Hotel i Bra i Piemonte

Den store vinrejse - Kør-selv rundrejse 8 dage

Cinque Terre Toscana Piemonte
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Dette er en rundrejse for dig, som elsker naturoplevelser, god mad og vin. Du får mulighed for at opleve tre af Italiens mest kendte og populære regioner, når det kommer til natur, kultur og vin, nemlig Piemonte, Ligurien og Toscana. De tre regioner har en del til fælles, men er samtidig også meget forskellige. I Piemonte "slås" vinrankerne med hasselnøddebuskene om pladsen, i Ligurien vokser druerne på de dramatiske skråninger, og i Toscana ligner landskabet et kludetæppe, hvor olivenlunde og vinmarker afløser hinanden. Men noget de alle har tilfælles, er de lokale specialiteter og de verdensberømte vine.

Hoteller på rejsen
Dagsprogram
Galleri
Priser og afrejseinformation

Hver dag nye oplevelser

Lige fra første dag er der nye og spændende oplevelser på egen hånd. Du kommer til at bo på tre forskellige hoteller, så du får så mange oplevelser som muligt. Samtidig får du mulighed for at indsnuse den helt særlige atmosfære, som hersker i de tre regioner. I dagsprogrammet kan du se, hvornår du skifter hotel. Du rejser på egen hånd enten med egen eller i lejet bil. Du kan derfor vælge at følge det foreslåede program eller lave en afstikker, hvis du skulle få lyst. Det er helt op til dig selv at bestemme, hvordan dine dage skal se ud. Det eneste du ikke kan ændre er dagene for vinsmagninger og middage. Alle oplysninger, billetter til båd og tog, kort og andet materiale ligger klar til dig i receptionen på dit første hotel.

Kort dagsprogram

Dag 1 - Ankomst til hotellet i Piemonte
Dag 2 - Alba og vinsmagning
Dag 3 - Oplev Asti - meget mere end bobler
Dag 4 - Videre til Ligurien
Dag 5 - På oplevelse i Cinque Terre
Dag 6 - Videre til Toscana
Dag 7 - Oplev Chianti vindistrikt mellem Siena og Firenze
Dag 8 - Hjemrejse eller fortsæt rejsen i Italien

Du bor i komfortable værelser på i alt tre hoteller


Værelserne på L'Albergo Corte Albertina
Dobbeltværelse med dobbeltseng eller enkeltsenge, badeværelse med bruser. Faciliteter som TV, internet, minibar og værdiboks.

Værelserne på Hotel Al Convento a Vezzano
Dobbeltværelse med dobbeltseng eller enkeltsenge, badeværelse med bruser eller badekar. Faciliteter som TV, wi-fi, aircondition, minibar, værdiboks og hårtørrer.

Værelserne på NH Hotel di Siena
Dobbeltværelse med dobbeltseng eller enkeltsenge, badeværelse med bruser. Faciliteter som TV, minibar, værdiboks og hårtørrer.

Dagsprogram

Dag 1 - Din rejse begynder i Piemonte

Du ankommer til Piemonte og Pollenzano, som ligger ca. 7 km udenfor den større by Bra. Her checker du ind på L'Albergo del Corte Albertina og modtager dine instruktioner. I dag kan du slappe af og bare nyde, at du befinder dig i Italien. Du kan lade bilen stå, da du har gåafstand både til en bar og et par restauranter.

Dag 2 - Alba og vinsmagning

Efter morgenmaden hopper du ind i bilen og tager vej nr. 231 i retning mod syd til byen Alba, som er "hovedbyen" i området Langhe. Her er et historisk middelaldercentrum med de typiske tårne og den autentiske atmosfære. Efter besøget i byen fortsætter du videre mod syd til Grinzane Cavour. Her skal du på din første vinsmagning på vingården "La Cantina del Conte", som har produceret vin siden 1921.

Du er nu begyndt på den vej, som snor sig ned gennem vinmarkerne, og som er bedre kendt under navnet Le Langhe. Ud over det fabelagtigt smukke landskab kommer du også til at opleve middelalderens La Morra med den smukke udsigt og den lille by Barolo, som er berømt for sin vinproduktion. I aften skal du smage på typiske retter fra Piemonte på en udvalgt restaurant.

