La Via Flaminia var en romersk vej på 329 kilometer, der blev anlagt i år 220 f. kr. for at forbinde Rom med Adriaterhavskysten og byen Rimini.
Den blev anlagt af og opkaldt efter censoren Gaius Flaminius der havde et højt embede i det gamle Rom. Under Kejser Augustus' regeringstid blev store dele af vejen og broerne, der blandt andet førte over Tiberen, renoveret og kejseren beholdte vejen til eget brug.
I hans ære opførtes store triumfbuer, som man stadig kan se rester af ved Arinium . I Middelalderen var vejen kendt under navnet Via Ravenna, da den netop gik mod byen Ravenna.
Vejen var vigtig af to årsager; i den periode hvor Romerriget voksede mest i 300- tallet f.kr og 200-tallet f.kr. var Via Flaminia, sammen med søvejen, den vigtigeste transportvej for eksempelvis hvede fra Po-dalen til Rom. Derudover var den under romeriget hovedvejen til hjertet af Italien.
I dag kan man stadig flere steder se rester og ruiner af vejen, broerne, tunnellerne og portene.
