Anmeldelser af Hotel Rivalago
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Lækkert hotel i kedelig by

Super hotel med bedste beliggenhed på søbredden, fint poolområde, søbadning, og den bedste morgenmadsbuffet vi har oplevet på et turisthotel i støvlelandet.
Bistroen serverer lette retter af fin kvalitet middag og aften.
Fantastisk udsigt over have, poolområde og sø fra vores balkon.
Flinke medarbejdere over hele linien.
Knap så godt: Aircondition på værelset kan kun startes og slukkes fra receptionen, og kan max. køle 3 grader. Det duer jo ikke når der er 32 gr udenfor og solen bager lige ind på balcondøren, og det er slet ikke i orden for et 4-stjernet hotel.
Der kunne godt have været 2 stole på altanen. Ellers er den jo ikke rigtig noget bevendt, når man f.eks. ikke kan sidde på den og nyde aftenen med en lille vino.
I bør nok overveje, at fjerne den pasus hvor i skriver: "Hotellet egner sig klart bedst til par uden børn, da man sætter pris på fred og ro - og har indset vigtigheden af at tilgodese.........." Der var masser af børn i alle aldre, boldspil på plænen, og leg i poolen.

Sulzano som feriedestination

Sulzano er en lille by med gennemkørselstrafik, og der sker absolut ingen ting. Der er et par simple restauranter som ikke får alt for gode anmeldelser.
Kaffebar, pizza-bar og cafeteria ligger på hovedgaden med gennemkørselstrafik. Der er absolut ingen hygge og miljø.
Vi tog båden til øen, lejede cykler, og cyklede øen rundt. Refugiet på toppen besøgte vi også. Det er en rigtig fin tur som på det varmeste kan anbefales.
Restauranter: Vi prøvede Al Cacciatore som ligger i gå-afstand øverst i byen. Det var absolut ikke nogen god oplevelse. Vi prøvede også restaurant La Pernice længere oppe på bjerget. Det var absolut i orden. På øen fandt vi Hosteria MiLago, som vi også kan anbefale. Her er der et dejligt, næsten autentisk, miljø på havnefronten om aftenen, når alle "turisterne" er taget hjem.

In-Italia's kommentar

Hej Jørn. Tak for dine kommentarer. Jeg er glad for at høre, at I har haft en god ferie på Hotel Rivalago. Det er sandt, at airconditionen styres nede fra receptionen - men man kan til hver en tid ringe derned for at få dem til at tænde eller slukke for den. Når gæsten ikke er på værelset, sørger de for, at rumtemperaturen er ca. 24 grader. Det vil sige, at selvom der er 30-35 grader udenfor, så burde rumtemperaturen være noget lavere. Med hensyn til balkonernes størrelse så tillader den desværre ikke, at der står to stole derude, da pladsen er lidt trang. Hvis man ønsker mere plads, så kan det anbefales at vælge en af junior suiterne, som har egen terrasse med to liggestole og lille bord og to stole. Denne værelsekategori koster mere, men til gengæld har man mere udeplads. Med hensyn til tilstedeværelsen af børn kan det være at hotellets publikum har ændret sig en smule med årene. Vi tager naturligvis din feedback til efterretning. Mvh Allan, In-Italia

Hotel Rivalago
Rent og pænt
Gæstfrihed
Beliggenhed
 
Selve indkvarteringen på Hotel Rivalago
Dobbeltværelse m. søudsigt og balkon

Der mangler stole/bord på balkonen. Aircon fungerer stort set ikke
 
Faciliteter på stedet
Internetadgang/Wi-Fi
Pool (evt. sæsonåben)
 

Oplysninger om anmelder

Rejseperiode August 2016
Antal rejsende 2 voksne
Navn
Vis alle anmeldelser fra Hotel Rivalago
 
search map