Residence Porto Letizia

Escapeaways kategori

8,0 Gæstebedømmelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Søstrand til dine børn og smukke omgivelser til dig

Residence Porto Letizia er et feriecenter med både børnevenlig søstrand, pool, restaurant, legeplads og et hav af aktiviteter for store og små - og så er det tilmed tæt på en lille by. Her er der albuerum og fornøjelser for hele familien. Dine børn vil elske det.

Men det nemme og magelige slutter ikke her, for inden for gå-afstand kan man nyde godt af både søpromenade, supermarked og endelig den historiske by Porlezza (ca. 400 m). Og desuden ligger Comosøen blot ca. 15 km væk.

Ferie for alle

Med et hav af faciliteter og lejligheder/villalejligheder med både 1, 2 og 3 værelser, så er Residence Porto Letizia både egnet til par og til større familier. Lejlighederne ligger enten i hovedbygningen Palazzo, hvor der er elevator (3 etager) eller som villalejligheder i parkanlægget Villa. Fælles for dem alle er, at de har udeområde - det vil sige enten balkon, terrasse eller have. Palazzo-lejlighederne har aircondition og ligger blot ca. 20 m fra vandet, mens villalejlighederne ligger ca. 100-200 m fra vandet afhængig af placering på grunden - til gengæld er der mere fred og ro ved villalejlighederne. Bemærk, at der ved Palazzo-lejlighederne kan opleves leben fra caféen/baren i stueplan især fredag og lørdag aften - dog kun indtil ca. midnat, hvorfor børnefamilier ofte vil foretrække roen ved villalejlighederne i parken. Receptionen ligger i hovedbygningen Palazzo, hvor man finder masser af inspiration og information om udflugter og andre praktiske foranstaltninger - her er der desuden Wi-Fi (mod gebyr). Parkeringspladsen er stor og gratis. Som rosinen i facilitetspølseenden er der også et vaskeri, som kan benyttes mod tillæg. Bemærk at der ved siden af Residence Porto Letizia er et stillestående byggeri, som nogle park-lejligheder kan have udsigt til, men byggepladsen er ikke aktiv.

Søstrand og swimmingpool

Som gæst har du adgang til poolen og offentlig søstrand som er en blanding af sand og groft sand/småsten, samt private solstole og parasoller. Stranden er børnevenlig og ligger langt fra trafik og lignende. Du har adgang til bordtennis og gratis cykelleje, to timer om dagen per person. Bemærk at poolen er normal størrelse (ca. 8 X 15 m) og lejligheder er mange, men for det meste vil gæsterne fordele sig henholdsvis ved poolen, på stranden og på udflugter i området.

Underholdning og restaurationsliv

Om sommeren (ca. 15/6 - 10/9) er der masser af underholdning og aktiviteter for store og små, deriblandt sceneshow, vandgymnastik, leg for 4-10 årige og livemusik. Man kan også leje cykler, kanoer og vandcykler. Endvidere til vandhunde er der et lille vandland ca. 500 m fra Residence Porto Letizia. Desuden er der både restaurant Osteria del Porto og café/bar Café Panama, som serverer frokost og aftensmad på store solterrasser nede ved vandet. Alternativ kan man selv lave mad i lejligheden eller gå hen til centrum af Porlezza, hvor man finder både pizzeria og et par andre spisesteder. Det tager blot ca. 5 minutter langs søpromenaden. Der er også et supermarked Ortalli inden for gåafstand. På stranden Panama Beach foran Porto Letizia er der fest torsdag aften i højsæsonen. Stranden ligger et stykke fra lejlighederne i parkområdet, men man vil nok kunne høre det lidt alligevel. Man kan forvente festivitas og måske stemmer i festligt lag indtil ca. kl. 1:00-1:30. Man kan vælge at deltage - og hvis man ikke ønsker det, så kan man glæde sig over, at det blot er en enkelt aften om ugen. Om søndagen kan man samles på Panama Beach til en aperitif sådan ca. fra kl. 17:00 til 22:00.

Komfortable lejligheder med udeområde

Vælg den størrelse og udsigt som passer dig bedst. I lejlighederne har du køkkenhjørne så du kan tilberede lettere måltider. Du har enten møbleret balkon, terrasse, eller privat have (af forskellig størrelse). Lejlighederne, der ikke er specificeret, hvor de er placeret, dvs. palazzo e villa kan ende op på den ene eller den anden. Du kan bestille et værelse, hvor det ikke er specificeret hvilket bygning lejligheden ligger i. Det betyder såmænd bare, at lejligheden ligger i enten den ene eller den anden. Lejlighedernes indretning er en kende slidt.

Godt at vide

Receptionen ligger i hovedbygningen, altså Palazzo. Her kan du finde en masse inspiration og information om udflugter og andre praktiske oplysninger. Her er også Wi-Fi (mod gebyr). Parkeringspladsen er stor og det er gratis at parkere her. Hvis du skal bo her i længere tid, kan det være nyttigt at vide, at der er et vaskeri på stedet, som kan benyttes mod et gebyr. Vær opmærksom på, at der ved siden af Residence Porto Letizia ligger en byggeplads som nogle af lejlighederne kan have udsigt til. Der er dog ikke aktivitet på byggepladsen.

Derfor skal du vælge Residence Porto Letizia

  • Nærmeste lufthavn: 93 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Residence Porto Letizia er ikke tilgængelig i øjeblikket

Residence Porto Letizia er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Villa Cipressi's smukke have i Varenna: ca. 17 km
  • Jetset-livet i Como: ca. 44 km
  • Milano - med sin fantastiske domkirke: ca. 93 km
  • Milano Malpensa Lufthavn: ca. 93 km (1h 30m)
  • Milano all Lufthavn: ca. 94 km (1h 40m)
  • Milano Linate Lufthavn: ca. 112 km (1h 40m)
  • Bergamo Lufthavn: ca. 138 km (2h 0m)
  • Verona Lufthavn: ca. 236 km (2h 50m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Residence Porto Letizia. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

22018 Porlezza Como
22018 Porlezza

Koordinater

Latitude: 46.0331
Longitude: 9.1228

Hvad siger vores gæster om Residence Porto Letizia?

7,8
Morten Nørskov, Kolding

Dejligt ophold

Meget dejlig belligenhed ved Lugano søen
8,8
Johan, Uddevalla

Meget hyggeligt sted og meget smuk beliggenhed

Meget fint sted, venligt personale og god mad. og service i restauranten. Savnede dog en A/C i værelset, men ellers ikke noget at klage over.
8,0
Birgitte, København V

Skøn beliggenhed

Skøn beliggenhed Fantastisk personale

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere