Anmeldelser af Villaggio Taunus

 
Villaggio Taunus er ikke tilgængelig i øjeblikket
Villaggio Taunus er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Numana og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Villaggio Taunus

Læs personlige anmeldelser af Villaggio Taunus som ligger i Marche. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Villaggio Taunus. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Finn og familie fra Beder boede på Villaggio Taunus i Numana fra d. 22. juni til d. 6. juli 2007.

Hej,

En rigtig god ferie - vi har skrevet lidt under jeres spørgsmål. Vi uddyber gerne yderlig, men som I kan se var vi godt tilfreds:

Har I været glade for byen og området?
Ja, det har været fint - der er måske ikke så meget at se på - ude at køre lidt langt, men OK sted

Har opholdsstedet levet op til jeres forventninger?
Ja, flot område og ikke over turisted - nu var vi der jo også "tidlig"

Har I tips til de næstkommende?
Nej, egentlig ikke - det kommer helt an på hvad man vil - der er rig mulighed for afslapning

Har I ellers andre kommentarer om bolig, området, de lokale eller os? Ja, vi fik en rigtig god bolig og vore venner (1 par) fik byttet deres, så vi kom til at bo meget tæt på hinanden Det var rigtig god service og bureauets personale var altid imødekomne - rigtig flinke Svimmingpool og området omkring - måske en del larm (musik) - men var ikke genert af støjen ved vor bolig

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 4 voksne
Navn
Hans Peter og familie fra Sindal boede på Villaggio Taunus i Numana fra d. 15. til d. 22. juni 2007.

Et meget stort boligområde hvor vi boede ret centralt, men i et tilsyneladende privatejet hus (aflåst garage hvor man ikke måtte parkere i indkørslen, flere aflåste skabe på værelserne). Selve huset stort med gode rum, køkkenet dog meget gammeldags med dårlige pladsforhold. Fin terasse og formidabel udsigt. Vi brugte kun poolen få gange (området virkede lidt lille og igen må der være meget trængsel ved fuld belægning). Stranden udemærket, bus/tog transport ikke som anført hvert kvarter men hver 45. minut. Alt i alt godt ophold. Jeg ved godt at der ikke står noget om aircondition, men jeg tror det vil være en god ide at præcisere at dette ikke findes, ikke det store problem i juni men det må det være senere på sommeren.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2007
Antal rejsende 4 voksne, 4 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på svensk. Klik her for at se originalen

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2007
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen
Anne Grethe og familie fra Hammel boede på Villaggio Taunus i Numana fra d. 21. til d. 28. juli 2006.

Boligen havde super god plads, vi var 6 personer. Nyt køkken, der manglede ikke noget. Havde nok forventet efter beskrivelserne, at det mere var noget i retningen af Lalandia. Det var et utroligt bakket terræn, ikke noget for folk med dårlig ry. Der er meget stejle opkørsler,så der var flere biler der måtte holde på gaden, desuden går der en noget trafikeret vej gennem området. Vedr. Taunuskortet: Man kan frit gå i svømmebadet, man skal betale 11 eu. for at komme på tennisbanen en time, man skal selv medbringe ketcher og bolde. Vedr. tog/bus til stranden: de kørte ikke hver 15 min., men derimod hver 45 min. Med hensyn til velkomstdrink, så startede arrangementet kl 21 men kl 23 var der ingen der havde fået noget. Men alt taget med så var det en udmærket uge, området og Numana er dejlig, Der var
38-40 gr. hver dag. Men det er ikke et sted jeg og min familie kommer igen.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Morten og familien fra Jelling boede på Villaggio Taunus i Numana fra d. 22. til d. 29. juli 2006.

Byen
Byen som sådan var der ikke noget særligt ved. I forhold til det at tage ind til byen og shoppe eller gå på restaurant kunne vi ikke bruge byen til noget særligt - det var OK men ingen oplevelse i sig selv.

Centret (Taunus)
Selve centret var en god oplevelse for familien. Der var en god legeplads til den mindste og idrætsaktiviteter/faciliteter var fine for store og små. Især var det en stor oplevelse for vores drenge at deltage i bueskydning, hvor træneren var venlig og kompetent. Men også svømmefaciliteterne var i top - både det store og lille bassin. Der var en livredder til stede, og personalet var generelt venlige, engelsk talende og engagerede. Sproget bliver en barriere indtil børn selv taler engelsk hvis man ønsker at få det fulde ud af de mange tilbud - men vi var glade for det vi kunne være med til.

Lejligheden
Lejligheden var slidt efter formodentlig mange års udlejning. Der var dog nogenlunde rent og køkkenet veludrustet. Største problem var at det andet værelse ikke var et værelse men en hems under taget. Det blev som en sauna (og alt for varmt at sove i)- og kun 1 af 3 vinduer virkede så de kunne åbnes. Det betød at vi havde børn liggende i køkkenet i en dårlig sofa og en interimistisk opbygget madras. Badeforhænget var meget jordslået. Vi havde venligt lånt en børneseng til vores mindste, men der var ikke plads i soveværelset til at den kunne slås op.

