Alessandria-citadellet

Citadellet ved Alessandria er et klassisk eksempel på et moderne fæstningsanlæg, bestående af seks bastioner, alle opkaldt efter helgener. Det blev opført i det 17. århundrede da Alessandria overgik fra spansk herredømme til Savoy-dynastiet.

Alessandria-citadellet eller fæstningsanlægget ligger nord-vest for byen Alessandria, på den anden side af floden Tamaro. Det fungerede som fæstningsanlæg i den sene Middelalder for staten Savoy, Genova og Milano. Bygningen er sekskantet og er omgivet af voldgrave, og samlet spreder fæstningsanlægget sig over mere end 20 hektar land.

Klassisk eksempel

Citadellet ved Alessandria er et klassisk eksempel på et moderne fæstningsanlæg, bestående af seks bastioner, alle opkaldt efter helgener. Det blev opført i det 17. århundrede da Alessandria overgik fra spansk herredømme til Savoy-dynastiet. Det var efter ordrer fra Kong Vittorio Amedeo den 2. af Savoy og ingeniøren Ignazio Bertola, at fortet blev opført. Under den franske besættelse var citadellet på grund af dets moderne udformning og dets strategiske placering, et af de mest spektakulære fæstningsanlæg i Europa.

I dag ejes Alessandria-citadellet af staten og administreres af forsvarsministeriet. I 2006 blev citadellet optaget som kandidat på UNESCO´s liste over bevaringsværdige steder. Dette fordi listen indtil nu ikke indeholder andre eksempler på sekskantede fæstningsanlæg.