Rejser til Urbino

Vil du opleve enestående arkitektur i kombination med naturoplevelser og spændende italiensk gastronomi? Så er byen Urbino i Marche et oplagt valg for dig, som elsker kultur og livets goder, og du vil ikke blive skuffet. Book en rejse til Urbino med Escapeaway i dag!

Den gamle del af byen Urbino, beliggende sydvest for Pesaro, har - takket være sin fantastiske arkitektur - befundet sig på UNESCOs verdensarvsliste siden 1998. Inden for byens mure stammer alle bygninger fra det 15. eller det 16. århundrede. Blandt de historiske bygninger er Ducal-paladset, som var residens for hertugerne og som blev bygget efter ordre fra Federico da Montefeltro og efter tegninger af den dalmatiske arkitekt Luciano Laurana. Siden det 20. århundrede har paladset været brugt som en statsbygning. 

De mange studerende, der bor i nærheden af den gamle bydel, sikrer, at der stadig er liv og glade dage i denne unikke, historiske by. Samtidig giver de smalle og stejle gader, der snor sig mellem de næsten perfekt bevarede bygninger, rige muligheder for i stilhed at gå på opdagelse i den gamle bydel, hvor du fra de højeste steder også har en smuk udsigt over Marches kuperede landskab. 

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Urbino, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller i Urbino. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om rejser til Fano her
>> Læs om Agriturismo i Italien

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Urbino

Seværdigheder

Du kan her læse om et par af de største seværdigheder, du kan opleve på en rejse til Urbino, herunder byens berømte palads. God fornøjelse og god rejse!

Ducal-paladset

Ducal-paladset - eller Palazzo Ducale, som det hedder på italiensk - er en de vigtigste renæssancebygninger i Italien, og har været opført på UNESCOs verdensarvsliste siden 1998.

Opførelsen af paladset blev påbegyndt af hertug Federico III da Montefeltro omkring midten af det femtende århundrede. Paladset har flere rum, der afspejler Federicos hengivenhed over for klassiske og humanistiske studier, som var en del af hans daglige rutine.

Den mest betydningsfulde del af paladset er dog uden tvivl Galleria Nazionale delle Marche, der er en af de vigtigste samlinger af renæssancekunst i verden. Det omfatter vigtige værker af kunstnere som Raphael, Van Wassenhove, Melozzo da Forlì, Piero della Francesca, Paolo Uccello, Timoteo Viti og andre kunstnere fra det 15. århundrede, samt et værk af Titian.

Urbino katedral

Urbinos katedral - Duomo di Urbino - er dedikeret til jomfru Maria og har siden 1986  været sædet for ærkebiskoppen af Urbino-Urbania-Sant'Angelo i Vado.

Den første katedral på stedet blev bygget i 1021 for at erstatte en tidligere kirke uden for byens mure. På hertug Federico da Montefeltros ordre blev den ombygget i det 15. århundrede efter en plan af Francesco di Giorgio Martini. Bygningen stod dog ikke færdig før år 1604.

Indvendigt har katedralen et neo-klassicistisk interiør anlagt på et gulv med en  latinsk korsform og et hovedskib mellem to sidegange under et tøndehvælvet tag. Transeptets krydsning understøtter en imponerende kuppel.

Casa Santi

Casa Santi eller Casa Natal de Rafael er den berømte maler Rafaels fødehjem, beliggende i det historiske centrum af byen, og i dag omdannet til et museum og et kunst-akademi.

Huset blev bygget i det 14. århundrede, og Giovanni Santi, faderen til den berømte maler, beboede huset siden 1460. 23 år senere, i 1483, blev Rafael født.

I 1637 blev bygningen købt af Muzio Oddi, som var en lokal arkitekt; og i 1837 blev det centrum for "Rafaels Akademi", som blev grundlagt i 1869 af Pompeo Gherardi med det formål at fremme studier af Rafael.