Agriturismo i Pozzolengo ved Gardasøen

Agriturismo Moscatello

 
Agriturismo Moscatello er ikke tilgængelig i øjeblikket
Agriturismo Moscatello er ikke en del af programmet hos In-Italia i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Pozzolengo og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Kun ophold
+Fly & ophold
Nyhed
Loading
Loading
Voksne
Børn
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Værelse / lejlighed 1
Alder på børn på hjemrejsetidspunktet
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Vælger du at holde ferie på Agriturismo Moscatello så vil du bo smukt i det skønne landskab lige uden for byen Pozzolengo, blot få kilometer fra Gardasøen og Verona. Her er der ialt 8 lejligheder, et par værelser og en stor swimmingpool.

Hvad kan du opleve i nærområdet

Området hedder Colline Moreniche, og er heldigvis endnu forholdsvis ukendt blandt turister. Det er et pragtfuldt naturområde med det skønneste bakkelandskab, vinmarker, middelalderlandsbyer og et hav af gode lokale spisesteder. Beliggenheden blot få kilometer fra motorvejen mellem Milano og Venedig, samt den korte distance til Gardasøen, vil medføre, at du nemt kan komme mange oplagte og spændende udflugter på kort tid samtidig med, at du nemt kan vende tilbage til dit fredelige udgangspunkt.

Læs mere om Agriturismo Moscatello

Du kan enten bo i værelser eller i lejligheder

Fra den bugtende landevej drejer man fra ad en lille, oplyst og meget velholdt grusvej, som fører direkte hen til Agriturismo Moscatello. Gården består dels af en hovedbygning med privat beboelse, som også anvendes som reception og restaurant, dels af den bygning, som rummer lejligheder og værelser.

Hvad kan du foretage dig på Agriturismo Moscatello?

Det hele ligger midt i naturen og omgives af marker og en stor have, hvor du også finder stedets swimmingpool på 8 x 18 meter, en boldbane til fodbold og basket samt et område med fælles grill, hvor der også er borde og stole. Der er gratis parkering, og nærmeste indkøbsmuligheder er i Pozzolengo ca. 2 km derfra. Det er muligt at købe italiensk morgenmad og lette frokostretter i Agriturismo Moscatellos bar/restaurant, hvor der også arrangeres vinsmagninger og middage for gæsterne.

Lejligheder med terrasse og gode faciliteter

Lejlighederne er forholdsvis store og ligger alle i stueetage. De er pænt men enkelt indrettede og de fleste har både en terrasse som vender mod swimmingpoolen, og én som vender mod markerne. De overdækkede terrasser er ikke afskærmet fra hinanden - men afgrænses af de søjler, som bærer tagudhænget langs lejlighederne. Alle lejligheder har satellit-TV, fire gasblus og køleskab. De har alle aircondition, som kan anvendes mod tillæg.

Lejlighederne på Agriturismo Moscatello

Dobbeltværelse

Værelserne ligger i stueetagen med direkte adgang til terrasse med bord og stole foran døren. De har dobbeltseng og privat badeværelse med brusekabine og wc. Værelserne har mulighed for aircondition (mod betaling af tillæg) og satellitfjernsyn.

Tresengsværelse

Værelserne ligger i stueetagen med direkte adgang til terrasse med bord og stole foran døren. De har dobbeltseng og enkeltseng (eller sovesofa til én person) samt og privat badeværelse med brusekabine og wc. Værelserne har mulighed for aircondition (mod betaling af tillæg)og satellitfjernsyn.

Toværelseslejlighed med 2/3 sovepladser

Toværelseslejlighed på 60 m² som har køkken/opholdsrum med sofa, soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng, badeværelse med bruser og toliet samt to terrasser.

Toværelseslejlighed med 2/3 + 1 sovepladser

Toværelseslejlighed på 70 m² som har køkken/opholdsrum med sofa, soveværelse med dobbeltseng og enkeltseng, lille værelse uden vindue med enkeltseng, badeværelse med bruser og toilet samt to terrasser.

Toværelseslejlighed Suite med 2+1 sovepladser

Toværelseslejlighed på ca. 65 m² som har køkken/opholdsrum, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser og toilet samt privat have med bord, stole og solstole. Denne lejlighed befinder sig i et anneks kort fra hovedbygningen.

Treværelseslejlighed med 4 + 1 sovepladser

Treværelseslejlighed på 75 m² som har køkken/opholdsrum med sofa, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med dobbeltseng og en enkeltseng, badeværelse med bruser og toilet samt stor terrasse.

