Anmeldelser af Agriturismo La Caputa

 
Agriturismo La Caputa er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo La Caputa er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Urbania og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Agriturismo La Caputa

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo La Caputa som ligger i Marche. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo La Caputa. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Torben og familie fra Vanløse boede på Agriturismo La Caputa i Urbania fra d. 30. juni til d. 2. juli 2008.

Vi tilbragte tre dage (to nætter) på denne hyggelige og anbefalelsesværdige Agriturismo med venlige og gæstfri værter, som gerne gav tips til udflugter. Alt var rent og pænt, værelset stort og praktisk indrettet, hems med sovepladser til vores to børn. Vi tilkøbte halvpension med veltilberedte aftensmåltider til rimelige priser. Ture til Urbino og Ascoli Piceno kan absolut anbefales, men afsæt god tid til kørslen p.g.a. snoede veje i bjergene.
Et par forslag til forbedringer: Af hygiejniske grunde bør bruseren repareres til den iøvrigt udmærkede swimmingpool. Og en mere detaljeret kørselsvejledning til Agriturismo'en, som ikke er let at finde ud fra det fremsendte kort fra In-italia.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2008
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Anne og familie fra Køge boede på Agriturismo La Caputa i Urbania fra d. 2. til d. 7. april 2007.

Vi har i det store hele været glade for opholdet på La Caputa. Området er meget spændende med masser af muligheder for udflugter og særdeles smuk natur. Selve opholdsstedet levede op til vores forventninger m.h.t. standard. Værtsfamilien var særdeles venlige og imødekommende, og betjeningen er meget personlig. Maden på stedet var fin og veltillavet til en rimelig pris.

Der var dog et minus, som vi gerne ville have været informeret om før afrejsen. Det meste af grunden omkring huset var omdannet til en byggeplads, da man var i gang med en renovering/ombygning af huset. Det betød, at det område med opholdspladser og smuk udsigt, som var en af årsagerne til, at vi valgte dette sted, ikke kunne benyttes. Desuden var der nogen støj fra byggeriet.

In-Italia's kommentar

Vi på in-italia er kede af at erfare, at der har været byggeri på stedet, under vore gæsters ophold. Byggeriet er afsluttet, og kommer ikke til at genere fremtidige gæster.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode April 2007
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 1 barn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen
Arbjorn og Hansina fra Eskifjordur i Island boede på Agriturismo La Caputa i Urbania fra d. 15. til d. 29. juni 2005.

Vi var i Urbania i c.a to uger 16.jul-29. jul 2005 Vi kommer fra Island, vi tog afsted með Iceland Express til Standsted, Rayanair til Bologna og so tog til Pesaro. Derefter kom vores son og hentede os. Han havde været i Urbania i c.a tvo uger at deltage i Opera...

Ja vi var meget glad for byen og omradet, Urbania og alle stedene om kring er lille smukke italienske ...mmmm vi fik kanon vejr, 35-40°c. Det var meget surt at svömmebassinet var ikke klar. Og at det var ingen vifte( aircontitioner) inde. Men folket og værelsen var helt fin.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2005
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Mikkel og Lene fra Roskilde tilbragte nogle dage på Agriturismo La Caputa fra d. 17. til d. 21. juli 2001. De skrev efter hjemrejsen:

Vi var i Urbania 4 dage medio juli.
Jeres afmærkning på det lille Urbania bykort hjalp ikke meget - det er bedre at vide at la Caputa ligger 1 km uden for Urbania ved landevejen til Urbino.
La Caputa var skønt - værelset pænt og rent og badeværelset ligeså. Vi spiste et par aftener på La Caputa, hvor vi fik enkle og meget velsmagende retter.
Husets vin og vino santo var tillige temmelig gode. 
I Urbania var der dejlig atmosfære om aftenen, hvor hele byen syntes at mødes på torvet. Vi besøgte to glimrende restauranter (trattorias). Selvom Urbania ligger lidt i Regionens hjørne, var placering god til flere ekskursioner i Marche. Urbino blev den eneste lokalitet vi måtte besøge to gange. Ellers kan vi også anbefale Grotterne i Frassasi og Corinaldo. I det hele taget gemmer de lave kystbjerge i Marche på mange små men imponerende flotte middelalder byer.
P.S. Cyklister og MTB'er vil finde godt trænings terræn omkring Urbania.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2001
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Frank og Inge fra Roskilde holdt ferie på Agriturismo La Caputa fra d. 30. juni til d.12. juli 2001. De skrev om stedet:

