Feriebolig i Baveno ved Maggioresøen

Residence Carl & Do

 
Residence Carl & Do er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residence Carl & Do er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Baveno og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Plusserne er utvivlsomt søudsigten, de flotte lejligheder og adgang til swimmingpool (der overdækkes alt efter vejrforholdene), mens stedets umiddelbart eneste minus er den til tider befærdede kystvej, som adskiller Residence Carl & Do fra søbredden.

Adgang til pool i vandland

Byggeriet er fra 2005 og her på Residence Carl & Do findes reception (med natportier i højsæsonen), fjernsynsstue, bar, elevator, parkeringsplads og garage (mod betaling). Derudover er der vaskeri (mod betaling) og legerum med blandt andet legetøj, bordtennis og bordfodbold. Der er gratis adgang til swimmingpoolen i hotelkædens forlystelsespark Aquadventure Park, der ligger ca. 800 m herfra, men man betaler tillæg for at benytte forlystelser, vandrutschebaner og liggestole.

Læs mere om Residence Carl & Do

Alle lejligheder har balkon

De 62 lejligheder er pænt møblerede og råder alle over balkon (enten med eller uden søudsigt - dem med udsigt ligger på 3. sal og opefter). Alle lejlighederne råder over aircondition, internetadgang, satellit-tv, telefon, værdiboks, varmeanlæg og badeværelse med toilet, hårtørrer og bruser.

Lejlighederne på Residence Carl & Do

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Residence Carl & Do

Læs personlige anmeldelser af Residence Carl & Do som ligger ved Maggioresøen. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Carl & Do. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 2 anmeldelser fra Residence Carl & Do

Næsten perfekt

Vi rejste 4 - far, mor og 2 teenagere - og havde valgt den store lejlighed. Det var en god beslutning, både fordi de ligger øverst, og fordi vi var heldige at have 2 badeværelser. Lejligheden var perfekt for os, god indretning og ren og velholdt. Når vi kiggede ud fra balkonen havde vi den mest fantastiske udsigt. MEN....vi kunne ikke opholde os ret meget på balkonen, da der kom meget støj fra vejen nedenfor - og det selvom vi boede på 7. sal. Og det er bare brandærgerligt, da det ellers ville have været helt perfekt. Vi vil anbefale at bede om en lejlighed væk fra vejen og med udsigt til bjerget i stedet for. Personalet var meget hjælpsomt, og vi havde ingen problemer ved afrejse. Vi ankom med tog, men savnede en bil, da der ikke er "fodgængervenligt" alle steder. Stresa er helt sikkert et besøg værd med sine mange små gader med butikker og restauranter. Hvis vi vender tilbage vil vi nok vælge at bo der. I det hele taget er Maggioresøen et besøg værd....ikke så pakket med turister som fx Gardasøen. Og så taler de engelsk!

Læs mere

Blandet fornøjelse

Søudsigt fra altanen. Ja, men med så meget larm fra gaden nedenfor, at vi ikke kunne opholde os derude. Regnvejr hele tiden (det er selvfølgelig ikke Hotellets skyld), men samlet set bestemte vi os faktisk for at rejse fra stedet 3 dage før tid.

Læs mere

Malene Stidsen og familie fra Danmark boede på Residence Carl & Do i Baveno fra d. 14. til d. 21. juli 2012.

Hotelresidensen Carl & Do har rigtig fine, gedigne lejligheder. Udsigten over søen er skøn og personalet hjælpsomme og venlige. Der er dog en del støj fra gaden, så det gælder om at komme op i højden. I forhold til de oplysninger, som vi fik før afrejsen, er der brug for at præcisere, at der IKKE er adgang til nabohotellets pool for 70 euro pr. person. Man kan bruge poolen til søsterhotellet - som ligger et kvarters gang væk - men det er temmelig pebret. Jeg tror, at vi som familie skulle af med ca. 500 kr. pr. gang.....Dette fravalgte vi. Derimod har man gratis adgang til et fint poolområde 5 minutter i bil fra Carl & Do, og dette fungerede rigtig fint. Samtidig er der en hyggelig og god strand 5 minutters gang fra hotellet.

Læs mere

Robert og familien fra Espergærde boede på Tenuta Quarrata i Santo Pietro Belvedere fra d. 1. til d. 9. juli 2011 og på Residence Carl & Do i Baveno fra d. 9. til d. 14. juli 2011.

Vi havde en skøn ferie og det var anden gang vi var på Tenuta Q. Desværre havde tennibanen de samme huller i hegnet som for 3 år siden plus nogle nye. Vi er en familie der spiller meget tennis og derfor går vi altid efter steder med tennisbaner. Nettet var også itu- det reparerede vi selv. Vi kunne godt tænke os at de brugte lidt penge på at fixe tennisbanen.

Carl & Do var et lidt pudsigt sted. Indretningen var som et 4 stjernet hotel, men ingen restaurant, morgenmad el. natportier. Nå, men vi hyggede os, bortset fra på balkonen hvor stolene næsten overdøvede larmen fra gaden. Gulvet er af sten og stolene er en slags metal- det skar noget så forfærdeligt i ørerne hver gang vi flyttede en stol el. naboen gjorde.

Det var alt her fra. Vi kommer helt sikkert tilbage til Tenuta Q. Faktisk savner vi lidt steder med mulighed for at være 5 personer uden vi nødvendigvis skal have en kæmpe lejlighed med 2 badeværelser (Carl & Do).

Læs mere

Lau og familie fra Valby boede på Residence Carl & Do i Baveno fra d. 17. til d. 24. juli 2010.

Vi var et ægtepar med 3 teenagebørn og boede i 2-3 værelses lejlighed med 2 badeværelser og udsigt
Beskrivelsen er korrekt.
Fordel: Beliggenhed og udsigt: Fantastisk. Udsigten er udsøgt og dragende og residensen ligger i gåafstand fra centrum af den lille, hyggelige, gamle turistby Baveno.
Der er rigtig gode muligheder for indkøb af madvarer og lignende. Der findes et lille udvalg af restauranter i den prisklasse man ønsker. Det er ikke specielt dyrt. Vi spiste 2 gange på Sottosopra Wine Bar med stor tilfredshed. Hvis man vil have flere muligheder kan man tage til den større by Stresa.
Ulempe. Trafik, men mest fordi italienere elsker at køre motorcykel og larme. Dette imødekommes ved at dørene til balkonen er meget lydtætte suppleret med tætte gardiner, der holder det skarpe lys fra søen ude om morgenen.
Stedet er flot og man føler sig velkommen. De ansatte er meget imødekommende og hjælpsomme særligt Paola, dog har personalet varierende engelskkundskaber. Internetforbindelse er kun med kabel og koster 12€ for 24 timer.
I forhold til brug af pool og lignende er tilbuddet bedre end lovet. Der er 5 minutters gang til de to hoteller, Hotel Dino og Hotel Simplon og for en dagspris på 10-15€ har man adgang til luxuriøse faciliteter som udendørs og indendørs (opvarmet) pool og spa med udsigt over søen og bjergene. De to hoteller er forbundet med en tunnel, der er en oplevelse værd. Hvis man vil springe luxus'en over, er der en skøn park lige overfor residensen med en udmærket strand med café, så man kan opholde sig der hele dagen.
Af seværdigheder i området må man ikke gå glip af øen La Bella og Ortasøen samt at leje båd. Ellers er der rigeligt at tage sig til ellers nyd blot de smukke omgivelser.

Læs mere

Bedømmelse af Residence Carl & Do

Læs mere
 
search map