Dag 3 - Asti - meget mere end bobler

Efter morgenmaden har du mulighed for at udforske Asti og området Langa Astigiana. Asti er en typisk middelalderby med et karakteristisk centrum med tårne i farver som går fra rødt til gult. Det er hyggeligt at slentre rundt i byen og kigge i de forskellige butikker, og du kan evt. sætte dig på en udendørs café og smage et glas vin. Som du sikkert allerede ved, er byen berømt for sin produktion af mousserende vine, men her produceres også mange andre gode vine. Inden du drager videre anbefales det, at du besøger kirkerne Collegiata di San Secondo og Battistero di San Pietro samt Palazzo Alfieri.

Om eftermiddagen skal du besøge kendte og charmerende steder som Isola d’Asti, Nizza Monferrato, Canelli, Castiglione Tinella, Castagnole Lanze og Castiglione D’Asti. Det er områder som er rige på vinmarker og kendt for druen Moscato d'Asti. Og nu du er her, skal du naturligvis benytte lejligheden til et besøg på en vingård, hvor du kommer til at smage på de lokale vine. Når du har endt dit besøg, kan du vende tilbage til hotellet, hvor du skal overnatte en sidste nat.

Dag 4 - Videre til Ligurien

Det er blevet tid til at tage mod syd til regionen Ligurien, som støder op til Piemonte. Ligurien er bl.a. kendt for pesto, blommer, gode badestrande og sidst men ikke mindst den umådeligt smukke nationalpark Cinque Terre, som er et af Italiens mest elskede naturområder. Hotellet du skal bo på hedder Hotel Relais Al Convento og ligger i Vezzano Ligure. Det er en lille charmerende by, som ligger højt på en bakke ca. 12 km fra La Spezia og kysten. Men inden du kommer frem til hotellet (som bliver lidt senere på aftenen), skal du stoppe ved Golfo dei Tigulli og besøge kystbyen Santa Margherita Ligure. Du tager båden fra nabobyen Rapallo til den tidligere fiskerlandsby Portofino, som i dag er en af Italiens mest eksklusive feriebyer. Det er en tur du absolut ikke må gå glip af.

Dag 5 – På oplevelse i Cinque Terre

I dag tilbringes hele dagen i nationalparken Cinque Terre. Efter morgenmaden er det tid at tage til stationen i La Spezia, hvorfra du tager toget til Riomaggiore. Togturen tager blot ca. 7 minutter. Når du har kigget dig omkring i den lille by, går turen videre til nabobyen Manarola, som er en anden af "de 5 byer". Du går ad den såkaldte "kærlighedssti" Via dell'Amore, og det tager ca. 40 minutter. Herfra tager du toget vidre til Vernazza og efterfølgende til Monterosso. Du får også mulighed for at prøvesmage de lokale hvide D.O.C. vine fra Cinque Terre.

Om eftermiddagen skal du ud at sejle fra by til by. Her oplever du de fem byer fra havet - en helt særlig oplevelse, da du meget bedre ser, hvor smukt byerne ligger. På vejen tilbage lægger båden til i Portovenere, en fin lille kystby som også er et besøg værd. Gå en tur på de brostensbelagte gader til det gamle fort, måske med en lækker italiensk is i hånden. Om aftenen venter en middag på en karakteristisk restaurant.

 

Dag 6 – Så går det mod Toscana

Efter morgenmaden er det blevet tid til at pakke kufferten igen, for nu går det mod syd til Toscanas bølgende bakker, vinmarker og olivenlunde. Destinationen er Siena, hvor du skal bo på NH Hotel Siena i to nætter, men først skal du have en smagsprøve på Chiantis smukke landskab. Fra hovedvejen mellem Firenze og Livorno og på højde med San Miniato drejer du ind i dalen Val d'Elsa, hvor du stifter bekendtskab med de gamle middelalderbyer Castelfiorentino og Certaldo. Et stop i den pittoreske by San Gimignano er et must. Det er en skøn by på toppen af en bakke, og byens mange tårne bidrager til den autentiske atmosfære.