In-Italia
Altid god og venlig betjening. Grunden til at vi bruger In-Italia er at der har været folk på stedet der har signet af på kvaliteten/prisen. Vi har tidligere med stort held fundet fantastiske steder med hjælp fra In-Italia - er glade for at betale en overpris mod at få rette kvalitet. I sendte venligt mail omkring revideret kørselsvejledning og det var super.

Øvrigt
Vi havde en god ferie - men kommer nok aldrig tilbage. Byen og stranden finder vi mindst ligeså gode længere nord på - det skal hverken ligges jer eller Taunus til last, det var bare ikke noget særligt. Centret var godt - men ikke nok til at retfærdiggøre den lange køretur. Lejligheden var klart en skuffelse. De 50m2 havde ikke en god indretning som anført på jeres hjemmeside - i hvert fald ikke som vi ser det. For godt 6K om ugen bør alle kunne sove ordentligt. For vores lejlighed mener jeg at den skulle koste max 4800 dkk for at ramme rigtige price/value - men jeg ville hellere betale mere for noget bedre.

Mht. In-Italia ville jeg være betænkelige ved at fortsætte med dette tilbud. De andre gange I har hjulpet os har vi netop fornemmet at I har udvalgt det bedste for jeres kunder (hellere at melde udsolgt end fange hver eneste mulighed) - hvis det er jeres strategi for virksomheden, mener jeg I er off med disse lejligheder. I hvert fald er det blevet sværere at se hvilken værdi I bringer for os hvis ikke det er denne. Vi læser engelsk og finder nemt 1000'vis af tilbud på nettet - men kan af gode grunde ikke selv checke kvaliteten.

Afslutning
Jeg skriver denne længere feedback i respekt for In-Italia. I har givet os mange gode ferieminder, så jeg håber I opfatter det som konstruktiv feedback - både den positive og negative. Jeg ønsker en stærk ferie partner der med indsigt kan anbefale mig et sted der opfylder mine (og min families) behov. I er selvfølgelig velkomne til at bruge denne feedback på nettet som forespurgt men under forudsætning af at den fulde tekst benyttes.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 4 voksne, 1 barn
Navn
Hans Bang og familie fra Balle boede på Villaggio Taunus i Numana fra d. 22. til d. 29. juli 2006.

Vi havde en dejlig tur til Villagio Taunus ved Numana, huset som lå i yderkanten af området var hyggeligt og levede alt i alt op til vores forventninger. Servicen fra personalet på stedet var fin, bl.a blev et defekt køleskab skiftet samme dag vi meldte fejlen. Området omkring receptionen med de mange faciliteter, herunder poolen virker tiltalende og rent. Stranden, som ligger et par kilometer væk, er super, men parasoller og bænke står meget tæt. Som Tanus gæst kan man låne surfbræt og kanoer u.b. De nærmeste byer Numana og Sirolo er afgjort besøg værd, med hyggelige smågader, torve og masser af restauranter i forskellige prislag. Vi kan anbefale at tage en tur til Frasassi grotterne, selv om afstanden er ca. 60 km. De lokale er meget søde og venlige, men mange taler kun deres eget sprog, så en parlør er en god investering hvis ikke man selv kan italiensk.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Lars Bo og familile fra Lyngby boede på Villaggio Taunus i Numana fra d. 30. juni til d. 14. juli 2006.

Vi havde en rigtig god tur! Huset var dejligt og det var nemt at finde. Det lå i dejlige omgivelser og stranden var rigtig god.

Nogle få bemærkninger som I måske kan bruge:

Receptionen er flyttet. Vi havde kun den gamle adresse. Heldigvis var der sedler på stedet så vi fandt nemt den nye placering.

Huset havde dejlig udsigt, men vi var, specielt i anden uge, generet af byggestøj fra den anden side af vejen. Dette var det største minus ved ferien. Larmen var værst om morgenen, begyndende ved 7 - halv otte tiden.

Det fungerede fint med det gratis tog/bus til stranden. Men de kører ikke som nævnt på jeres hjemmeside hvert kvarter, men derimod 4 gange om morgenen og 4 gange om eftermiddagen.

Af gode råd til andre kan vi sige at man skal sætte sig ind I hvad Taunus Tours tilbyder af aktiviteter. Man får det nemlig ikke at vide på stedet. Vi måtte for eksempel spørge til hvordan man kom med toget.

Området som sådan var vi virkelig glade for. Smukt, ikke overrendt af
(ikke-italienske) turister, men samtidigt tilpads udviklet til at man får en god ferie.

Som en detalje kan nævnes at der var rigelig meget gøgl ved swimmingpoolen til vores smag. F.eks. Blev der spillet meget høj diskomusik på legepladsen og eftermiddagsunderholdningen kunne også være en af Taunus guiderne der gik rundt og talte i mikrofon. Men det er som sagt en detalje...

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2006
Antal rejsende 1 voksen, 3 børn
Navn

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2006
Antal rejsende 2 voksne
Navn
 Anmeldelsen er skrevet på norsk. Klik her for at se originalen

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

 
search map