Rejser til Molise

Hav Molise helt for dig selv. Tag på en rejse til Molise og find ro og fred - og det ægte Italien.

Hos Escapeaway kan du nu booke rejser til Molise inkl. fly, hotel/feriehus og lejebil. Så er du godt på vej til en autentisk, italiensk ferie, i en af landets yngste, mindste og mindst kendte regioner, som alligevel har så meget at byde på.

Molise må være Italiens mindste og mindst eksponerede region. Og netop derfor bør du aflægge den et besøg. Her er gæstfriheden hjertevarm, naturen storslået, byerne autentiske og strandene uspolerede. Og i kombination med Rom og Apulien har du den perfekte rundrejse.

Italiens mindste region

Molise er uden diskussion Italiens mindst kendte region! Den er også Italiens yngste region, da den først i 1963 blev selvstændig, indtil da var den en del af naboregionen Abruzzo. Samtidig er den af Italiens regioner, hvor man bedst oplever lokale skikke og sæder, da de fortsat består som for flere hundrede år siden.

Autentiske landsbyer og storslået natur

Molise kan om nogen tilbyde uudforskede byer og vil være et interessant valg for den, der søger det autentiske og uberørte Italien. Overalt modtages man med åbne arme, og det er måske præcis, hvad vi holder allermest af ved det autentiske Molise.

I byen Ururi, der blev grundlagt af albanske flygtninge i 1300-tallet, finder hvert år således et stridsvognløb sted i byens gader, der i brutalitet ikke lader Ben Hur meget efter. Og side om side med sortklædte bedstemødre, som man tvivler på kender til telefonens opfindelse, ser man unge piger i farvestrålende tøj fra Benetton med mobiltelefoner i hånden. Her finder man underudviklede landsbyer, der synes at være blevet glemt af udviklingen, og skævt overudviklede storbyer, hvor fremskridtet har vist sig knusende og grimt. Men man finder også en smuk natur. Og det er derfor vi anbefaler, at man kommer til Molise - ikke for at besøge de store byer, men for at nyde dens storslåede natur, dens uspolerede strande og dens arkæologiske udgravninger.
Men Molise er mere end åbne arme, det er nemlig en helt usædvanlig og autentisk region, som skal opleves, før den - på godt og ondt - kommer til at ligne resten af Italien!

Bjergrige omgivelser

Over 40% af Molise er dækket af bjerge, og man får en god oplevelse af dens vilde skønhed, hvis man tager en tur til Matese-området, der ligger på grænsen til Campania. Her lever ørne, vildsvin, bjørne og ulve i de dybe skove, men den slags afholder nu ikke de lokale fra at komme her i stort tal, især om efteråret hvor bjergene er spækkede af gode spisesvampe. Hvis man derimod er mere til Antikken, så er en udflugt til Saepinium på sin plads. Her finder man nemlig usædvanligt velbevarede ruiner fra Romertiden. De er ikke så omfattende som Pompei, men til gengæld kan man nyde stedet uden de skræmmende horder, der hærger hint sted om sommeren. Besøg også den lille fisker- og badeby Termoli, der ligger tæt på Apulien. Dens dejlige sandstrande er et yndet badested, især for Molises egne indbyggere, og dens borg fra midten af 1200-tallet er imponerende, hvilket bestemt også er tilfældet med domkirken, hvis romanske arkitektur bevidner en endnu højere alder. Molise er på godt og ondt usædvanlig, og det er en region, som skal opleves, før den - på godt og ondt - kommer til at ligne resten af Italien!

Aktiv ferie

Store dele af regionen Molise er dækket af skov og ødemark, hvilket indbyder til en særdeles aktiv ferie. Mange steder vil man endda kunne kombinere et ophold i Molise med besøg i den nærliggende Abruzzo Nationalpark, som faktisk officielt er fælles for de tre naboregioner; Abruzzo, Molise og Lazio, da parkens 440 km2 er fordelt over alle tre regioner.

Ud over et imponerende landskab med høje bjerge, skov og endda strand finder man adskillige vandreruter. Med andre ord en perfekt kombination for den, som er ude efter en aktiv ferie med trekking eller cykling i regionen Molise.

Mere information til din rejse til Molise

Molise - omgivet af naboregionerne Abruzzo mod nord, Apulien mod sydøst, Lazio mod vest, Campania mod syd og Adriaterhavet mod øst - er én af Italiens mindste regioner (kun Aostadalen er mindre) med sine 4.438 kvadratkilometer og sine kun 313,348  indbyggere, hvoraf omkring 50.000 af disse bor i regionshovedstaden Campobasso. Regionen er delt i to provinser, hvoraf den ene er opkaldt efter regionshovedstaden Campobasso, mens den anden er opkaldt efter provinshovedstaden Isernia.

Molise byder blandt andet på hjertevarm gæstfrihed, uspolerede strande, stolte og levende kulturtraditioner, en fremragende, rustik gastronomi, masser af soltimer og en fantastisk natur.

Sidstnævnte kan du blandt andet opleve i Matese-området, på grænsen til Campania-regionen, hvor du kan gå på opdagelse i de dybe skove i området og, hvis du er heldig, se bjørne, vildsvin, ørne og ulve - eller plukke lækre spisesvampe i bjergene om efteråret. Du bør også besøge den 44.000 hektar store nationalpark for Abruzzo, Lazio og Molise, som ligger i det nordvestlige hjørne af regionen. Parken, der er én af de ældste nationalparker i Italien, rummer blandt andet en tredjedel af alle botanisker sorter i Italien, samt 50 afmærkede vandrestier.

Når du trænger til at dase lidt med rigelige mængder af sol og havvand, kan du tage ud til nogle af Molises mange gode strande ved Adriaterhavskysten, blandt andet i Termoli, der ganske vist er en lille fisker- og badeby, men som regnes for regionens hovedby langs kysten. Ud over sine gode sandstrande har byen en borg fra 1200-tallet og en domkirke. Fra Termoli kan du vælge at besøge de smukke Tremiti-øer, der byder på uspoleret natur, krystalblåt havvand, mystiske grotter og stejle klippefremspring. Termoli har i øvrigt den eneste helårsrute til øerne med båd.

Og hvis du får lyst til at opleve nogle kulturelle seværdigheder, kan du besøge regionshovedstaden Campobasso, der blandt andet byder på et velholdt middealdercentrum, provinshovedstaden Isernia, der er kendt for sine kniplinger og historiske bygningsværker, eller bjerglandsbyen Agnone, der er verdenskendt for sin produktion af kirkeklokker. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Rejsemål i Molise

  • Bakketopslandsbyen Agnone ligger dybt inde i den lille, og for turister endnu lidt oversete, region Molise. Helt ukendt er Agnone dog ikke, da byen har en berømt produktion af kirkeklokker. Et godt rejsemål til en afslappende ferie i idylliske omgivelser.
  • Middelalderbyen Campobasso er regionshovedstad i Molise-regionen, der er kendt for sin smukke natur. Byen har 50.000 indbyggere, men har alligevel en fredelig, næsten landsbyagtig atmosfære. Det kan du opleve, hvis du slentre en tur rundt i ... byens smalle gader. Læs mere
  • Den gyldne, lavvandede sandstrand ved Marina di Montenero di Bisaccia er perfekt til en afslappet badeferie med familien. Denne lille badeby har en meget overskuelig størrelse, men har alligevel et ganske fornuftigt udvalg af spisesteder og ... indkøbsmuligheder. Læs mere
  • Sepino er en lille hyggelig by oppe i bjergene på grænsen mellem Campania og Molise. Det historiske centrum er betagende, men den virkelige seværdighed finder du lidt uden for byen i form af den arkæologiske park. Den kan bedst beskrives som ... et lille Pompei. Læs mere
  • Selv for kendere af Italien udgør Termoli en yderst behagelig overraskelse langs Adriaterhavskysten i den lille oversete region Molise. Den smukke by har et hyggelige, gammelt centrum omsluttet af en ringmur og ikke mindst en lang, bred sandstrand.

Regionshovedstaden Campobasso og badebyen Termoli

Regionshovedstaden er Campobasso, der er beliggende begravet i regionens grønne hjerte. Byerne Isernia og Termoli (ved kysten) følger efter i indbyggertal og betydning.

Man bør ikke gå glip af Termoli, der er en fisker- og badeby. Byen er kendt for sine dejlige sandstrande, men også for sin borg fra 1200 tallet, der er imponerende ligesom byens domkirke, ligesom man vil genkende de karakteristiske fiskeposter Trabucchi.

Isernia derimod er også beliggende inde i landet og er kendt for sine kniplinger og i tilgift byder på historiske bygningsværker, mens den nærliggende mindre landsby Frosolone er anerkendt for sit knive- og saksehåndværk og den smukke omgivende natur.

Når man er i Molises hjerte, bør man unde sig selv et besøg i bjerglandsbyen Agnone, der er verdenskendt for sin produktion af kirkeklokker og har ikke mindre en 16 kirker fordelt på de små gader og gyder.

I Saepinium finder man velbevarede ruiner fra Romertiden. De er ikke så omfattende som i Pompei men til gengæld kan man nyde stedet uden de skræmmende horder af turister der besøger Pompei om sommeren.