Book et Bed & Breakfast i Piemonte

Autentiske og hyggelige Bed & Breakfast i dejlige Piemonte

Bestil et Bed & Breakfast i Piemonte og nyd en ferie blandt vingårde, middelalderborge, floder og kulturel verdensarv for foden af bjergene.

En aktiv ferie i smuk natur

Ude i verden er Piemonte især berømt for sine vine, der hører til blandt de bedste. Kendere vil vide, at det blandt andet er i denne region Barbaresco og Barolovinene produceres. Hver dag kan du tage på nye vingårdsbesøg, hvor du kan deltage i vinsmagninger og komme med på spændende rundvisninger.

>>> Læs mere om vingårdsferier i Piemonte

Det er dog ikke kun vinentusiaster, som rejser på ferie i denne del af det nordvestlige Italien. Bjergene, søerne, Po-floden og store skovområder gør også regionen, Italiens næststørste, til et ideelt rejsemål for dig, som holder af aktive ferier i smukke omgivelser.

Fra din base på et hyggeligt Bed & Breakfast i Piemonte kan du udforske masser af spændende naturområder på blandt andet cykel- eller vandreture. Der findes således talrige naturparker og i kombination med de kulturelle oplevelser, har du en sikker opskrift på en skøn, aktiv og minderig ferie.

På dine ture rundt i regionen kan du ikke undgå at lægge mærke til de mange vinstokke, og selv hvis du ikke ligefrem tager på vingårdsbesøg, vil der naturligvis stadig være rig lejlighed til at fordøje dagens indtryk med et glas eller to af af den lokale vin. Er det unikke smagsoplevelser, du går efter, bør du også prøve en af Piemontes andre specialiteter, de hvide trøfler.

Piemonte for livsnydere

Gastronomien er sammen med den smukke natur i det hele taget noget du bør give dig tid til at udforske i Piemonte. Dine værter på dit Bed & Breakfast vil hellere end gerne give dig gode råd og tips til de bedste kulinariske oplevelser i nærområdet. Men foretrækker du at drage på egne, spontane gastronomi-eventyr, er der også masser af muligheder for det.

Regionen har talrige Michelin-restauranter, men også på madmarkeder og de mere beskedne spisesteder venter der dig mange store smagsoplevelser. Besøger du Torino, Italiens første hovedstad, kan en tur forbi madmarkedet Eataly ligeledes anbefales. Kommer du med god appetit, kan du få lang tid til at gå med at udforske de mange delikatesser på det tema-opdelte madmarked med de talrige restauranter, caféer og barer.

Sidste men ikke mindst er en ferie på et Bed & Breakfast i Piemonte den perfekte undskyldning for at spise Nutella til morgenmad hver dag. Der smørbare chokoladepålæg er sammen med vinen et af regionens mest berømte produkter.

>>> Se her for alle ferieboliger i Piemonte

Hyggelig og hjemlig atmosfære

Brug søgefeltet øverst på siden til at finde dit næste Bed & Breakfast og glæd dig til en ferie i en hyggelig og hjemlig atmosfære med plads. Alle vores ferieboliger er nøje udvalgte, så du kan opleve det autentiske Italien.

Har du brug for hjælp til at finde den bedste feriebolig, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Vores rejsekonsulenter har stor viden om Italiens mange seværdigheder og giver dig gerne tips til de bedste oplevelser.

>>> Læs vores tips til kør-selv-ferie i Piemonte