Anmeldelser af Residence Terry Apartments

 
Residence Terry Apartments er ikke tilgængelig i øjeblikket
Residence Terry Apartments er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Tremosine og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Gæstebedømmelser af Residence Terry Apartments

Læs personlige anmeldelser af Residence Terry Apartments som ligger ved Gardasøen. Bedømmelserne af ferieboligen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Residence Terry Apartments. Foruden vurdering af selve ferieboligen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.
Lars og familie fra Lystrup boede på Residence Terry Apartments i Tremosine fra d. 10. til d. 17. juli 2010.

Selve lejligheden er ganske fin - en passende størrelse og fint udrustet med service. Det eneste der ikke er der, er en ovn. Terrassen til lejligheden er også fin, men den ligger lige ud til en befærdet vej, hvor der er ganske meget trafikstøj. Byen er hyggelig og folk venlige.

Angående tilgængelighed til poolen, må jeg sige at de informationer vi havde fået inden var særdeles mangelfulde. For det første var der mindst dobbelt så langt til poolen som oplyst, men det værste var at vejen derhen var en stenet og stejl grusvej der var særdeles vanskelig at køre en person i kørestol på. Man kan meget let vælte ned ad bakken og der skal 2 voksne til at køre den op pga det ujævne terræn - det var meget ringe vejledning fra stedets side og deraf også Jer.

Til orientering kørte vi forbi Hotel Rotonda i Tignale, som vi også havde kigget på. Her var tilgængelighed til poolen markant bedre + udsigten fantastisk. Det var meget irriterende at se at vi kunne have fået en lettere adgang til pool samt en fantastisk udsigt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2010
Antal rejsende 4 voksne, 2 børn
Navn
Jørgen og familien fra Vejen boede på Residence Terry Apartments i Tremosine fra d. 27. juni til d. 4. juli 2010.

Det var en lille men hyggelig by – nok ikke god for unge mennesker men god til familier med små børn.

Lejligheden var rigtig god og levede bestemt op til forventningerne.

Der var meget varmt mens vi var der og derfor var det fordel at bo ”oppe” på bjerget hvor det luftede lidt.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juni 2010
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Winni og Ole fra Taastrup boede på Residence Terry Appartaments i Tremosine fra d. 19. til d. 26. september 2009.


Vi synes, at det var et rart lejlighedskompleks, og en rigtig god lejlighed.
Vi fik tildelt en større lejlighed end den der var bestilt hjemmefra.

Men standarden på lejlighederne er den samme. Vi synes dog, at køkkenet er lige sparsomt nok udstyret. Der mangler et skærebræt, og et par gode køkken knive.

Byen er ikke så stor, men meget hyggelig, og der er gode muligheder for at spise ude på restaurant.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode September 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Tina og familien fra Greve boede på Residence Terry Appartaments i Tremosine fra d. 11. til d. 15. juli 2009.

Det var et dejligt sted, men ikke for en børnefamilie, der skete ikke så meget i området. Gode lejligheder og en skøn natur.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Michael Leth og ___ fra Hvalsø boede på Residence Terry Appartaments i Tremosine fra d. 12. til d. 16. juli 2009.

Vi har oplevet jeres (net)rejsebureau som aldeles glimrende - ikke for meget glimmer og gode praktisk oplysninger.

Mht. opholdsstedet var det perfekt - dog var receptionen lukket søndag da vi ankom, men de dukkede straks op da vi ringede til dem. Værelserne er fine og udsigten betagende. Gardasøen ved Limone var dog hensunket til ren turistslum siden jeg var det i 70'erne med mine forældre - den var godt på vej dengang, men da havde man jo mest blik for den næste isbod. Tilgengæld var netop bjergbyerne langt mere "smagfulde" - her var også mange italienere på ferie. En tur på tværs med både til Malcesine var også fin - den virker mere som en "rigtig by" og ikke den søvnige turistfælde som jeg husker, eller også kan den bare bedre absorbere gøglet end Limone, der nærmest er blevet en slags Gardasøens Søndervig....

