælles spisning i det grønne og kun købte vin og vand på stedet.
Dette var begrundet i at de ikke syntes maden overhovedet var "børnevenlig" Det var vort indtryk at disse 6 par ikke var helt tilfreds - hvad de også gav udtryk for.

Så vi tror nok der er plads til mange forbedringer før stedet kan blive atraktiv for danskere !
Stedet og området synes vi godt om - men det kræver at man kan bevæge sig rundt i området i bil hvad vi så gjorde.
Vi kunne godt finde på at søge til området - men så bliver det et andet sted som base.

Dette er sådan vores umiddelbare opfattelse - som nok ikke er til en "positiv" reklame for Jer - men kan være en hjælp til Jeres forsøg på at forbedre forholdene lidt - for Italien er et dejligt og meget varieret land som er værd at besøge.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Joan og familie fra Virum boede på Agriturismo Le Querce del Vareglio i Canale fra d. 7. til d. 12. juli 2009.

Vi har været super tilfredse med opholdet Vi valgte faktisk at forlænge opholdet. Stedet bar præg af høj æstetisk sans og der var virkelig rent og indbydende overalt. Naturen omkring var virkelig smuk og det var rart med en lille by tæt på - Hvad kunne gøre stedet endnu mere attraktivt! En bedre morgenbuffet (den bestod stort set kun af kager) og et menukort med priser.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side Forrige side 1 2 3 4 5 6
 
search map