Foruden smukke udsigter og hyggelige udendørs caféer, er der også et godt udvalg af små butikker. Så er du på jagt efter skindtasker eller sko, kan det være en god idé at kigge sig omkring, inden du kører videre mod Siena. Finder du ikke noget i San Gimignano, skal du ikke fortvivle, for der findes også gode shoppingmuligheder i Siena. Vel fremme i Siena checker du ind på NH Hotel Siena, som ligger i byens nordlige del, lige ved Piazza Antonio Gramsci og Giardini La Lizza. Bag hotellet har du Stadio Artemio Franchi, og det bedste ved den centrale beliggenhed er, at du kan gå til det hele. Der er blot ca. 700 meter til byens berømte rådhusplads Piazza del Campo og Sienas historiske centrum, med de hyggelige gader og torve. Hvis du har lyst til en aftentur, kan vi anbefale dig at besøge Palazzo Pubblico og domkirken, og samtidig kigge på nogle af de mest karakteristiske gader som Via di Città, og Banchi di Sopra og Banchi di Sotto.

Dag 7 – Oplev Chianti vindistrikt mellem Siena og Firenze

Det kendte område mellem to af Toscanas smukkeste byer Firenze og Siena hedder Chianti, et navn du sikkert allerede kender. Det er et smukt landskab, hvor vinranker dominerer de grønne bakker. Hvad siger du til byer som Radda in Chianti, Castellina in Chianti, Greve in Chianti og Impruneta? Vejen mellem de hyggelige byer er interessant, både når det gælder skønhed, historie og kunst men også på grund af variationen. Du bevæger dig som sagt rundt i det kendte vindistrikt Chianti, hvilket betyder, at du kommer til at køre forbi en masse gode vingårde. Derfor er et stop med en lokal vinsmagning naturligvis også inkluderet.

Kulturbyen Firenze er et must. Domkirken, dåbskapellet, Palazzo della Signoria, Ponte Vecchio og Uffizierne er noget af det, du ikke bør gå glip af. Når du har tilfredsstillet dine kulturelle lyster, kan du tage en tur på det berømte San Lorenzo marked, en anden slags Mekka, som er det perfekte sted, hvis du går op i skind og læder. For at komme hurtigere tilbage til Siena, tager du vejen Superstrada mellem Firenze og Siena. Der er ca. 74 km mellem de to byer.

Dag 8 – Hjemrejse eller fortsæt rejsen i Italien

Det er blevet tid at pakke kufferten, eller måske skal du bare fortsætte eventyret? En god kombination med denne lille rundrejse ville være en uge på et hyggeligt landsted i de toscanske eller umbriske bakker. Eller hvorfor ikke stoppe i Piemonte på vejen hjem, eller ved Gardasøen? Uanset hvad du bestemmer dig til, vil vi ønske dig en fortsat god rejse!

Priser og afrejseinformation


Ankomstdage:
For at finde ledige datoer skal du søge på ankomst mandag, torsdag, fredag, lørdag eller søndag og 7 nætter frem. Du kan altså ikke ankomme tirsdag eller onsdag. OBS! De inkluderede middage og vinsmagninger kan evt. flyttes til andre dage pga. ændrede åbningstider. Ønsker du at rejse omkring 31/6-2/7 eller 14-16/8, hvor der afholdes det såkaldte Palio i Siena, er det tænkeligt, at du får et andet tilsvarende hotel i eller i omegnen af Siena.

Prisen inkluderer:
- Tre nætter på L'Albergo Corte Albertina inkl. morgenmad
- To nætter på Hotel Al Convento inkl. morgenmad
- To nætter på NH Hotel Siena inkl. morgenmad
- To vinsmagninger i Piemonte
- En vinsmagning i Cinque Terre
- En vinsmagning i Chianti
- En middag i Piemonte
- En middag i Ligurien
- Togbillet til Cinque Terre samt entré til naturreservatet
- Bådbillet fra Monterosso til La Spezia med et stop i Portovenere
- Bådbillet fra Rapallo til Portofino t/r
- Informationsmateriale og kort.

Prisen inkluderer ikke:
- Transport til og fra Italien samt til og fra hotellet
- Transport mellem hotellet og rundt i området (egen bil eller lejebil)
- Øvrige måltider og drikkevarer
- Lokale skatter
- Andet som ikke er nævnt under inkluderet

 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Villaggio Olimpico

Sestriere, Piemonte

Anbefalinger til dig

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Residence Le Terrazze

Portovenere, Ligurien

Nyheder fra In-Italia's
BLOG
Her kan du blive inspireret til din ferie i Italien

Populært i Piemonte

search map