Rejser til Sirmione

Gardasøens skønne halvø

Man siger gerne, at de tre vigtigste elementer er beliggenhed, beliggenhed og så beliggenhed. Dyrk lige Sirmione, der strækker sig som en smal landtange ud i Gardasøen, med 360 graders udsigt til alle søens herligheder - det bliver ikke meget mere spektakulært. Escapeaway tilbyder rejser til Sirmione med fly, hotel og bil inkluderet. Dens berømthed skyldes de vidunderlige landskaber som man kan nyde herfra ved både solopgang og solnedgang samt det milde klima.

Her befinder man sig ude på spidsen af Benaco-halvøen, i den sydligste ende af Gardasøen. Byen er berømt for Catuls Grotter, som i virkeligheden er ruiner af en romersk villa, der ikke har nogen beviselig sammenhæng med den store digter. Også Scala-familiens borg, den smukke udsigt over søen og det vidunderlige landskab der omkranser den, tiltrækker mange gæster.

Historisk centrum

Hele området fungerer som en skøn park omkring det arkæologiske område ved grotterne, med adskillige alléer og stier blandt frodige oliventræer, cypresser, laurbærbuske og magnolier. Det historiske centrum er meget hyggeligt med de smalle gader, palæer og små torve, men man skal være forberedt på at møde rigtig mange turister i området.

Mange aktiviteter

I byen er der adskillige restauranter og butikker, diskotek, minigolf og cykeludlejning. Det er desuden muligt at sejle, windsurfe og ride i området. Der er organiserede bådture rundt om halvøen, hvorfra man kan nyde både grotterne, fæstningen, og der standses også ved de varme kilder, som ligger ude i søen. Netop de svovlholdige varme kilder er årsagen til at man har opført flere kurbade i området.

Sirmione mere end en by

Sirmione er navnet som kendetegner hele området, men der er reelt tale om tre byområder: historisk bycentrum, Lugana og Colombare.

Alle tre byer har eget centrum med forretninger, barer og restauranter. De ligger inden for en radius af få kilometer, og man kan sagtens gå fra den ene til den anden.

Mere information til din rejse til Sirmione

Den lille by Sirmione, beliggende i den sydlige ende af Gardasøen i regionen Lombardiet i Norditalien, er et ideelt udgangspunkt for en ferie ved Gardasøen. Byen, der har omkring 8300 indbyggere, er især kendt for sit smukke, historiske centrum med middelalderlige stræder, det middelalderlige Scaliger-slot, og ruinerne af den romerske villa, Grotte di Catullo, der regnes for at være det bedste og fineste eksempel på en romersk villa i det nordlige Italien. 
 
Sirmione er også kendt for sit milde og sunde klima, sine smukke landskaber og grønne frodighed, der inkluderer oliventræer, cypresser, laurbærbuske og magnolier, samt et bredt udvalg af caféer, restauranter og små, eksklusive butikker.

Sirmiones historie

De første spor af menneskelig tilstedeværelse i Sirmione-området stammer fra det 6.- 5. årtusind f.Kr. 
 
Fra det 1. århundrede f.Kr. blev området omkring Gardasøen, herunder hvad der nu er Sirmione by, et foretrukkent feriested for rige familier fra Verona, der var den tids vigtigste romerske by i det nordøstlige Italien. 
 
I den sene romerske tidsalder (4.-5. århundrede e.Kr.) blev byen et forsvarspunkt for den sydlige bred af søen. Under lombardernes besættelse af Norditalien var byen hovedstad for et lombardisk retsvæsen, der var direkte underlagt lombardernes konge.
 
Byen faldt i hænderne på den adelige Scaliger-familie fra Verona i begyndelsen af det 13. århundrede, hvorfra byens slot af samme navn stammer.  I samme periode var Sirmione tilflugtssted for kættere. Sirmione blev en del af Republikken Venedig fra 1405 til 1797, hvorefter den blev annekteret af Habsburg-imperiet. I 1860 blev byen en del af kongeriget Italien.

 

Seværdigheder i Sirmione

Byens største seværdighed er den romerske villa, Grotte di Catullo, der - som nævnt - regnes for det bedste og fineste historiske eksempel på en romersk villa i det nordlige Italien. 
 
En anden af byens store seværdigheder er Scaliger-slottet, der blev bygget i 1277 af den berømte della Scala-familie, og som er et sjældent eksempel på en middelalderlig fæstning i Norditalien. Slottet ligger på et strategisk sted ved indgangen til halvøen, omgivet af en voldgrav, således at man kun kan nå det via to vindebroer. I dag rummer det et lille museum med lokale fund fra den romerske æra og et par middelalderlige artefakter.
 
Byen rummer også de tre historiske kirker, Sant’Anna della Rocca fra det 12. århundrede,  San Pietro in Mavino fra den lombardiske periode (år 765), men renoveret i det tidlige 14. århundrede, og Santa Maria Maggiore, der stammer fra det sene 15. århundrede.
 
Ud over disse seværdigheder rummer byen en række aktivitetsmuligheder, såsom minigolf, sejlads, windsurfing, ridning, badning i varme kilder, organiserede bådture rundt om halvøen og cykelture.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sirmione