Vi rejste i perioden fra lørdag den 30/6 - torsdag den 12/7-2001.
Hovedoverskriften for vort ophold på La Caputa er et ualmindeligt dejligt sted at slappe af og holde ferie. Man kan veksle mellem at ligge ved svømmepølen, sidde i haven i skyggen, naturoplevelser og kulturelle tiltag. Maden er i en klasse for sig selv. De taler "kun" italiensk, men vi var heldige med to "tolke", danskere der skiftevis boede på La Caputa i samme periode som os. Men sproget er ikke nogen stor vanskelighed. Fingersprog og faget hjælper dig på vej. I øvrigt bor der tit studerende fra den lokale sprogskole, der kan både italiensk og engelsk.
Beskrivelsen på hjemmesiden lever fuldt og helt op til virkeligheden. Det er ikke sidste gang, vi kommer her.
Hele familien tager sig godt af gæsterne. Værelserne er tip top, Lucianas hjemmelavede mad er originalt italiensk uden at være "fed" mad. En overraskelse hver dag. I omegnen er der flere gode restauranter, der selvfølgelig også skal afprøves.
Urbania er en lille hyggelig by, der hurtigt er overset som turist. Alligevel er der en afslappet stemning, der får en til at vende tilbage.
Især aftenerne på det lille torv er hyggelige. Vi var heldige med et besøg af en amerikansk sanggruppe, der både opførte en reel opera og gav prøver på italienske og amerikanske sange.
Omegnen er rig på naturoplevelser, vandreture og kulturelle oplevelser. Urbino kan fremhæves, men de mange andre muligheder i nærområdet kan også anbefales. En tur til Assisi er næsten et must, når man er så tæt på. Men besøg turistinformationen enten i Urbania eller Urbino, der er masser af materiale på engelsk og tysk.
Der kan kun betales med kontanter på La Caputa, men det er nemt at hæve i den lokale banks automat.
Med baggrund i vores oplevelser har vi anbefalet mange at kigge på In-Italia's hjemmeside for at få inspiration.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2001
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Laila og Stig boede på Agriturismo La Caputa fra d. 21. til d. 26. august 2000, efter nogle dage i Iera og inden de korte videre til Castelnuovo Berardenga. De meddelte efter rejsen:

Agriturismo La Caputa var et dejligt sted. Fordel en swimmingpool. Bagdel ingen terasse. [..]
Men det var meget VENLIGT værtspar og atmosfære der var på stedet samtidig var det en afveksling, at være i den anden side af Italien

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2000
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Vita og Verner fra Karlslunde boede på Agriturismo La Caputa fra d. 13. til d. 17. juli 2000. De meddelte om deres oplevelse:

Nu er vi kommet hjem fra en dejlig ferie til Italien og bl.a. Urbania-området. Alt forløb fint og La Caputa levede bestemt op til vore forventninger. Huset ligger fint med udsigt over byen og familien er utroligt hjælpsomme, dog kniber det med at finde et fælles sprog. Husets unge datter kan som den eneste lidt engelsk. I kunne måske oplyse, at det er muligt at spise alle måltider på stedet. Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at jeres markering på kortet, hvor huset ligger er noget misvisende. I bør skrive, at man skal køre ud af byen af vejen mod Urbino og efter nogle vejsving og lidt oppe på bjerget finder man La Caputa i et sving. Vi havde noget besvær med at finde det, men efter nogen søgen og hjælp fra lokale beboere lykkedes det.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2000
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Frank og hans kone fra Bramming tilbragte nogle dage på Agriturismo La Caputa i midten af juli 2000. Han skrev til os efter hjemkomsten:

Vi har været særdeles tilfredse med La Caputa. Alle faciliteterne var meget fine og velfungerende og meneskerne der var meget flinke og hjælpsomme. Urbania var en meget sød by, det eneste negative jeg kan finde på at sige var at der mangler gode restauranter i byen. Vores udflugt til Urbino var et af højdepunkterne på vores tur til Italien. Den by har det hele og ligger kun ca. 30min kørsel fra La Caputa.[..]
Vi vil bestemt overveje at tage der til en anden gang. Vi vil gerne muligvis gerne lægge en beskrivelse in på jeres hjemmeside.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2000
Antal rejsende 2 voksne
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2000
Antal rejsende 6 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 

Lignende boliger

Ca' le Suore

Cagli, Marche

Agriturismo Ca' Cirigiolo

Apecchio, Marche

Agriturismo Chignoni

Apecchio, Marche

Anbefalinger til dig

Ristoro del Cavaliere

Piazza al Serchio, Toscana

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Hotel Porto Roca

Monterosso, Ligurien

Populært i Marche

search map