Miljøzoner i Italien (ZTL)

 

Henter indhold

I Italien har mange byer indført restriktioner og indkørselsforbud i de historiske bykerner. Dette har man gjort for at mindske miljøbelastningen i tæt befolkede og bevaringsværdige områder, samt for at skabe bedre forhold for fodgængere.

Vær opmærksom! Du kan komme kørende i en by og se, at de italienske biler foran dig kører ind i en miljøzone. Disse biler kan dog have sær- og beboertilladelser, og er derfor undtaget bøder. Derfor - er du i tvivl, så lad være med at køre ind i miljøzonerne og hold godt øje med skiltene (se billedgalleriet).

Miljøzonerne i Italien varierer fra by til by, kommune til kommune og på årstider. Hos In-Italia kan vi derfor ikke give dig information om de mange tusinde miljøzoner der findes i Italien. Vi henviser dig i stedet til at læse videre på de links du finder nederst på denne side, og evt. tage kontakt til dit hotel for yderligere information. Kontaktinformationerne findes i det opholdsbevis du har modtaget ved bestilling.

Du finder også informationer om dit hotel/ferielejlighed ved at logge ind på Min booking her.

Tiltaget betyder, at kun beboere og folk med særlig tilladelse må færdes i zonerne i bil. Disse tilladelser er kun mulige for folk med fast opholdstilladelse, ikke turister eller andre med ærinde i byen. Skiltet er firkantet og hvidt med teksten ’Zona Traffico Limitato – ZTL’ og en rød cirkel (se eksempler i billedgalleriet ovenfor) . Indkørselsforbuddet er sat op ved zonens begyndelse og ved byens indfaldsveje, hvor afstanden til zonen er angivet. Forbuddet er som regel tidsbestemt og gælder ofte i tidsrummet fra 8:00 til 18:00, men det varierer fra by til by, ofte også fra ugedag til ugedag. Undgå at køre ind i miljøzonerne, da du kan risikere, at kameraer affotograferer din nummerplade, og at politiet efterfølgende sender dig en uventet bøde til din hjemmeadresse. Kører du i en lejebil vil du ikke kun modtage en bøde, men også et administrationsgebyr fra biludlejeren.

Hoteller/ferielejligheder i miljøzoner

Hvis du har booket hotel inde i en by, er der sandsynlighed for, at det ligger i en miljøzone. I de fleste tilfælde skal du så ved ankomst til hotellet oplyse din nummerplade til receptionen, hvorefter de giver besked videre til kommunen om, at du er gæst dér. En eventuel bøde for indkørsel i miljøzonen vil da blive annulleret. Registreringen af din nummerplade skal ske straks ved ankomst, da det ikke er muligt at få annulleret en eventuel bøde på et senere tidspunkt. At du må køre ind til hotellet, betyder det dog ikke, at du også kan parkere ved det. Hvis hotellet ikke selv har en parkeringsplads, kan de anvise nærmeste parkeringsplads eller –hus, hvor du kan køre hen efter at have læsset bagagen af.

Læs om Miljøzoner hos Forbruger Europa

Forbruger Europa er en del af et europæisk netværk (European Consumer Centres Network) med kontorer i hvert EU-land samt i Norge og Island. Netværket er finansieret af EU-Kommissionen og de nationale forbrugermyndigheder i Danmark, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Netværket blev oprettet 1. januar 2005. 

Undgå bøder i udlandet

Læs om bøder hvis du kører ind i miljøzoner

Læs denne pjece (på engelsk) om miljøzoner

Nyttige links om miljøzoner i Italien

Læs om bilferie i Italien og miljøzoner på den italienske stats turisbureau her.

Læs mere om de italienske miljøzoner her: ztl-italia.blogspot.com/ (siden er på italiensk).

Læs også om miljøzoner på hjemmesiden for den danske ambassade i Rom her.

Artikel om milzøzoner bragt i Politiken d. 11-07-2017. Læs den her.

Information om leje af bil og kør-selv ferie til Italien

Skal du leje bil i Italien finder du information om biludlejning her

Vi har samlet inspiration om kør-selv ferie i egen bil til Italien her

 

 

 

 
 

Populært i Toscana

search map