Skjul teksten
 
 

Gæstebedømmelser af Agriturismo Moscatello

Læs personlige anmeldelser af Agriturismo Moscatello som ligger ved Gardasøen. Bedømmelserne af agriturismoen er skrevet af gæster der har rejst med In-Italia. Samtlige anmeldelser er naturligvis ucensureret så du får en ærlig beskrivelse og bedømmelse af Agriturismo Moscatello. Foruden vurdering af selve agriturismoen kan du også læse gode tips fra vores gæster om emner som udflugter, restauranter, seværdigheder, strande, lokal transport og meget mere.

Se alle 3 anmeldelser fra Agriturismo Moscatello

Fredelige dage ved Gardasøen

ferielejlighederne er meget fredelige, rene og er et godt udgangspunkt for regionen, gardasøen og verona

Læs mere

Godt sted og en god ferie

Vi er virkelig tilfredse med vores ophold på Moscatello. Et fint sted med gode lejligheder, og med en beliggenhed som er stille og rolig.
Vi synes alligevel at morgenmaden kunne have været mere varieret, samt at poolen kunne være blevet renset flere gange pr. uge. Dobbeltsengene i begge lejligheder var meget hårde.
Alt i alt er vi alligevel meget tilfredse med vores ferie :-)

Læs mere

Hyggeligt sted og fint til børn

Rigtig fint sted lidt væk fra Gardesøens meget turistede steder. Fin placering i forhold til flere seværdigheder.
Børnene hyggede sig gevaldigt i poolen.
Det værste var at græsset mellem lejlighed og pool hele tiden var oversvømmes, hvilket tiltrak myg.

Læs mere

Morten og familie fra Greve boede på Agriturismo Moscatello i Pozzolengo fra d. 14. til d. 21. juli 2012.


Det var vores andet ophold bestilt via in-italia, og ligesom første gang var det helt vidunderligt! I er dygtige til at finde de gode steder, og samtidig har I igen leveret en førsteklasses service og over for os. Skønt at være tæt på Gardasøen (8 km) uden at være midt i al turistmylderet hele tiden. Agriturismo Moscatello havde virkeligt dejlige lejligheder, en skøn pool og så var restauranten førsteklasses.

Læs mere

Camilla og familien fra Tølløse boede på Agriturismo Moscatello i Pozzolengo fra d. 31. juli til d. 7. august 2010.

Her en lille rejseoplevelse fra årets sommerferie..
Det er nu andet år vi bor på Agriturismo Moscatello hos Søde Giovanna(udlejer), Stedet levede igen fuldt op til vores forventninger… Vi blev vældig meget overrasket da vi ankom og så hendes nye bar og restaurant… Wow hvor er det bare flot,, Det at man kan sætte sig ned og nyde en latte Macchiato, en Spritz eller lign. når behovet opstår, så er dette blevet muligt uden nødvendigvis at skulle køre til en af de omkringliggende byer. Restauranten giver også en mulighed for at gå ned og nyde et godt måltid mad til en rigtig fornuftig pris…

Pozzolengo ligger et super dejligt sted, tæt på alt og alligevel i stille og rolige omgivelser, noget som vores familie holder rigtig meget af. Det ville klæde stedet hvis alle lejligheder fik nye og bekvemmelige havemøbler! Det er synd når nu der er så lækker et terrasse område tilknyttet til hver lejlighed, at man så ikke sidder særlig godt når man sidder og nyder udsigten og stilheden! Nå men tænker ikke jeg vil skrive mere men måske bare lade billederne tale lidt for sig selv.

Læs mere

Anders og familien fra Svenstrup boede på Agriturismo Moscatello i Pozzolengo fra d. 10. til d. 17. juli 2010.

Vores ophold i lejligheden har været helt perfekt, alting var iorden. Stedet lækkert, området meget lokalt men med kun 10 km til Peschiera var vi i byen og ved gardasøen, få km ekstra var der et stort indkøbscenter med alt når nu der blev for varmt og vi ville ud at shoppe lidt. Morgenbrød blev købt hos lokal bager få km der fra. Tur om aften omkring stedet og imallem vinmarker. Når vi var på tur og kom sent hjem var det utroligt skønt at man bare kunne hoppe i poolen også om morgenen efter en løbetur kunne man bare tage sig en svømmetur.
Et rigtig godt sted som vi alle gerne vil vende tilbage til.

Hvis noget skal værre lidt negativt, men på en god måde så vanede de faktisk græspælnen for meget..;o)

Læs mere
 
search map