Dette smukke, gamle landsted ligger 535 m.o.h., i det dejlige, bakkede landskab, der kendetegner den naturskønne region Le Marche. Gården råder over 16 hektar landjord, og indeholder i dag 7 velindrettede lejligheder.
Nærmeste by er den lille, charmerende middelalderby Arcevia, der ligger blot et par km fra Il Boschetto. Regionshovedstaden Ancora ligger ca. 65 km derfra, og i omegnen finder man dejlige historiske byer som Urbino (ca. 63 km), Jesi (ca.32 km) og Loreto (ca. 85 km). Nærmeste bademuligheder finder du ved strandene nord for Ancona, ca. 35 km derfra. De imponerende drypstenshuler ’Grotte di Frasassi’ ligger kun 16 km fra Il Boschetto.
Læs mere om Agriturismo Il Boschetto
Til fælles brug for stedets gæster er der et lækkert svømmebassin (12x6) med børneafdeling og udsigt over bakkerne, have, køkkenhave, et lille stykke skov, legeplads, fodboldbane, parkering samt vaskemaskine. Der findes ikke restaurant på stedet, men I Arcevia og i andre af områdets mange små middelalderbyer, findes et utal af restauranter, hvor man kan nyde Le Marches skønne køkken.
Alle lejlighederne er rummelige og indrettet med respekt for bygningens historie og rustikke kendetegn. De varierer noget m.h.t. størrelse og indretning, men har alle klassisk terracotta-gulve, stenkamin og bjælkeloft samt veludstyret køkken med blandt andet elektrisk kaffemaskine, elkedel, køleskab med fryseboks samt 4 gasblus.
Til hver lejlighed er der separat indgang og overdækket terrasse med grill, bord og stole.