Rejser til Sirolo
En vidunderlig lille badeby
Sirolo er en vidunderlig lille badeby ved Adriaterhavskysten, lige syd for den regionale hovedstad Ancona. Byen ligger 200 meter over havets overflade, med en fantastisk udsigt over vandet og det smukke kalkstensbjerg Monte Conero. Byen emmer af charme og hyggelig stemning.
Smukke strande
Her finder du små hyggelige gyder med blomsterkasser, smukke gamle huse og et dejligt bytorv med caféer og restauranter hvorfra der er udsigt over vandet. Strandene ved Sirolo er uden tvivl blandt regionens smukkeste; stejle, hvide klipper og turkisblåt vand.
Transport
Fra Sirolo kommer du meget let omkring med offentlige transportmidler. Der afgår bus til de nærmest omkringliggende byer, bl.a. til Ancona, hvorfra du kan tage tog til Bologna, Rom, Bari m.v.. Sirolo ligger i kort køreafstand fra mange dejlige historiske byer, bl.a. Loreto, Macerata, og Fermo.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her