Rejser til Acqui Terme

Charmerende by mellem vinmarker og varme kilder

Acqui Terme er stedet hvis du trænger til ferie med noget for øjet, noget for ganen og noget for kroppen. Børn er ingen hindring. Her springer varme kilder ud midt i den gamle by og i baggrunden er der vinmarker så langt øjet rækker.

Monferrato på Unesco listen

Du finder Acqui Terme i den sydlige del af Piemonte og på grænsen til Ligurien. De bølgende bakker af Monferrato er draperet med vinmarker og herfra kommer bl.a. Brachetto og Moscato vinene. Her møder du ikke mange udenlandske turister så du kan rolig tage på opdagelse. Om sommeren er her en frisk og ren luft væk fra Po slettens hede. Der er udendørs friluftsbade hvor du kan slappe af på børnenes præmisser eller nyde atmosfæren i et af de kursteder som byen er kendt for.

Mad og vin

Byen er meget aktiv i organisering af messer og byfester med vin og gastronomi som hovedtema og her finder du også mange vi kældre og "Enoteca'er" som svarer lidt til folkeligt værtshus men med vin som hovedelement. Hvis stemningen skulle være for en længere udflugt ja så ligger Acqui T. perfekt: herfra kan du nå storbyer som Milano på 1t og 35 min., Torino på 1t og 20 min. og Genova på 1t og 10 min. Sidstnævnte ligger på Liguriens kyst så en dag ved havet kan sagtens lade sig gøre.

Kurby med varme kilder

Acqui Terme er en traditionel kurby med flere varme kilder, og midt på et af byens torve springer en af disse frem med svovlholdigt vand på 75 grader. Da dens vand har ry for at have en helbredende virkning, står de lokale altid omkring den for at drikke lidt, inhalere dampene eller hælde de helsebringende dråber på flaske. Det smager nu rædsomt, men dem om det.

Noget for livsnydere

Byen er umådelig hyggelig med utallige restauranter, caféer, flere gode vinbarer og smukke bygninger. Især perioden omkring forrige århundredeskifte har bidraget med sin særprægede og smukke arkitektur. Med sin sindige rytme er Acqui Terme et udpræget mål for livsnydere!

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Acqui Terme

Hvad siger gæsterne i Acqui Terme?

8,6
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 10 anmeldelser