Vi har - for anden gang - været på Hotel Grand Tremmezzo ved Como søen. Også denne gang var opholdet en udsøgt fornøjelse. Como søen er bare så romantisk og smuk, og med et langt mindre hektisk tempo end langs Riviera'en. Vi havde flottet os og bestilt et superior værelse med sø-udsigt og fik et flot hjørneværelse med 3 franske altaner og den smukkeste udsigt. Stort værelse og helt nyt badeværelse med jacuzzi indbygget i den flotte gamle stil, som værelserne er holdt i. Hotellet holder en meget høj servicestandard, som man normalt skal til østen for at finde. Der er gratis p-plads og en smuk stor have bag hotellet med rolige solfyldte hjørner og en flot pool. Foran hotellet - flydende ude i Como søen - er den fineste pool med tilhørende poolområde, hvor hotellets gæster kan slappe af.
Morgenmad indtages som buffet i en åben - relativ lille - restaurant, og bagefter har hotellets gæster gratis adgang til et stort dagligstue område med terrasse, hvor der om aftenen er levende afdæmpet musik. På begge sider af hotellet - mindre end 50 meter - er afgang med rutebåde til alle afkroge af Como søen. En tur til byen Como, som tager en halvanden times tid, er en smuk oplevelse med mange stop undervejs og som koster i omegnen af 10 euro. Vi kan varmt anbefale stedet og ikke mindst hotellet - selvom det naturligvis ikke er i den helt billige ende.
Rejseperiode | Juli 2008 |
Antal rejsende | 2 voksne |
Navn | Charlotte Ørting, Den Haag |
Hvis en bedømmelse ikke er skrevet af en dansk gæst vil du kunne læse vores oversættelse som er frit oversat. Du kan naturligvis også altid læse den originale anmeldelse.
Foruden anmeldelser fra In-Italias gæster kan du på mange af vores ferieboliger også finde vurderinger fra TripAdvisor, ligesom mange vælger at anmelde In-Italia på Trustpilot. Husk at du også kan få inspiration til din ferie i Italien på bloggen.