Her er lidt for enhver på Agriturismo San Martino: pool, wi-fi, en lille fodboldbane, en sø som du kan fiske i, en legeplads, cykler, bordtennis og bordfodbold. Så skulle alle kunne blive aktiveret, når de ikke er på stranden eller kører turer ind i landet for at opleve det smukke bagland i Marche.
Blot 1½ km fra Agriturismo San Martino finder du den lille by Mondolfo, hvor der er lidt butikker og en restaurant. Her er 4 km til stranden og lidt længere til alt livet i badebyen Marotta syd for Fano.
De syv lejligheder er fordelt på stueetagen og første sal, de sidstnævnte er udstyret med aircondition (mens lejlighederne i stueetagen har ventilatorer). Alle vinduer er forsynet med myggenet, så du kan få luftet godt ud uden at skulle dele lejligheden med den lokale fauna. lejlighederne er alle udstyret med køkkenhjørne (med 4 gasblus, mikrobølgeovn og køleskab), privat badeværelse og egen vaskemaskine, og så har de alle egen terrasse med bord og stole ud for indgangsdøren.
Læs om lejlighederne på Agriturismo San Martino