Anmeldelser af Tenuta Cocci Grifoni - Panoramic Wine Resort
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Lækker lejlighed med fantastisk udsigt

Da vi ankom var der lækkert brød og pålæg i køleskabet plus frugt, hjemmelavet marmelade og en flaske vin.
Vi boede i den 3. vær. lejlighed som ligger på 2. sal og som har to terrasser, hvor især den ene er dejlig med morgensol. Den vender mod nordøst og væk fra vejen. Den anden terrasse som ikke er så stor vender ud mod vejen og deles med den 2. vær. lejlighed adskilt af en stor plante.
Lejligheden har en fantastisk flot finish og har alt, lige fra vaskemaskine, strygejern og bræt og hårtørrer. Og selvfølgelig opvaskemaskine. Og elevator.
Familien som ejer vingården er dejlige venlige mennesker og vi blev inviteret til grillaften med familie og venner. Herlig oplevelse. Var også til prøvesmagning en anden aften.
Stedet kan varmt anbefales, især til voksne.
Der er kort afstand til spændende byer som Offida, Ripatransone og Ascoli Piceno med gode restauranter. Det tager ca. 20 min. at køre til de lækre sandstrande ved kysten.
Vi synes at stedet er meget mere værd en de 3 stjerner den har fået. Standarden er meget høj. Så den burde rettelig være på 4 stjerner, baseret på de mange ophold vi har haft i Italien.

Ripatransone som feriedestination

Tag til Offida en aften og spis på Osteria Cantina Offida som ligger på Piazza del Popolo. Skøn mad og vin (især det sidste er meget billigt, og af høj kvalitet). De åbner kl. 19.30. Kirken som ligger der giver flot klokkespil under middagen.
I Ripatransone ligger Barone Rosso, en lidt billigere restaurant med en dejlig stor terrasse fyldt med smukke planter og med en fantastisk udsigt udover havet.
Og i Ascoli Piceno kan vi anbefale La Rinascita på Piazza del Popolo.
Nationalparken Monte Sibillini er også turen værd, selvom den har været ramt af jordskælv.
Vi spiste street food i Colle, som er et godt udgangspunkt i parken.

Tenuta Cocci Grifoni - Panoramic Wine Resort
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed

Eneste minus er vejen med lokaltrafik.
 
Selve indkvarteringen på Tenuta Cocci Grifoni - Panoramic Wine Resort
Treværelseslejligheden Pecorino med 4 sovepladser (1. sal med terrasse)

Lejligheden ligger på 2. sal.
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2017
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Vis alle anmeldelser fra Tenuta Cocci Grifoni - Panoramic Wine Resort
 
search map