Rejser til Antignano

En lille by med udsigt

I bakkerne mellem Nutella-byen Alba og spumante-byen Asti ligger Antignano på et udsigtspunkt, hvorfra du kan beundre vinmarkerne hele vejen rundt om byen.

De lokale kalder denne del af provinsen for Monferrato, mens de fleste udlændinge og en hel del italienere bare kalder den Langhe.

De gastronomiske oplevelser står i kø på disse kanter, som har én af de højeste - hvis ikke den højeste - koncentration af stjerne-restauranter og -spisesteder. I dette område finder du også noget af Italiens bedste vinproduktion samt gode og smagefulde oste. Om efteråret tiltrækker de hvide trøfler mange mad-entusiaster, som er på jagt efter årets høst af deres favorit-delikatesse, og det er uanset prisen.

Byen har i dag lige omkring 1.000 indbyggere, som for det meste lever en rolig og arbejdsom dagligdag. De katolske helligdage, og dem er der heldigvis mange af, er så der hvor man holder fest med relitiøse optog og gudstjenester som det absolutte højdepunkt.

Vælg Antignano hvis du ønsker at tilbringe din ferie i fredelige omgivelser og gerne vil have mange gode udflugtsmuligheder i kort køreafstand.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Antignano