En rigtig god ferie ovenpå en uges orienteringsløb i Alperne og man kunne garanteret også have foretaget sig en masse aktivt i bjergene. Vi trængte mest til at slappe af i 4 dage før vi kørte videre...

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 2 børn
Navn
Kiehn og familien fra Dianalund boede på Residence Terry Appartaments i Tremosine fra d. 7. til d. 16. juli 2009.

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Pieve. Residence Terry Appartements er et fint sted at bo. Vi var 5 personer og der kunne sove 8 + én i køkkenet, så vi havde masser af plads. Køkkenet er dog lidt sparsomt udstyret og vi savnede vinglas så meget, at vi gik ud og købte nogen :-) Den tilhørende terrasse er fin, men der mangler absolut hynder i stolene! Udsigten over Monte Baldo er super flot og vi fik da også sejlet over til Malcesine og var en tur i svævebanen til toppen. Svævebanen kan man se fra terrassen i klart vejr.
Der ligger en tennis-skole overfor hotellet og de spiller ofte høj musik til undervisningen. Vi følte os ikke generet af det, men hvis man vil have ro hele dagen, så skal man ikke vælge at bo i nærheden.
Pizzeriaet overfor er et fortrinligt sted at spise - både kvalitets- og prismæssigt, og den tilhørende pool et udmærket sted at få sig en dukkert eller solbade - også selvom der er flere hoteller der benytter den.
Ca. 150 meter fra hotellet ligger der et større grønt område med en dejlig legeplads og en formidabel udsigt over Gardasøen.
Pieve er en hyggelig by med smalle snoede stræder, caféer og restauranter og et udmærket mindre supermarked.
Vi valgte at køre én vej op til Pieve og en anden ned, da bilens bremser ellers let kommer på overarbejde :-) Vi kan absolut anbefale såvel området som Terry Appartements.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne, 3 børn
Navn
Niels og rejsepartner fra Vipperød boede på Residence Terry Appartaments i Tremosine fra d. 5. til d. 11. juli 2009.

Den første uge boede vi i lejlighed Residence Terry Appartaments i Pieve. En god oplevelse med en dejlig lejlighed og en god betjening af "værtsfamilien" hyggelig og professionel.
Området levede helt op til vores forventninger og indbød til nogle gode vandreture ad gode vandrestier. Ture ad den snoede og smalle vej til Limone. En dejlig by, med sejltur til Malcesine hvor vi var med svævebanen op til Monte Baldo. Vi gik ned, det tog 3 timer og var en god men anstrengende tur.
Pieve ligger jo smukt over Gardasøen og er et dejligt roligt og afslappende sted.

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Irene og familie boede på Residence Terry Appartaments i Tremosine fra d. 4. til d. 11. juli 2009.

Et fantastisk sted, velholdt, med solteresse og med skøn udsigt over området mod søen. (Man kan ike se selve søen fra vores lejlighed, men det gør ikke spor).
Fin lille by med lokal hygge og et suverænt udsigtspunkt! Jeg kan anbefale at besøge lotteriet i et lokale i kirken, som vi kom forbi en aften. En ældre dame sidder og sælger lodder for 1 EUR med gevinst hver gang. Og hun sikrer, at du vinder noget for dig :-) James Bond nedkørslen er fantastisk. Ganske enkelt.

I skal være klar over, at der er børnelejr/tennislejr på sportsområdet på den anden side af gaden. Det betyder desværre, at der er meget høj musik fra klubhuset om dagen og en af aftnerne til meget sent. Ikke smart. I forhold til børnefamilier og ældre er det en god idé at tjekke med "Terry", hvornår ungerne er der. Det er synd for "Terry".

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode Juli 2009
Antal rejsende 3 voksne
Navn

Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.

Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.

Side Forrige side 1 2 3
 
search map