Feriebolig i Sirmione - Colombare ved Gardasøen

Residence The Garda Village

Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Vand- og landsjov for de små

Lige uden for den populære, maleriske lille by Sirmione er et område kaldet Colombare, og det er her, du finder denne dejlige ferieby. Her er alt, hvad du behøver, på stedet, hvilket er særlig godt for dig, der rejser med børn. Flere pools, legepladser og shows gør, at især børnene trives som fisk i vandet. Beliggenheden er som sagt dejlig, fordi du bor ved siden af Gardasøen og derfor har et hav af muligheder for at besøge dine omgivelser.

Vi sætter de yngste feriegæster højst

"Hvis børnene er glade, så er jeg det", plejer mange at sige, og det passer helt bestemt. Hvad der i hvert fald er sikkert, er, at børn er glade for Garda Village, fordi de kan lege og møde nye venner her. Mest populære er de pools, der er specielt beregnet til de mindste rejsende. Når sultne melder sig midt i svømningen, og det er tid til frokost, behøver du ikke gå langt, da der er mulighed for at købe lækre sandwichs og snacks lige ved kanten af poolen.

Få et godt grin med de små

Efter flere timer i vandet, er det ofte på legepladsen, der lokker, og her kan børnene enten lege med venner eller deltage i de aktiviteter, der er organiseret. For børn mellem 4 og 12 er der en såkaldt mini-klub, hvor de kan møde nye venner og øge deres kreativitet ved at deltage i alle de sjove arrangementer.
I højsæsonen bliver der normalt afholdt fire shows om ugen, som selv du som voksen kan få et godt grin af. Underholdning og børneklubben holdes i perioden 15 / 5-15 / 9 og er på italiensk, engelsk, tysk og hollandsk.

Læs mere om Residence The Garda Village

Slap af ved poolen, på stranden, eller tag på udflugt

Hvordan dine dage skal se ud, ved kun du, og det bedste er, at du slet ikke behøver at tænke over det lige nu. Du kan vælge bare at blive "hjemme" én dag og få dig en ordentlig svømmetur i en pool eller tage ned til "stranden". På stranden er der en kiosk, der serverer drinks, burgere, sandwich, etc., så det er bare at flytte sig få meter.

Verona, vinsmagning eller vandland - det er op til dig

Det bedste ved at opholde sig ved søens sydlige del er, at du hurtigt og nemt kan komme til forskellige seværdigheder. Du har Verona med dens berømte balkon, vidunderlige arena og hyggelige centrum, kun omkring 40 km væk. Det berømte vindistrikt Valpolicella ligger lige over Verona, så før du tager hjem, har du her en fantastisk mulighed for at købe fine vine med dig. Her er flere vingårde, du kan besøge, hvor du også kan tage til vinsmagning, b.l.a Masi og Serego Alighieri, der desuden samarbejder med hinanden.

Hvis børnene får lov at bestemme, vil det helt sikkert stå på en tur ud til forlystelsesparken Gardaland, som ligger omkring 17 km væk. Hele familien kan hygge sig med vandrutsjebaner i CanevaWorld, udforske livet under vand på Sea Life Aquarium og få et indblik i filmens verden i Movieland.

Saml hele familien til en pizza-aften

Du står selv for husholdning, hvilket er meget praktisk, eftersom du selv kan beslutte, hvad der kommer på menuen, og hvornår. Til din lejlighed eller mobilhome hører også en terrasse, så du kan nyde din mad under åben himmel. Men du behøver ikke stå for madlavning selv - du kan spadsere hen til Ristorante Garda Village, som serverer klassiske italienske retter. De har også børnemenu, vegetariske retter og nogle glutenfri. Til alles glæde serveres her også gode pizzaer - altid godt at samle hele familien til en pizza-aften. Vil du gerne have lidt variation, kan du enten tage til Colombare, hvor der er flere restauranter, hyggelige Sirmione eller Desenzano.

Drinken før eller efter middagen kan du nyde henne på Teatro Bar, hvor du har en fantastisk udsigt over søen. Der er både nationale og internationale øl og aperitifs af forskellige slags, som du kan nyde, mens solen går ned. I Bar Teatro serveres der i løbet af dagen morgenmad, frokost, snacks og aftensmad.

Du har egen terrasse

På Residence Garda Village kan du vælge mellem at bo i en to-værelses lejlighed (bungalow) - standard eller komfort, eller i et mobile home. Du har, ligegyldigt, hvad du vælger, egen terrasse, så du kan spise udendørs. Aircondition har du i stuen, og alle har tv. Varme er tilgængelig, hvis du vælger at rejse uden for sæson. Vaskefaciliteter er på stedet mod gebyr.

Mobilehomene på Residence The Garda Village

Lejlighed m. 1 soveværelse (comfort) og terrasse

Stue med tekøkken og sovesofa til to personer, som bliver til en køjeseng, soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med bruser. Ca. 25 m². Møbleret terrasse på ca 10 m².

Mobilehome (Adria) m. terrasse

Stue med tekøkken, soveværelse med en lille seng (halvandenmandseng), soveværelse med to enkeltsenge, badeværelse med bruser. Ca. 24 m². Møbleret overdækket terrasse på ca 10 m².

Skjul teksten
 

Søg priser og
bestil ophold

Søg priser og
bestil rejse

Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
 

Lignende boliger

Garda Village

Sirmione - Colombare, Lombardiet

Camping San Francesco Village

Desenzano del Garda, Lombardiet

Residence Onda Blu

Manerba, Lombardiet

Anbefalinger til dig

Villa Rossana

Cenaia, Toscana

Residence i Piastroni

Monteverdi Marittimo , Toscana

Populært i Lombardiet

search map