Hotel Splendid ligger lige på Maggioresøens bred mellem søen og den noget trafikerede vej, der løber langs med søen. Fra hotellet er der ca. 800 meter til Bavenos centrum, hvor man finder butikker, restauranter og barer.
Hotellet har have med svømmebassin og privat strand. Her finder man desuden reception, opholdsstue, fjernsynsstue, morgenmadssal, restaurant, bar, elevator og terrasse med udendørsservering. Det er muligt at få garage mod betaling.
Læs mere om Hotel Splendid
Hotellets værelser har alle telefon, hårtørre, satellitfjernsyn, aircondition (fra den 15/6 til den 15/9), balkon (ikke enkeltværelserne) og badeværelse. Enkelte værelser har også udsigt til søen.
Man kan benytte hotellets garage mod betaling. Mod betaling kan man ligeledes benytte sig af hotellets tennisbane, fitness-rum, sauna, tyrkisk bad, boblebad og cykler.